blir' sindssyg :(

okay!!! jeg er simpelthen nødt til at komme af med noget nu!! min kæreste og jeg har næsten lige fået en lille søn. han er godt to uger.. min kæreste er så på barsel nu sammen med mig.. han kommer til at gå hjemme indtil starten af januar.. MEN!! hver eneste dag er det mig der står op med bettemanden om natten, mig der står opo med ham kl 5-6 om morgenen fordi bettemanden mener hansdag skal starte der.. og kæresten bliver bare liggende i sengen.. han går i seng kl ca 24-01 og står op mellen 11 - 12 , hvor jeg er nødt til at gå ind og vække ham!!! føler heeele tiden det er mig der sidder med bassen og at han bare ik viser særlig meget interesse for vores lille søn.... Kan det seriøøst være rigtigt at det er mig der skal gøre ALT ?? Især her i barslen.. Er ret frustreret.. Sorry for alt brokken her til morgen - har haft en ret hård nat med bassen

Du må give ham et ordentlig los i rumpen, for selvfølgelig er det ikke kun dig der skal knokle når i begge er på barsel!

Selvfølgelig har du det store ansvar mens du ammer ham, men nej din kæreste har jo barsel for at baby kan lære far at kende, og det sker kun hvis han skifter bleer og hygger sig med ham i de få vågne timer!!

Nej, det kan ikke være rigtigt. Du er godt nok madkilden lige nu, men det kan ikke være rigtigt, at du skal være ved at bryde sammen af at lave det hele.

Sæt ham ned og få luft for dine frustrationer. Måske ved han bare ikke lige hvad du har behov for, og måske tænker han, at du gerne vil have det sådan?! Snak med ham - er sikker på han elsker dig og jeres søn meget højt og bare lige skal lære sin nye rolle at kende.

Stort  til dig

Har du snakket med din kæreste om dette?

Ammer du, for så kan jeg desværre ikke se nogen grund til at han også skal op om natten?!

Synes du skal tage en stille og rolig snak med din kæreste om dette og forklare hvoedan du har det..

Husk, du har de sidste 9 måneder forberedt dig på at blive mor - det er ikk altid så nemt for de kære mænd :-)

sismofutten skriver:

Har du snakket med din kæreste om dette?

Ammer du, for så kan jeg desværre ikke se nogen grund til at han også skal op om natten?!

Synes du skal tage en stille og rolig snak med din kæreste om dette og forklare hvoedan du har det..

Husk, du har de sidste 9 måneder forberedt dig på at blive mor - det er ikk altid så nemt for de kære mænd :-)

Jeps jeg ammer - og selvfølgelig skal han ikke stå op om natten når bettemanden vil ha' mad, men han har noget mavekneb og luft i maven hvor han har svært ved at komme af med affrøringen, så ofte når han vågner om natten skal han bare lige op og trøstes og pusses med, og det mener jeg måske godt han kunne tage del i.. Og bare tage del generalt..
Jeg ved godt det er svært for dem at vænne sig til, og jeg prøver virkelig at være tålmodig og håbe på han selv henvender sig når han har lyst til at være en familie.. har ikke snakket med ham om det endnu.. Eller dvs jeg har da nævnt i frustrationer at jeg var ved at b´live sindssyg osv, og så ender det bare med et skænderi.. blir sgu nok nødt til at tage en ordentlig snak med ham :/

Anonym skriver:

Jeps jeg ammer - og selvfølgelig skal han ikke stå op om natten når bettemanden vil ha' mad, men han har noget mavekneb og luft i maven hvor han har svært ved at komme af med affrøringen, så ofte når han vågner om natten skal han bare lige op og trøstes og pusses med, og det mener jeg måske godt han kunne tage del i.. Og bare tage del generalt..
Jeg ved godt det er svært for dem at vænne sig til, og jeg prøver virkelig at være tålmodig og håbe på han selv henvender sig når han har lyst til at være en familie.. har ikke snakket med ham om det endnu.. Eller dvs jeg har da nævnt i frustrationer at jeg var ved at b´live sindssyg osv, og så ender det bare med et skænderi.. blir sgu nok nødt til at tage en ordentlig snak med ham :/

Uhh, er virkelig ked af at det er så hårdt for dig - men husk, han kan ikke læse dine tanker..
Og jeg synes bestemt at han skal deltage noget mere - og så kan I måske dele nætterne, så du også kan få lidt søvn..

Du må endelig ikke gå og gemme på alle dine frustrationer, for så risikere du (som du gør nu), at komme med dumme kommentar, som bare ender i skænderi, og det har ingen af jer godt af..

Næste gang den lille sover, sætter I jer sammen, holder hinanden i hånden og tager en god snak - husk at få sagt hvordan du har det, og at du gerne vil have at han deltagere mere, men husk også at lytte til ham :-)
Og lov mig at slutte af med at sige, at du elsker ham :-)

Håber at I kan få en god snak :-)

Sådan havde vi det osse... Og sådan har vi det desværre stadig..!!! Det er rigtig frustrende, og man føler sig ret alene om det...!! Men tror det handler lidt om at han måske er bange for ham... Bange for at gøre noget forkert og du så bliver sur på ham...?? Sådan var det her i starten... Nu er han bare doven fordi han er vant til det er mig der tager anja... igår fx var jeg rigtig rigtig syg... han sukkede da jeg spurge om han gad holde hende fordi jeg skulle bare kaste op..!!! Man skal da ikk lyder opgivende når man skal holde sit barn... tit så spiller han ps3 eller computer, og synes ikke han har tid til at han skal give hende opmærksomhed...!! Hallo!!! I mænd har osse været med til at lave det barn her, så vær dog lidt med.!!!!

