Spørgsmål om blodtype.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.043 visninger
7 svar
0 synes godt om
20. december 2010

ooo

Jeg fik svar på min blodprøve fra lægen, og fik i den forbindelse af vide, at min blodtype er A rhesus negativ.

Og så er det jo at jeg kan huske at hun sagde noget med rhesus i forhold til at være gravid, men lige hvad det var, kan jeg selvfølgelig ikke huske.

Er der nogen af jer kloge koner herinde der kan hjælpe mig?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. december 2010

Skouboe

Sakset fra nettet:

Vi har alle forskellige typer blod, ligsom vi også har forskellige farver øjne, forskellig farve hår osv. De forskellige blodtyper er karakteriseret ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Der findes mere end 300 forskellige blodtypeantigener og 26 forskellige blodtypesystemer, der kan kombineres på et utal af måder.

Det blodtypesystem der kaldes AB0 og Rhesus er det, der har betydning, når vi normalt taler om behov for blodtransfusion osv. og det man interesserer sig for, når en kvinde bliver gravid. Barnet du venter i maven vil jo være 50% mor og 50% far.

Det betyder at hvis du er Rhesus negativ og din mand er Rhesus postiv, så vil der være en risiko for at dit barn er Rhesus positivt ligesom far. Du vil altså være en Rhesus-negativ kvinde der bærer et Rhesus-positivt barn og det er det, som man er opmærksom på og som kan give problemer.

Du deler ikke blod med dit barn, men næring og affaldsstoffer udskilles via en tynd membran i moderkagen og der kan i den forbindelse ske en overførsel af barnets blod til moderens. Hvis det sker, så vil man som kvinde begynde at udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet. Dette kan ske hvis der er tale om en abort, hvad enten den er spontan eller provokeret, eller det kan ske i forbindelse med fødslen.

Når man som kvinde har dannet antistoffer mod Rhesusantigenet, så vil disse stoffer være i din krop næste gang du bliver gravid og de vil kunne passere moderkagen. Hvis barnet man venter næste gang er Rhesus-positivt, så vil antistofferne kunne angribe barnets røde blodceller, hvilket kan føre til det man kalder Rhesusimmunisering hos barnet.

Det er altså ikke ved første graviditet/fødsel der er problemer, men ved næste og netop derfor har du i forbindelse med din tidligere abort fået en indsprøjtning, det der hedder Anti-D. Denne indsprøtning blev indført i Danmark i 1969 og bliver givet til alle Rhesus negative kvinder, der har født et Rhesus Positivt barn eller haft en abort. Det er altså en forebyggelse der har været anvendt i Danmark i mere end 30 år.

På grund af denne faste forebyggelse og store opmærksomhed, så sker der ofte ingenting, når man er Rhesus-negativ mor og føder et Rhesus-positivt barn. Det betyder dog ikke at man ikke skal være opmærksom og derfor vil du sandsynligvis også få taget nogle blodprøver i løbet af graviditeten, for at tjekke, hvordan det ser ud. Prøv at tale med lægen eller jordemoderen om det. 

Trods forebyggelse og stor opmærksomhed, så sker det stadig en gang imellem, at barnet får problemer med Rhesusimmunisering. I lette tilfælde vil barnet få gulsot, men i svære tilfælde vil barnet få blodmangel og det vil være nødvendigt at give barnet blodtransfusion. Ofte allerede imens det ligger inde i maven og/eller også når barnet er blevet født.

Det er relevant at være opmærksom på blodtype når man er gravid og det er vigtigt at blive undersøgt osv. som du er blevet. Men det er ikke noget du skal gå og være bange for, det er som sagt noget man er opmærksom på og ved rigtig meget om

Er barnet i din mave Rhesusnegativt ligesom dig selv er der ingen problemer.

Anmeld

20. december 2010

LIZO

jeg har den samme blodtype. du får taget nogle blodprøver når du skal til læge tjek i graviliteten. hvor de tjekker om du danner anti stoffer mod barnet.

samt ved fødslen bliver der med det samme taget en blodprøve af den lille for at se er posetiv eller negativ. hvis barnet er posetiv skal du ha en sprøjte. kan ikke huske med hvad. men får at være sikker på du ikke danner anti stoffer ved det næste barn.

Anmeld

20. december 2010

Klumpe-dumpe

Metchen skriver:

Jeg fik svar på min blodprøve fra lægen, og fik i den forbindelse af vide, at min blodtype er A rhesus negativ.

Og så er det jo at jeg kan huske at hun sagde noget med rhesus i forhold til at være gravid, men lige hvad det var, kan jeg selvfølgelig ikke huske.

Er der nogen af jer kloge koner herinde der kan hjælpe mig?



-Så er der kommet noget nyt, at du skal have en sprøjte med antistoffer INDEN du føder...

 

Jeg fik den først efter, men det har faktisk ikke noget med din lille baby nu at gøre, men med den næste baby at gøre.

 

Anmeld

20. december 2010

AnneBJ

Rose <3 skriver:



-Så er der kommet noget nyt, at du skal have en sprøjte med antistoffer INDEN du føder...

 

Jeg fik den først efter, men det har faktisk ikke noget med din lille baby nu at gøre, men med den næste baby at gøre.

 



Det afhænger af fødested... jeg får først efter, i tilfælde af det bliver nødvendigt.. jeg skal føde i kolding..

Anmeld

20. december 2010

Klumpe-dumpe

AnneBJ skriver:



Det afhænger af fødested... jeg får først efter, i tilfælde af det bliver nødvendigt.. jeg skal føde i kolding..



Nødvendigt??? Det har jo intet med det barn du venter nu at gøre, men hvis du bliver gravid igen, kan du danne antistoffer mod det barn....

Så jeg forstår ikke helt det med, om det er nødvendigt?

 

Anmeld

20. december 2010

AnneBJ

Rose <3 skriver:



Nødvendigt??? Det har jo intet med det barn du venter nu at gøre, men hvis du bliver gravid igen, kan du danne antistoffer mod det barn....

Så jeg forstår ikke helt det med, om det er nødvendigt?

 



Hvis mit ufødte barn er rhesus negativ som mig, behøver jeg den ikke i denne omgang, da der så ikke kan dannes antistoffer... Før en evt. næste graviditet og så "starter man forfra" - det er i hvert fald min forståelse af det; jeg får taget blodprøve ved lægen i uge 35, som kontrol for antistoffer, barnet får taget prøve fra navlesnoren efter fødslen, og er han rhesus positiv skal jeg stikkes... Ret mig gerne hvis jeg har misforstået det..

Anmeld

20. december 2010

ooo

Tusind tak for svarene.

Jeg blev bombet med informationer da jeg var ved lægen, og kunne derfor ikke lige huske hvad hun sagde med blodtype osv.

Men det lyder ikke til at det er noget særligt, heldigvis. En sprøjte og en blodprøve fra eller til, det gør ikke det helt store. (Bortset fra Niller, der er ved at dø når han ser mig få taget en blodprøve. Lille pus altså)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.