Hænder og ..... rrrrrøøøøøvvv?!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

295 visninger
2 svar
0 synes godt om
27. december 2010

Anonym trådstarter

Det er underligt som man kan synes, at ens barn har præcis samme størrelse som da det kom ud, og når man så kigger på billeder fra fødslen, kan man slet ikke forstå hun har været mindre end hun er nu!! Helt uafhængigt af hinanden havde Søren og jeg siddet og kigget billeder fra lige efter fødslen - og mødtes så i stuen og udbrød "Hvor var hun LILLE - hvor er hun STOR!"

For z er overhovedet ikke lille baby mere. Ikke at jeg nogensinde rigtig synes hun var det, hun har hele tiden været så stærk og vågen og temperamentsfuld, at hun har føltes som en "stor pige" helt fra start. Men nu er hun 10 cm længere og 3 kg større og hun kan alt muligt!!
Det nyeste er hænder. De er SÅ gode! Både hendes egne, som hun opdagede da hun var halvanden uge men nu har genopdaget, dvs hun har opdaget der også er fingre og arme til hænderne...woooow, fedt mand!, og andres. Især Mors. Fars er så store at det er svært at tro, at det rent faktisk er hænder ;-)
Lige nu kommer zs egne hænder hele tiden i munden. Og ja, det er heeeeeelt normalt, kunne sundhedsplejersken berolige Søren med for en uge siden. Hvis det kunne lade sig gøre, ville armene også komme i munden, men det er lidt for omstændigt, så der slikkes bare ihærdigt på dem.
Mors hænder kan hun kigge på i lang lang tid ad gangen. Hun griber efter fingrene og vi holder vores håndflader op mod hinanden og når jeg griber om hendes hånd, griber hun selv inde i min hånd. Når hun ligger på min arm og har fået flaske, holder hun sin åbne hånd op mod min mund og så skal man kysse den - det er sjovt! :-)
Og så kan de der hænder jo SLÅ til alt muligt! og hive...aaaaah at hive! hive Far i skægget og Mor i håret og endda også nogle gange forsøge at kradse Fars øjne ud (Søren sagde en dag "hun forsøgte at hive mit øjeæble ud af hovedet på mig! Dygtige pige!")
Når flasken går for langsomt, kan man heldigvis ty til at æde sine hænder, så det VIRKELIG ser ud som om man blir sultet!!


Hovedet er heller ikke noget problem længere, det holder hun fint og vil rigtig gerne sidde op og følge med. Både på vores knæ og blive holdt under armene, men også gerne lænet op ad vores maver, så hun kan se ud i rummet. Hun så sportsnyhederne den anden dag og igår var hun DYBT optaget af jordskælvet på Haiti i DR's "Året der gik" show ;-)

Så kan man også allerede lave scener uden lige. Fx ville z meget gerne over til juletræet igår. Efter en masse hidsigheds skælden ud, går jeg hen og sætter mig med hende ved juletræet og dingler til noget pynt. Men ak nej, det var IKKE godt nok, hun VILLE SELV, nåh! Men det måtte hun ikke og der er Mor altså stejl som en klippe. Nej er nej! Men man kan jo forsøge at blive helt arrig og kaste sig bagover i Mors arme - det ku jo være den gik ;-)

og så snakkes der! Den nyeste lyd er en der lyder temmelig meget som "rrrøøøøøøvvv" Søren sagde det for nogle dage siden og juledag sagde Mormor overrasket "Hun sagde RØV!". Det gør hun nok ikke, i hvert fald ikke med vilje, men det er da et meget sejt "første ord" hvis det var ;-) Der er nu mange lyde fra z, der lyder rigtig meget som ord, fx har hun, siden hun blev født, sagt en "nai nai nai" lyd når hun blev gal, og hun kan også sige noget der nææææsten lyder som "mour" :-)
Onkel Rune blev meget glad, da vi skrev til ham, at nu kunne z sige "Rabotnik" - altså hvis man har trænede mor og far ører...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. december 2010

Ni-ko-li-ne

x skriver:

Det er underligt som man kan synes, at ens barn har præcis samme størrelse som da det kom ud, og når man så kigger på billeder fra fødslen, kan man slet ikke forstå hun har været mindre end hun er nu!! Helt uafhængigt af hinanden havde Søren og jeg siddet og kigget billeder fra lige efter fødslen - og mødtes så i stuen og udbrød "Hvor var hun LILLE - hvor er hun STOR!"

