træt af det hele

Kære dig hvor er jeg træt ad det hele nu ikke at jeg er træt af min familin min omgangs kreds og andre omkring mig jeg er træt af at det hele skal planlægges ned i mindste detalje nu er det ikke bare noget med at man ringer og høre om farmor og farfar vel have ungerne til overnatning næ nu skal det helst være til 2 overnatninger da jeg ved at skal vi noget bruger jeg hele den første dag bare på at sove og stadigvæk kan jeg da nemt sover igen når vi køre os en tur.... jeg savner mit gamle liv hvor planlægning og kalender var en by i rusland det jeg skulle huske husket jeg og jeg var hjenren i vores lille familie dette er jeg ikke mere jeg jeg har det elendigt med det savner at jeg ikke har overskud til at lave noget med ungerne for efter en timer er jeg bare så træt at jeg bare har lyst til at ligge mig til at sove og det kan ungerne ikke forstå de forstår ikke at når de lige leger bedst skal de hjem de forstår ikke at jeg ikke har så meget tålmodighed med dem som jeg har haft alt min energi er bare forsvundet alt sammen pga af en sygdomshelvede gid det aldrig var sket gid jeg var den samme glad smilene og fyld med energi i stede for en træt mor som ikke har overksud

Kære du,

Nogen gange giver livet en nogle meget dårlige kort, og jeg kan forstå at det ikke er de bedste du har fået på hånden. Har du snakket med nogen om hvordan du har det? Måske du skulle snakke med lægen eller en anden proffessionel. Bare lige vende dine tanker.

Du er ikke alene om at hele verdenen falder sammen, og gudskelov for det. Derfor er der en masse søde mennesker her på siden so kan give dig en sødt ord med på vejen.

Jeg ville ønske jeg kunne give dig et fornuftigt råd med på vejen, men ved ikke helt hvad det skulle være andet end at tage kontakt til din læge. Når du nu har været igennem et sygdomsforløb, er jeg sikker på at de er mere end villige til at hjælpe dig.

(H) (H) Jeanne

gladmortil3 skriver:

Kære dig hvor er jeg træt ad det hele nu ikke at jeg er træt af min familin min omgangs kreds og andre omkring mig jeg er træt af at det hele skal planlægges ned i mindste detalje nu er det ikke bare noget med at man ringer og høre om farmor og farfar vel have ungerne til overnatning næ nu skal det helst være til 2 overnatninger da jeg ved at skal vi noget bruger jeg hele den første dag bare på at sove og stadigvæk kan jeg da nemt sover igen når vi køre os en tur.... jeg savner mit gamle liv hvor planlægning og kalender var en by i rusland det jeg skulle huske husket jeg og jeg var hjenren i vores lille familie dette er jeg ikke mere jeg jeg har det elendigt med det savner at jeg ikke har overskud til at lave noget med ungerne for efter en timer er jeg bare så træt at jeg bare har lyst til at ligge mig til at sove og det kan ungerne ikke forstå de forstår ikke at når de lige leger bedst skal de hjem de forstår ikke at jeg ikke har så meget tålmodighed med dem som jeg har haft alt min energi er bare forsvundet alt sammen pga af en sygdomshelvede gid det aldrig var sket gid jeg var den samme glad smilene og fyld med energi i stede for en træt mor som ikke har overksud

Hejsa...

Jeg må sige at jeg synes at det er super flot af dig at du erkender at du ikke kan overskue det mere, det er de færreste der vil erkende det..

Hvor må du være i en svær situration, men jeg tror at det vil hjælpe dig at snakke med en læge eller lignende.. Ikke fordi det kan give dig mere overskud til at være mor for dine børn, men det kan måske give dig nogle redskaber til hvordan du kan gøre det lettere for dig selv..

Jeg håber at du snart får det bedre og får mere energi igen.. Den samme glade og smilende person der er fyldt af overskud, hende skal du nok blive igen med tiden, men et sygdomsforløb tager lang tid..

