Nu må julen gerne snart være ovre!

Både manden og jeg har været små-syge fra den 22 og frem. Jeg tror det er noget mave-noget Freja har haft med hjem fra vuggestuen. Vi døjer begge to med kvalme og mavesmerter.

Silja er pylret pga. ørene og kan ikke overkomme så meget - det betød bl.a. at jeg gik glip af gaveuddeling og gaveudpakning fordi hun græd og og jeg var nødt til at bruge 45 minutter på at putte hende. Hun får panodil stikpiller, og de hjælper også men det er stadig bare ikke godt. Hun sover også stadig rigtigt dårligt om natten, så jeg får ikke mere end 30-45 minutter ad gangen - max!

Freja er ved at få en af de sidste kindtænder og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Hun har snart skreget i 2 døgn! Hun har 1-2 gode timer umiddelbart efter at have fået 5ml flydende panodil, men så går hun tilbage til at enten græde eller skrige hysterisk. Vi kan trøste hende og hun falder så til ro i 5 minutter, men alt - og jeg mener virkelig alt - udløser 10 minutters skrigeri. Jeg spurgte hende om hun ville have en is så tænderne ikke gjorde så ondt og hun fik en nedsmeltning. Hun blev sur og smed sin sut, og fik en nedsmeltning over at den ikke var der. Da jeg så samlede den op, smed hun den igen og skreg: "Ikke den sutte!" og skreg hysterisk i endnu 5 minutter over det. Jeg har aldrig oplevet hende sådan.

Nu orker jeg ikke mine unger mere... godnat allesammen! 

Skouboe skriver:

Både manden og jeg har været små-syge fra den 22 og frem. Jeg tror det er noget mave-noget Freja har haft med hjem fra vuggestuen. Vi døjer begge to med kvalme og mavesmerter.

Silja er pylret pga. ørene og kan ikke overkomme så meget - det betød bl.a. at jeg gik glip af gaveuddeling og gaveudpakning fordi hun græd og og jeg var nødt til at bruge 45 minutter på at putte hende. Hun får panodil stikpiller, og de hjælper også men det er stadig bare ikke godt. Hun sover også stadig rigtigt dårligt om natten, så jeg får ikke mere end 30-45 minutter ad gangen - max!

Freja er ved at få en af de sidste kindtænder og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Hun har snart skreget i 2 døgn! Hun har 1-2 gode timer umiddelbart efter at have fået 5ml flydende panodil, men så går hun tilbage til at enten græde eller skrige hysterisk. Vi kan trøste hende og hun falder så til ro i 5 minutter, men alt - og jeg mener virkelig alt - udløser 10 minutters skrigeri. Jeg spurgte hende om hun ville have en is så tænderne ikke gjorde så ondt og hun fik en nedsmeltning. Hun blev sur og smed sin sut, og fik en nedsmeltning over at den ikke var der. Da jeg så samlede den op, smed hun den igen og skreg: "Ikke den sutte!" og skreg hysterisk i endnu 5 minutter over det. Jeg har aldrig oplevet hende sådan.

Nu orker jeg ikke mine unger mere... godnat allesammen! 

 huuuuha Pernille, det lyder satme hårdt.
Det er hårdt nok i sig selv, når ungerne har det sådan. Men meget meget værre, når man så oveni købet selv er sløj, og endnu-endnu meget værrere, når man får så usammenhængende og lidt søvn, som er så afbrudt (det er jo sådán man kører terror på folk, for faen!)

Jeg føler med dig - med Jer alle. Og håber at I alle sammen MEGET SNART må komme ovenpå igen. Sov godt/bedre, og rigtig god bedring 

JustAnotherName skriver:

 huuuuha Pernille, det lyder satme hårdt.
Det er hårdt nok i sig selv, når ungerne har det sådan. Men meget meget værre, når man så oveni købet selv er sløj, og endnu-endnu meget værrere, når man får så usammenhængende og lidt søvn, som er så afbrudt (det er jo sådán man kører terror på folk, for faen!)

Jeg føler med dig - med Jer alle. Og håber at I alle sammen MEGET SNART må komme ovenpå igen. Sov godt/bedre, og rigtig god bedring 

Jeg må indrømme at jeg heller ikke rigtigt ved hvordan det overhovedet lykkes os at få tingene til at hænge sammen herhjemme lige nu, men på en eller anden måde lykkes det alligevel.

