Lad julefreden sænke sig
Mærk efter i maven, hvordan din jul skal være …
Så er vi atter i julemåneden, og det er nu, vi skal til at bestemme os. Skal det være and eller flæskesteg med brun sovs? Eller er det i år, vi skal grille anden eller spise en laks? Tiderne har ændret sig, og nu er der mulighed for det hele. Det er dejligt, at vi er så privilegerede, at de fleste af os ikke længere skal fravælge, men tværtimod nærmest kan sortere i både mad og mennesker, når julen nærmer sig.
Selv om det ikke er 100 år siden, kan mange sikkert erindre den tid, hvor der var noget bestemt mad og tilbehør, som vi kun fik en gang om året, nemlig til jul. Det var appelsiner, konfekt og andesteg, franske kartofler og risalamande, for det hørte julen til og var næsten umuligt og også uhørt at få på andre tider af året.
De mennesker, vi tilbragte julen sammen med, var også de samme hvert eneste år. Det var bare sådan, som det altid har været, men det er det ikke længere, der er i dag. Ikke at der er noget galt i nye oplevelser, måder og former, men efterhånden er det vel svært at finde den stemning og den omhu og glæde, som forbindes med julen og dens traditioner.
Før i tiden kom nærmeste familie til jul, og da menuen på forhånd var fastlagt, var det mere et spørgsmål om at nyde samværet og den særlige julestemning.
I dag er spørgsmålet snarere, om ikke vi skal vælge alternative måder at fejre julen på, for hvis vi bare får det traditionelle, er der jo ikke særlig stor forskel på juletiden og på alle andre tidspunkter. Vi er blevet så forkælede, at vi året rundt kan få hvad vi ønsker os – næsten, i hvert fald. For i disse tider kniber det mere med at finde ud af, hvor og med hvem vi skal fejre julen. Skal det være med mormor eller bonusfarmor? Skal det foregå den 24. december, eller bliver nødt til at holde to juleaftener, så alle kan få del i det der nære og intime samvær, som vi husker fra vores barndom?
Hvem foretrækker risengrød, og hvem har tænkt sig at servere risalamande? Hvem ønsker vi at danse om juletræet med, og hvem vil hellere have tv’et tændt hele aftenen? Og så er der jo også dem, der opfatter juleaften som en fest og gerne vil have våde varer på bordet hele julenatten. Hvad med oldemor, som sidder i den beskyttede bolig eller på plejehjemmet? Mon hun gider at være her, eller gider vi hende?
I nutiden rejser julen masser af spørgsmål, som i mange hjem kan give anledning til store diskussioner og ufred, og dybest set er årsagen, at vi har så uendeligt mange spørgsmål. Det virker som store spørgsmål, men det er det måske alligevel ikke, for selvfølgelig skal vi ikke hænge os i bagateller og traditioner, der ikke holder vand eller værdi. Juleaften oprinder kun en gang om året, og vi er rigtig mange, der stadig forbinder den med noget helt særligt. Skal den være, som den var engang, men som den på grund af vores velfærd eller ændrede livssituation alligevel aldrig kan blive igen? Eller skal vi finde på noget helt nyt?
Personligt syntes jeg ikke, at vi skal lade os dirigere rundt af, hvad der moderne og ikke moderne. I stedet skal vi grundigt efter i maven – det sted, hvor vi ikke har tid til at mærke efter så tit – hvad julen egentlig betyder for os. Det er jo hverken maden eller træet eller gaverne, men muligheden for at være sammen med de af vores kære, som betyder allermest for os. Det handler om at få en dejlig aften sammen med dem.
Heldigvis er der mange juledage, hvor vi kan dyrke familien i alle dens udgaver, men juleaften er stadig noget særligt, sikkert fordi vi alle har barndomsminder, der stadig fylder meget. Jeg vil derfor ønske alle en glædelig jul og foreslå, at vi lader julefreden sænke sig, både i maver, hjerter og hjerner.
Ude & Hjemme nr. 49 – 8. december 2010
God jul! 