Kan du ikke overgive nogle af de dagligdags ting til din mand/kæreste? Så du ikke har f.eks. aftensmaden til at hænge over hovedet hver dag.? Eller tøj vask eller lignende.. Jeg ved godt at det ikke er nemt når man nu var van til at gøre alle de ting selv, men jeg tror at det vil hjælpe dig at fravælge nogle af de ting, så du far tid til at slappe af og ind i mellem lukke øjnene 5 minutter.. Måske det er nemmere hvis du selv bestemmer hvilke ting du gerne vil have at andre skal gøre for dig, som f.eks tøj vask, gulvvask, eller lignende..

Jeg vil til slut ønske dig rigtig meget helt og lykke, jeg håber virkelig at du finder en løsning du kan leve med..

Knus fra camilla.

pt for jeg alt det hjælp jeg kan efter et meget alvorligt sygdomsforløb sidste sommer hvor jeg bla fik 5-6 blodpropper i begge hjernehalvdele har jeg tilknyttet hjemmehjælp til rengøring tøjvask plus andre ting jeg har et neurologisk team som kommer 2 gange om ugen til genoptræning og jeg er tilknyttet hjerneskadecentret

gladmortil3 skriver:

pt for jeg alt det hjælp jeg kan efter et meget alvorligt sygdomsforløb sidste sommer hvor jeg bla fik 5-6 blodpropper i begge hjernehalvdele har jeg tilknyttet hjemmehjælp til rengøring tøjvask plus andre ting jeg har et neurologisk team som kommer 2 gange om ugen til genoptræning og jeg er tilknyttet hjerneskadecentret

Kære lille du
Sikke da noget! jeg kan forstå, at du er træt, og synes hele verden er svær at overskue. Det er sandelig da også en meget voldsom omgang, du har været igennem. Det er godt at høre, at du får hjælp til nogle praktiske ting og at du er tilknyttet hjerneskadecentret. Der må alts¨å også være tilknyttet en psykolog eller lignende, du kan tale med. Det er helt naturlig efter et forløb som dit at falde ned i et dybt hul. Der er mange tanker,d er skal tænkes igennem og alene det er drænende for energien.
Har du tænkt over om du efterfølgende kan have fået en depression? Det er ret nemt at rende ind i sådan en, efetr det du har været igennem.

I øvrigt synes jeg det er super flot, at du tør erkende, at du ikke ahr det godt og ikke kan overskue livet lige nu. Det er lige præcis vejen til at få det bedre.

Husk vi er mange herude i det ganske land bag vores skærme, der lytter, bakker op og forsøger på bedste vis at give råd.

KH
Anne

Min historie så er det nok nemmer at forstå det hele

En dag i maj var mine 3 drenge og jeg ude og køre på vej hjem for jeg ondt i min mave hjemme igen ringer vi til vagtlægen som mener det er ægløsning og at jeg skulle spise nogen panodiler og gik smerten ikke væk måtte jeg jo ringe igen som sagt så gjort 3 timer efter er smerten taget til og en vagtlæge komme og kigger på mig men mener det er alm. maveonde og at jeg skal spise nogen flere panodiler falder i søvn men hen på aftnen gøre det endnu mere ondt og jeg prøver med et karbad for varmt vand plejer jo at hjælpe det gjord det her bare ikke og vi ringer igen efter vagtlægen som mener min blindtarm er sprunget og jeg bliver kørt på sygehuset det er så 8 timer siden vi førstegang havet fat på en vagtlæge. på sygehuset finder de ud af at jeg er gravid i uge 16 men barnet er død de tager temp på mig som siger 41.7 et blodtryk på 55/88 puls 142 jeg bliver indlagt på gyn. på kolding sygehus hvor jeg ligger til obs har læst i min jounal at de har trykket på brystbenet hvilket jeg ikke reger på og jeg ryger ind og ud af bevidsthedenklokken 3 om natten kommer jeg akut på operationsbordet efter de havet fået gjort mig stabil inden da havet de forsøgt at få barnet ud men i og men jeg ikke kunne presse for smerte var det ikke lykkes de havet fået en fod ud lidt af en arm og hoved derefter kommer jeg på op for at lavet en udskrabning og barnet havet været dødt længe det var begyndt at gå i forrådensele bliver indlagt på intensiv hvor min mand for af vide jeg har blodforgiftning og at var vi kommet 36 timer sener havet jeg været død i løbet af dagen havet jeg det så fint men om natten for jeg så ondt i maven igen og jeg ryger igen akut op OP her tømmer man min bughule for 1 liter betændelse her vægler de så at ligge mig i raspirator i 48 timer for at min hjerne ikke skal tage skade 3 døgn sener vågner jeg og i løbet af nogen dage havet jeg det så godt at jeg komme fra intensiv tilbage til gyn. her finder man mig desværre ud tale,synke eller bevægelse i kroppen det har vist sig jeg har haft 5-6 blodpropper i begge hjernehalvdele og har midstet min korttidshukommelse