Silja faldt i søvn her til aften efter at hun havde ligget og nusset sengeranden i 20 minutter og Freja sover nu endeligt, efter jeg har givet hende en 250 mg panodil stikpille. Nu håber vi så bare at natten bliver rolig.

Jeg har mest af alt lyst til at gemme mig under dynen i 3 måneder og glemme alt om at verden eksisterer, men desværre glemmer verden ikke så let. Jeg orker bare ikke at gå fra det ene syge barn til det andet og tilbage igen. Jeg har konstant et barn i armene/på skødet eller hængende om benet, og ofte er det også et der skriger - og i Silja's tilfælde kører det snart på 5. måned.

Jeg ved snart ikke hvad der er værst.. bekymringen for Silja fordi hun skal i fuld narkose, eller frygten for at det ikke virker med de dræn? Så ved jeg virkelig ikke hvad jeg stiller op... Lige nu klynger jeg mig til tanken om at det bliver bedre når drænene kommer, men hvad hvis det ikke gør? Jeg er SÅ bange for at jeg ikke kan rumme hende hvis det fortsætter...

Jeg må indrømme at jeg heller ikke rigtigt ved hvordan det overhovedet lykkes os at få tingene til at hænge sammen herhjemme lige nu, men på en eller anden måde lykkes det alligevel.

Silja faldt i søvn her til aften efter at hun havde ligget og nusset sengeranden i 20 minutter og Freja sover nu endeligt, efter jeg har givet hende en 250 mg panodil stikpille. Nu håber vi så bare at natten bliver rolig.

Jeg har mest af alt lyst til at gemme mig under dynen i 3 måneder og glemme alt om at verden eksisterer, men desværre glemmer verden ikke så let. Jeg orker bare ikke at gå fra det ene syge barn til det andet og tilbage igen. Jeg har konstant et barn i armene/på skødet eller hængende om benet, og ofte er det også et der skriger - og i Silja's tilfælde kører det snart på 5. måned.

Jeg ved snart ikke hvad der er værst.. bekymringen for Silja fordi hun skal i fuld narkose, eller frygten for at det ikke virker med de dræn? Så ved jeg virkelig ikke hvad jeg stiller op... Lige nu klynger jeg mig til tanken om at det bliver bedre når drænene kommer, men hvad hvis det ikke gør? Jeg er SÅ bange for at jeg ikke kan rumme hende hvis det fortsætter...

Søde ven, jeg forstår godt tankerne, bekymringerne og frygten for at man lige pludselig kolapser med et brag.

Men som du selv skriver, uden at kunne se eller forstå hvordan, så får I det på én eller anden mærkelig måde til at køre derhjemme alligevel. Men GU' ER DET PISSE HÅRDT ...og det er så hér at du endelig skal bruge os til at læsse af hos, til at sige  #)#&¤

Og så rummer man faktisk rigtig, rigtig, rigtig meget mere, end man nogensinde ville have anet om sig selv, når det kommer til ens egne børn.

Men jeg forstår godt din afmagt og frustration - det gør jeg virkelig!
Jeg håber rigtig meget for Jer alle sammen, at det snart bliver bedre, at I må komme ovenpå igen, og især - at det vil gøre en verden til forskel, når Silja får lagt dræn ....lille stakkel.

Sender dig lige noget visuel EKTRA-styrke, et knus og en masse bedring

JustAnotherName skriver:

Søde ven, jeg forstår godt tankerne, bekymringerne og frygten for at man lige pludselig kolapser med et brag.

Men som du selv skriver, uden at kunne se eller forstå hvordan, så får I det på én eller anden mærkelig måde til at køre derhjemme alligevel. Men GU' ER DET PISSE HÅRDT ...og det er så hér at du endelig skal bruge os til at læsse af hos, til at sige  #)#&¤

Og så rummer man faktisk rigtig, rigtig, rigtig meget mere, end man nogensinde ville have anet om sig selv, når det kommer til ens egne børn.

Men jeg forstår godt din afmagt og frustration - det gør jeg virkelig!
Jeg håber rigtig meget for Jer alle sammen, at det snart bliver bedre, at I må komme ovenpå igen, og især - at det vil gøre en verden til forskel, når Silja får lagt dræn ....lille stakkel.

Sender dig lige noget visuel EKTRA-styrke, et knus og en masse bedring

Mange 1000 tak - det er rart med et kram indimellem... 

Lyder godt nok som en hård omgang, Pernille................Puhhh. Håber at i kan få lidt aflastning, så i kan få hvilet lidt, og selv blive raske.

