Der er noget helt specielt mellem z og Far, det har der været siden hun lå i maven og sparkede når han snakkede og sang, og siden hun som spæd vidste præcis hvad tid på dagen Far burde være hjemme (og ventede fuldstændig klatøjet på ham den første dag med sne, hvor han var forsinket to timer). Når Far kommer op om morgenen med sin kaffekop og siger "Godmorgen zbær!", så hviner z af fryd, og det aller-allerbedste er, når Far og z eskimokysser og Fars hår kilder z på kinderne, så blir det leet, gispet og trukket i skæg og det eneste Mor kan se er en lille pigekrop der spjætter af glæde over at Far er her.
Nu har Far så juleferie, og det er noget der passer frøkenen! Den første dag kiggede hun godt nok med stoooore øjne på Søren og det var helt tydeligt, at hun tænkte: "FAR! er DU hjemme NU?!", men nu - en uge inde i ferien - har hun det vist ret meget ligesom Søren, der slet ikke kan huske, at det nogensinde har været anderledes :-)
Lige nu er det KUN Søren der må putte. Det har han slet ikke kunnet før, men nogle dage før jul bad z noget så eftertrykkeligt om, at Far skulle putte hende (ved at skrige og græde som pisket hver gang jeg forsøgte og blive salig som et lille lam i det sekund hun blev lagt i Fars store favn) og nu er det bare sådan det ér! Hun har formet sin lille krop helt efter hans og kan ligge i timevis på hans ene arm og snorke - eller bare følge med. Og svede! For Far er en meget meget varm mand!
Mormor sagde "det er Lille Ulv der kalder Store Ulv" da hun i juledagene hørte hvordan z kalder på sin Far: "Aaaoooooouuuuurh!" og Far svarer: "aaaaaaoooouuuuurrrh, jaaaaaa!" tilbage. De har et helt sprog som kun de to forstår, men det er tydeligt at de forstår hinanden <3
Anmeld
