Jeg sidder nu med tårende trillende ned af mine kinder. Gud hvor er den bare smuk! Den minder mig bare sådan om min morfars begravelse. Den blev godt nok ikke spillet til den, men når jeg hører den, genser jeg alligvel hele seancen. Der hvor vi kommer ind i kirken og ser den hvide kiste og alle de smukke blomster og kranse. Der, hvor præsten holder den smukkeste tale om hvordan morfar var og hvordan hans liv var. Og så til sidst der hvor mine fætre og kusiner bar kisten ud til morfars sidste hvilested, alt imens min yngste kusine og jeg gik lige bagefter med mormor i hånden. Hvor så kisten bagefter blev hejst ned og vi kastede røde roser ned til morfar og sang en salme.
Altsammen så trist, og alligevel så rørende.
Det er godt nok 4 år siden, men jeg husker det stadig så godt!
Jeg ved godt det overhovedet ikke er det budskab der er i sangen. Men kender I ikke godt det med at man bare finder en sang så rørende, at den minder en om noget meget stort der er sket i ens liv?
Gud hvor er den bare smuk. 
http://www.youtube.com/watch ?v=irfB9GUdjPE&feature=player_embedded
Har I det ikke også sådan med nogle sange? At de bare er så smukke, at man nærmest bliver helt trist af den..
Anmeld
