Endelig, endelig, endelig!! Søren har juleferie fra igår klokken 9:40, hip hip hurra :-) Det har været længe ventet og det har holdt hårdt - for hele familien.
Igår stod vi op til en rimfrostet skov, åh det var smukt, især da zen skinnede ned over os:
Der var en smule stress, for Søren underviste i morgentimerne, z skulle op og have flaske og jeg skulle i bad og have tøj på, for jeg skulle til 8 ugers undersøgelse hos Doktor Ines klokken kvart over 11. Scheize! Men...med en forberedt Mor og en syvsover z gik det hele op i en højere enhed (selvom det hele var ved at kokse da jeg stod med shampoo i hele håret og kunne høre z hoste, hoste, hoste i babyalarmen og så STILHED :-O). Ved lægen blev Søren i bilen med z, der tog sin formiddagslur i autostolen (præcis som alle eksperterne anbefaler...tsk tsk), mens jeg gik ind alene. Huha, der er ikke mange ting jeg kan gøre alene hernede, for det første fordi det kræver at Søren kører mig, så han er med ALLE steder, men også bare det at sidde et sted UDEN z...wow! det var vildt mærkeligt. Og Doktor Ines lød da også noget skuffet da jeg kom ind til hende "x!...uden barn idag?". Men nu har Ines jo også hilst på z nogle gange i forbindelse med forstoppelsen, og hun har hver gang sukket "hun er SÅ dejlig!" - og da vi skulle lave aftalen om 8 ugers undersøgelse ved sekretær Jesper (Doktor Ines mand - jep længe leve ligestillingen!!), sagde han også "og du må MEGET gerne tage z med - jeg skal nok passe hende imens!" :-).
Inde hos Doktor Ines så alt fint ud. Eller hos mig, var det jo så nærmere. Hun kunne godt se i min journal, at jeg jo var bristet temmelig meget under fødslen, men jeg har jo ikke haft nogen specielle problemer med det efterfølgende og da jeg kom op i stigbøjlerne kunne hun også konstatere, at alt er fint og helet og præcis som det skal være. og jeg spænder rigtigt i min bækkenbund, selvom "den kan godt være strammere end den er nu, x!" - jojo, men nu er det jo kun 8 uger siden der kom en fuldfed unge ud dernede, ikk?
Papegøjenæbbet var hun heldigvis yderst nænsom med og jeg nåede kun lige at tænke "shit!" inden hun var færdig med at bruge det - dog blødte jeg lidt efterfølgende :-(
Vi blev enige om nul prævention...ja, altså, Søren og jeg var blevet enige om det først!, men Doktor Ines var enig. Både fordi der ikke er skyggen af sexliv herhjemme p.t. og så kunne hun udmærket forstå, at vi ikke lige har lyst til at hindre andre unger i at finde vej hjem til os, hvis de vil det.
Bagefter kørte vi til Svendborg for at fejre at NU var juleferien helt og holdent startet for os. Der var overraskende få mennesker, det var helt hyggeligt at tulle rundt med z og Søren og snevejr og massere af plads og overskud. Da vi havde været hele vejen rundt, gik vi tilbage til "Under Uret" hvor vi fik lov at trække barnevognen heeeeele vejen med ind. Så sad vi der med en sovende tøs og drak varm kakao/kaffe og spiste kage. Men den stakkels, stakkels Far. Åh suk! Søren var et nervevrag og blev ved at spørge, om vi ikke skulle gå nunununununu???? Da z vågnede så han helt fortabt ud - på trods af, at jeg havde flaske und alles klar (ja, jeg havde allerede besluttet hjemmefra, at denne gang gad jeg ikke sidde på toilettet uden bræt og give flaske!). z syntes jo bare det var megaspændende at være ude og hun virrede med hovedet som en lille spurv for at se det hele. Især en stor stjerne med lys i, der hang ved vores bord, var hun optaget af. Og da hun kom op og sidde så hun kunne se mig over skulderen og ud over selve cafeen var hun helt "HALLO ALLESAMMEN, jeg ER vågen, kom og nyyyyyyyyys mig!!!!" :-) Total succes denne gang...altså lige bortset fra at jeg fik en ordentlig skideballe af frøkenen da jeg pakkede hende i vognen igen ;-)
Da vi kom hjem var pakken fra Pernille og Daub Deluxe kommet med zs julekjole og julegaven til Carla - den samme kjole i stor og med røde ærmer istedet for gule. Neeeeij, de blir fine, de to kusiner!!
Igår aftes lavede vi flæskesteg og det lykkedes mig at ramme Pers flæsestegssovs næsten helt præcist, så vi åååååååd sovs og kartofler i lange baner. Vi lavede skiftehold, så den ene åd fuldstændig uhæmmet, mens den anden pacificerede z og så BYT. Jaja...man lærer jo et par fifs henad vejen.
z havde sovet det meste af turen og da vi kom hjem ville hun bare gerne ligge for sig selv i vuggen og kigge luftballoner lidt. Hun kan frygteligt godt lide at tale med sine tosse-forældre, men hun kan også frygtelig godt lide at ligge for sig selv og snakke/skælde ud - så længe der er noget at kigge på, så tager hun snildt en halv time i sit eget selskab :-)
Imorges var det bare fantastisk at både Mor og Far var der da hun stod op. Når Søren kommer op til hende om morgenen efter morgenflasken, laver hun store øjne og ser virkelig ud som om hun tænker: "Far! Er DU hjemme? Jamen!!". Og så går det vildt for sig med ben- og armspjæt, snak og grin og frydefulde hvin - og før man har set sig om har hun brugt al sin energi på ingen tid og da hun skulle ud at sove, snorkede hun i voksien et kvarter før tid og inden vi overhovedet var kommet ud af hoveddøren <3
Imens hun sov, kørte Søren til Svendborg og fik købt sine sidste julegaver og jeg blev færdig med mine julegaver i torsdags (med hjælp fra min ene søster i København!), så nu er vi total-mega-super klar til juleaften! Bring it on!!!
dvs. vi mangler stadig et juletræ, men ellers så bring it on ;-)
I anledning af højtiden har vi forresten besluttet at vi hedder Familien Noël resten af ugen <3