Frøken Klogesen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

492 visninger
2 svar
0 synes godt om
28. december 2010

Anonym trådstarter

Det overrasker jo nok ingen steder, at z allerede har en ret omfattende boghylde på sit værelse. Det overrasker nok heller ingen vegne, at hun allerede får læst historier højt - og meget gerne vil deltage i oplæsningen, så der blir råbt højt en gang imellem. Nu er vi begyndt at gøre sådan, at z sidder i sin skråstol og så kigger vi i billedbøgerne med dyr og traktorer og idag genkendte hun - uden tvivl - flere af dyrene i den ene bog. Altså genkendte billedet, det var jo ikke sådan at hun ligefrem sagde "Ræv" eller "Egern" ;-) Især en stor rød sommerfugl er hun svært glad for og slår på billedet når vi når dertil :-)

Vi har også i længere tid leget lidt med de få musikinstrumenter hun har. Hun har kunnet holde sin lille træflettede rangle, men ikke løfte den, men idag holdt hun den og raslede glad med den. Og Mor var SÅ stolt - lige indtil hun smadrede den ind i panden på sig selv...og kiggede temmelig bebrejdende på mig ;-)

Og så er det jo sådan, at hæs stemme lærer syg Mor at...puste. hmm! Når man ikke kan snakke, synge eller højtlæse så meget som normalt, må man finde på noget andet og idag fandt jeg på....SÆBEBOBLER! juhuuuu! jeg blir selv helt lykkelig af sæbebobler, jeg kan huske jeg som teenager sagde jeg ville have at folk skulle puste sæbebobler til mit bryllup istedet for at kaste ris - indtil min mor meget mor-agtigt påpegede at det ville sætte en masse skjolder på det fine tøj, øøøiiiiih! nåh, men nu blev der jo heller ingen riskastning heller, så det!
Men sæbebobler er også et kæmpe kæmpe hit hos z. Så sad vi der: jeg pustede og z beundrede. Og August lå i stolen ved siden af os og snorkede og slog et øje på klem og tænkte "sku man angribe det flyvehalløj de to damer er så begejstrede over?" og så fik han en sæbebobbel i hovedet - og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde hen i den anden ende af værelset. FØJ, at blive våd når man er kat! ;-)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. december 2010

mamalicious

Jamen er da ikke det mindste i tvivl om, at den lille  kan læse, skrive, regne og blæse sæbebobler inden sin 5 års fødselsdag.

Hun bliver jo super stimuleret og overøset med jeres elskelige tilstedeværelse!!

kan ikke andet, end knuselske jer for det !!

kram

Anmeld

28. december 2010

Anonym trådstarter

mamalicious skriver:

Jamen er da ikke det mindste i tvivl om, at den lille  kan læse, skrive, regne og blæse sæbebobler inden sin 5 års fødselsdag.

Hun bliver jo super stimuleret og overøset med jeres elskelige tilstedeværelse!!

kan ikke andet, end knuselske jer for det !!

kram



årh tak

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.