fornemmelse i maven. Er lige kommet hjem fra julefrokost med hele familien . Og igen igen føler jeg forskellen imellem mig og mine søskende. Jeg er det miderste barn ( det forsømte i min mormors øjne ) Kan mærke forskel behandlingen igen igen. Min mor tilbyder ALDRIG at tage mine børn engang imellem. Tilbyder aldrig sin hjælp hos os, selv om vi er presset. Kun mine søskende 
Mine søskende kan " te " sig som de vil ( begge har et voldsomt temperament ), laver jeg den mindste fejl hører jeg for det LANGT ud i fremtiden.
Kan mærke jeg trækker mig i forhold til min mor ( har aldrig haft det bedste forhold) og det gør det jo ikke nemmere. Syntes bare det er så pokkers svært ikke at lade sig gå på. Kan mærke jeg bliver skuffet & ked af det. Har aldrig været den som har behov for hjælp, og når jeg så endelig be om lidt, ja så er der ingen hjælp at hente. Øv øv Skulle lige ud med det - hænger lidt med mulen
Anmeld
