Hej Piger.
Jeg synes selv at jeg er lidt fjollet, og da jeg ikke ønsker at folk som kender mig lige får kendskab til det her, prøver jeg at være anonym.
Sagen er den at jeg blev alene med mit barn for noget tid siden. Det var efter et langt forhold, som simpelthen døde ud. Vi skiltes som gode venner, og er også stadigvæk gode venner.
Nu har jeg så lavet en dating-profil. Det er ikke fordi jeg jagter kærligheden, eller skal finde en far til mit barn. Men jeg ville så langsomt se hvad det kunne bringe med sig.
Der er så sket det at jeg er begyndt at skrive sammen med en vildt sød fyr. Det er virkelig kommet bag på mig hvordan jeg har det med det. Den er lidt svær at indrømme overfor mig selv, for jeg har jo ikke mødt ham, vi snakker bare så utroligt godt sammen. Desuden har han en lign. historie som jeg har, så forståelsen er også på plads.
Den eneste ulempe - og det er her jeg har brug for jeres hjælp.
Der går virkelig lang tid imellem at han lader høre fra sig. Altså vi snakker halve/hele dage... hvor jeg spekulerer på om han nu har mistet interessen. Jeg kan se at han har læst den sidste besked.. Men jeg undrer mig over, hvorfor man så ikke lige svarer på den. Måske bare med "jeg har desværre ikke tid/overskud til en længere besked men..."
jeg har faktisk allerede haft slettet hans nummer en gang, pga jeg troede ligesom at han havde sluppet interessen.
Er jeg virkelig for langt ude og utålmodig???
Hvor længe mener / tror i at der "skal gå" imellem at man lader høre fra sig?
Kan i huske tilbage fra da i mødte jeres partner?
Det skal lige siges at sidst jeg havde det sådan her er for 7 år siden. Altså hvor jeg mødte en ny. Derfor skal jeg nærmest begynde forfra, og vil sådan set bare gerne vide "hvad normen er".
Sandheden er ikke ilde hørt, så hvis i mener at jeg skal tage mig sammen og sådan, så skriv det endelig.
Mange hilsner, den nok efterhånden småforelskede. (som hader sig selv for det) 
