Ida er jo efterhånden alle vejne. HUn vil op og stå, går rundt langs med vægene og til tider er ballancen ikke lige i top og så falder hun
Hun har derfor efterhånden et par blå mærker af at udforske verden
Igår sidder Martin så med hende i sofaen. Jeg siger til ham at han skal være meget opmærksom på hende da hun er hurtig. Ja, ja siger han, det ved jeg godt det er trods alt min datter. Når, med pludselig lyder der et ordentligt bump efterfylgt af et skrig. Jeg løber ind i stuen hvor Ida er i Martins arme og stor tuder. Martin er helt forviret og fortæller at han havde lænt sig frem for at tage fjernbetjeningen, og i det samme havde Ida lænt sig frem i sofaen og taget et fint lille hop ud over kanten
Jeg kunne ikke dy mig og sige hvad sagde jeg, og Martin var simpelthen så ked og sagde at han da ikke troede hun var så hurtig.
Vi fik lagt en kold klud på og holdt ekstra øje med hende igår og hun har det fint. Dog har hun fået en fin bule til samlingen
Men hold da op hvor har Martin det dårligt. Imorges da han kørte på arbejde gav han Ida et kys på bulen som nu er et blåtmærke og undskyldte endnu engang overfor Ida.
Anmeld