For z er overhovedet ikke lille baby mere. Ikke at jeg nogensinde rigtig synes hun var det, hun har hele tiden været så stærk og vågen og temperamentsfuld, at hun har føltes som en "stor pige" helt fra start. Men nu er hun 10 cm længere og 3 kg større og hun kan alt muligt!!
Det nyeste er hænder. De er SÅ gode! Både hendes egne, som hun opdagede da hun var halvanden uge men nu har genopdaget, dvs hun har opdaget der også er fingre og arme til hænderne...woooow, fedt mand!, og andres. Især Mors. Fars er så store at det er svært at tro, at det rent faktisk er hænder ;-)
Lige nu kommer zs egne hænder hele tiden i munden. Og ja, det er heeeeeelt normalt, kunne sundhedsplejersken berolige Søren med for en uge siden. Hvis det kunne lade sig gøre, ville armene også komme i munden, men det er lidt for omstændigt, så der slikkes bare ihærdigt på dem.
Mors hænder kan hun kigge på i lang lang tid ad gangen. Hun griber efter fingrene og vi holder vores håndflader op mod hinanden og når jeg griber om hendes hånd, griber hun selv inde i min hånd. Når hun ligger på min arm og har fået flaske, holder hun sin åbne hånd op mod min mund og så skal man kysse den - det er sjovt! :-)
Og så kan de der hænder jo SLÅ til alt muligt! og hive...aaaaah at hive! hive Far i skægget og Mor i håret og endda også nogle gange forsøge at kradse Fars øjne ud (Søren sagde en dag "hun forsøgte at hive mit øjeæble ud af hovedet på mig! Dygtige pige!")
Når flasken går for langsomt, kan man heldigvis ty til at æde sine hænder, så det VIRKELIG ser ud som om man blir sultet!!


Hovedet er heller ikke noget problem længere, det holder hun fint og vil rigtig gerne sidde op og følge med. Både på vores knæ og blive holdt under armene, men også gerne lænet op ad vores maver, så hun kan se ud i rummet. Hun så sportsnyhederne den anden dag og igår var hun DYBT optaget af jordskælvet på Haiti i DR's "Året der gik" show ;-)

Så kan man også allerede lave scener uden lige. Fx ville z meget gerne over til juletræet igår. Efter en masse hidsigheds skælden ud, går jeg hen og sætter mig med hende ved juletræet og dingler til noget pynt. Men ak nej, det var IKKE godt nok, hun VILLE SELV, nåh! Men det måtte hun ikke og der er Mor altså stejl som en klippe. Nej er nej! Men man kan jo forsøge at blive helt arrig og kaste sig bagover i Mors arme - det ku jo være den gik ;-)

og så snakkes der! Den nyeste lyd er en der lyder temmelig meget som "rrrøøøøøøvvv" Søren sagde det for nogle dage siden og juledag sagde Mormor overrasket "Hun sagde RØV!". Det gør hun nok ikke, i hvert fald ikke med vilje, men det er da et meget sejt "første ord" hvis det var ;-) Der er nu mange lyde fra z, der lyder rigtig meget som ord, fx har hun, siden hun blev født, sagt en "nai nai nai" lyd når hun blev gal, og hun kan også sige noget der nææææsten lyder som "mour" :-)
Onkel Rune blev meget glad, da vi skrev til ham, at nu kunne z sige "Rabotnik" - altså hvis man har trænede mor og far ører...



ha ha ha.... jeg er bund naiv, jeg tror nemli ikke Nikoline er vokset siden hun kom ud.... (eller det bilder jeg mig ind!)

men jeg kender det altså godt, og jeg husker tydeligt det første halve år af Nikolines liv, hvor jeg hele tiden synes hun var lille og stor på samme tid!!! man føler nærmest at de flytter hjemme fra li om lidt....

det er super hyggeliogt når de begynder at ta fat i ens hår... en dreng fra vores mødre gruppe blev så afhængig af sin mors hår, at han ikke kunne falde i søvn uden, til sidst

Nikoline begyndte at spise mit hår... meget nuttet, men der sagde jeg altså stop... fordi jeg har set i laboratoriet hvordan hår kan forurene en bakterieprøve... hi hi....

åh z, du er en dygtig lille pige!

Anmeld

27. december 2010

mariamiss6

Åh det er så skønt at følge med i lille (store) zs laden og gøren og kunnen og villen :D

Og ikke mindst faderens guldkorn, som jeg jo jævnligt flækker totalt over :D

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.