Får helt ondt i maven af din historie :'(:'(:'( Har bare lyst til at give dig den største krammer lige nu (H)(H)(H) Har ikke de største idéer mht råd, men jeg vil da stærkt opfordre dig til, at få snakket med din læge/Neurologiske team/SP...hvem, der end kan tænkes at kunne hjælpe dig. Som en anden også nævner, burde du også være tilknyttet en psykolog! Den kæmpe omvæltning i dit liv, skal da varetage andet end bare det fysiske. Hvem skulle kunne rammes af det, du er blevet ramt af, uden at blive påvirket psykisk (?)(?) Jeg vil også sige, at jeg synes det er superflot, du erkender din situation som du gør. Det er da første skridt på vejen i at få tingene ændret :) De allerstørste og allervarmeste knus til dig (H)(H)(H) Rikke

Puha sikke dog en historie:( Det er godt nok en voldsom omgang du har været igennem!
Så er der jo en grund til din manglende energi. Jeg kan godt forstå at du er rigtig træt af det hele.

Jeg tror det er vigtigt at du tager imod al den hjælp du kan få og det lyder det også til at du gør. Lyt til din krop og giv dig selv lov til at slappe af når du har brug for det. Men jeg kan godt se at det er svært når dine børn slet ikke kan forstå at du er træt.

Jeg håber du genvinder din energi og får det bedre.

Kæmpe kram(H) til dig. Jeg sender dig mine varmeste tanker.

Hvor lyder det til at du har haft et forfærdeligt forløb, jeg sidder her og bliver helt trist over det, på dine vejne..

Det lyder til at du tager imod alt den hjælp du kan få, og det er kun en god ting, så du kan få slappet så meget af som du har brug for..

Hvor gamle er dine børn?? Jeg kan forstå at de ikke er store nok til at forstå hvilken situration du er i, men kunne man evt ikke snakke med dem om det, eller prøve på at få dem til at forstå at mor ikke har det så godt lige i tiden..?

Jeg vil også lige nævne igen at jeg synes at det er så flot at du erkender at du mangler din energi og dine tidligere smil.. Det er et skridt på vejen frem..

Knus fra camilla.

Hej pyh sikke en fortælling om dit liv ... Jeg sidder med en klump i halsen og får helt ondt i maven...

Ved slet ikke hvad jeg skal skrive... Kigger bare ind i skærmen, fingere skriver ikke på tasteturet og jeg sidder bare med masser af tanker om, hvordan livet lige pludselig kan smutte fra en eller noget af ens liv pludselig kan blive taget fra en... FRYGTELIG...

Kan ikke give dig andre råd end alle de andre piger allerede har givet...

Men du skal vide at vi er her for at lytte og prøve at hjælpe så godt vi nu kan...

De varmeste tanker til dig og din familie...(L)

Majbritt(H)