Puuuust, undskuld skulle selv lige ud med det...

Det jeg mener er at du ikk er alene..!! Men tror ikk der er så meget vi kan gøre..!! øvøv

Men op med humøret, det er snart jul..

Anonym skriver:

okay!!! jeg er simpelthen nødt til at komme af med noget nu!! min kæreste og jeg har næsten lige fået en lille søn. han er godt to uger.. min kæreste er så på barsel nu sammen med mig.. han kommer til at gå hjemme indtil starten af januar.. MEN!! hver eneste dag er det mig der står op med bettemanden om natten, mig der står opo med ham kl 5-6 om morgenen fordi bettemanden mener hansdag skal starte der.. og kæresten bliver bare liggende i sengen.. han går i seng kl ca 24-01 og står op mellen 11 - 12 , hvor jeg er nødt til at gå ind og vække ham!!! føler heeele tiden det er mig der sidder med bassen og at han bare ik viser særlig meget interesse for vores lille søn.... Kan det seriøøst være rigtigt at det er mig der skal gøre ALT ?? Især her i barslen.. Er ret frustreret.. Sorry for alt brokken her til morgen - har haft en ret hård nat med bassen

Så længe han er på barsel hjælper han dig derhjemme..det er derfor mænd får tilkendt barsel.
De skal lave de daglige ting i huset mens moderen kommer sig oven på fødslen...sådan er det.
Så..cool facts til farmand.
Ud af sengen makker og deltag..ellers kan du lige så godt skubbe tilbage til arbejdet.
Det er ikke meningen du skal have to babyer.

Så sæt dig ned...stille og roligt og sig tingene som de er (uden at tude eller blive gal)
"Søde skat. Du er på barsel fordi du skal hjælpe mig, ikke fordi du er på ferie.
Du ordner hus, laver mad, vasker tøj, handler ind..og naturligvis hjælpes vi ad, så vi begge kan sidde ned og hygge os med bebsen.
Sådan er det, det er derfor du har barsel..for at aflaste mig.
Og jeg gider ikke, at du skal ligge og sove den halve dag eller at du ikke engang imellem vil stå op og hjælpe lidt med den lille så lange du er herhjemme.
Hvis du ikke vil det, jamen så synes jeg du skal begynde at arbejde igen."
Så giver du ham et kærligt kys, og dermed er alting sagt.
Vil han ikke det, så må du bestemme dig til om han overhovedet er værd at have som manden i dit liv.
Du kan også stille og roligt pakke dit barn og tage hjem til noget familie i nogle dage eller lignende...men et spark bag i SKAL han have.
Ja, jeg ved jeg er barsk, men det andet er jo ikke til at leve med.
Tænk over det.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeps jeg ammer - og selvfølgelig skal han ikke stå op om natten når bettemanden vil ha' mad, men han har noget mavekneb og luft i maven hvor han har svært ved at komme af med affrøringen, så ofte når han vågner om natten skal han bare lige op og trøstes og pusses med, og det mener jeg måske godt han kunne tage del i.. Og bare tage del generalt..
Jeg ved godt det er svært for dem at vænne sig til, og jeg prøver virkelig at være tålmodig og håbe på han selv henvender sig når han har lyst til at være en familie.. har ikke snakket med ham om det endnu.. Eller dvs jeg har da nævnt i frustrationer at jeg var ved at b´live sindssyg osv, og så ender det bare med et skænderi.. blir sgu nok nødt til at tage en ordentlig snak med ham :/

Tag en stille og rolig snak med ham næste gang, uden må nogen måde at hidse dig op. Der er først mange beviser for, at vi i højere grad reagerer på folks non-verbale kommunikation (gestik, toneleje, ansigtsudtryk) end på deres verbale kommunikation (det, folk faktisk siger). Så når du kommer vred og frustreret og skælder ud over din frustration, så vil han ganske naturligt gå i forsvarsposition og egentlig ikke lytte til det du siger, men i stedet den måde, du siger det på. Derfor er det vigtigt, at du hidser dig ned først, og tager en kærlig snak med ham, hvor du dog også sørger for at slå fast, at det altså er vigtigt, det du har at sige!

Så tror jeg, at du vil få en meget mere gavnlig samtale ud af det, og måske endda et resultat, du vil blive glad for. Som en anden siger, så har faderen jo ikke båret barnet i 9 måneder, og skal ikke amme og made det i starten, så derfor er det jo noget helt andet for ham at skulle vende sig til.

Evolutionært set var det kvinden, der skulle knytte sig til den nyfødte og sørge for at opdrage og pleje den lille, imens manden skulle sprede sin sæd, føre arten videre og ikke engagere sig lige så meget i hver enkelt barn. Sådan er det selvfølgelig ikke idag, men jeg tror, at en lille bid af denne tankegang hænger fast - At barnet er moderens primære ansvar. Diverse psykologiske udviklingsteorier peger også på, hvor meget moderen betyder for barnets første tid. Så du er nødt til at navigere udenom alle disse fælder, og få ham til at ignorere hans skøre urinstinkter, så han kan engagere sig for alvor