Stakkels lille Silja, der har så ondt i ørene..............jeg håber virkelig at det snart bliver den 6 januar, så hun kan få lagt dræn. Og Freja, der har ondt for tænder.............det er næsten ikke til at holde ud.

Mange knus og ønsket om en rolig og laaaang nat.

Mette

anna-jonas skriver:

Lyder godt nok som en hård omgang, Pernille................Puhhh. Håber at i kan få lidt aflastning, så i kan få hvilet lidt, og selv blive raske.

Stakkels lille Silja, der har så ondt i ørene..............jeg håber virkelig at det snart bliver den 6 januar, så hun kan få lagt dræn. Og Freja, der har ondt for tænder.............det er næsten ikke til at holde ud.

Mange knus og ønsket om en rolig og laaaang nat.

Mette

Vi har snakket med svigerforældrene om lidt aflastning, men jeg nænner simpelt hen ikke at sende Freja nogen steder når hun har det så skidt. Det eneste der virker i hendes dag er "Sidde ved moar".

Silja vil stadig kun spise når det er mig der giver, så hende kan jeg heller ikke sende ret langt... lige nu stiller jeg mig gerne tilfreds med at de bare tager en middagslur på et par timer SAMTIDIGT imorgen.

Min kvalme er heldigvis på retur, så nu er det mest ungerne. Jeg orker ikke tanken om at det her kun er den første af 4 kindtænder. Jeg havde godt hørt at de sidste var grimme, men jeg havde ALDRIG forestillet mig dette her.

Og lige nu er der godt nok langt til 7. januar, hvor hun skal have de dræn i...

Men på den ene eller den anden måde ender det jo med at fungere alligevel.

Hvad med hjemme hos jer? Hvordan går det med ungerne?

Skouboe skriver:

Vi har snakket med svigerforældrene om lidt aflastning, men jeg nænner simpelt hen ikke at sende Freja nogen steder når hun har det så skidt. Det eneste der virker i hendes dag er "Sidde ved moar".

Silja vil stadig kun spise når det er mig der giver, så hende kan jeg heller ikke sende ret langt... lige nu stiller jeg mig gerne tilfreds med at de bare tager en middagslur på et par timer SAMTIDIGT imorgen.

Min kvalme er heldigvis på retur, så nu er det mest ungerne. Jeg orker ikke tanken om at det her kun er den første af 4 kindtænder. Jeg havde godt hørt at de sidste var grimme, men jeg havde ALDRIG forestillet mig dette her.

Og lige nu er der godt nok langt til 7. januar, hvor hun skal have de dræn i...

Men på den ene eller den anden måde ender det jo med at fungere alligevel.

Hvad med hjemme hos jer? Hvordan går det med ungerne?

De er ved at være friske alle tre. Jonas har det bedre, og er begyndt at spise lidt mere...................men vi har endnu ikke fået svar fra Skejby sygehus. Jeg tror personligt, at han har haft en slem infektion, som han har haft svært ved at bekæmpe. Kan slet ikke bære tanken om, at det skulle være noget alvorligt.

Heldigvis er han begyndt at opføre sig teenage-agtigt igen................du ved?? Smække lidt med dørene, og vende øjne af os. Så han virker til at have det bedre.

Håber at det lysner hos jer snart.............for det her er alt for hårdt i længden.

Knus Mette

anna-jonas skriver:

De er ved at være friske alle tre. Jonas har det bedre, og er begyndt at spise lidt mere...................men vi har endnu ikke fået svar fra Skejby sygehus. Jeg tror personligt, at han har haft en slem infektion, som han har haft svært ved at bekæmpe. Kan slet ikke bære tanken om, at det skulle være noget alvorligt.

Heldigvis er han begyndt at opføre sig teenage-agtigt igen................du ved?? Smække lidt med dørene, og vende øjne af os. Så han virker til at have det bedre.

Håber at det lysner hos jer snart.............for det her er alt for hårdt i længden.

Knus Mette

Jeg tror også bare du skal holde fast i infektions-svaret.

Hende psykologen jeg talte med efter at have fået konstateret Sclerose, fortalte mig at det at fortrænge ting, faktisk var et sundheds tegn og en rigtigt god overlevelsesmekanisme. Man kan vælge hvad man vil tro og hvad man vil beskæftige sine tanker med - det gør at man kan overkomme meget mere.

Og hvem skulle iøvrigt have troet at det var en god ting med en teenager i huset, der smækker med dørene og svarer igen?

Lad os vedtage at 2011 bliver et godt år for os!