I min seng... 
Jeg har fået en fantastisk mand ind i mit og min søns liv
Vi mødte hinanden for nogle måneder siden, og kunne gensidigt mærke der måske var interesse for mere end venskab, har taget det stille og roligt, og lært hinanden at kende rigtigt godt, inden vi gik skridtet videre...
For en uges tid siden kom det første kys så og vi blev enige om at nu var det kæreste tid Dejligt!!
Jeg er absolut helt tosset med ham, er forelsket op over begge ører... Men men men, pga mange svigt i min fortid, er jeg utroligt usikker, og bange for at miste ham 
Så selvom jeg er nyforelsket og svæver på en lyserød sky er det en hård tid, jeg er bange og usikker... Selvom jeg sådan set ikke har noget at være usikker over, vi kommunikerer super godt, og jeg ved jeg kan sige alt til ham... Der hvor der nok kommer noget usikkerhed ind er at jeg har et stort behov for fysisk kontakt, kys, kram, nus osv... Og det har han ikke! Det gør at jeg føler mig overset, glemt, og uinteressant...
Jeg er lige flyttet i ny bolig, og vi har været sammen stort set siden flytningen, han har hjulpet med udpakning, med baby, hund... Ja, han er gået ind i familie livet 1000% på utroligt kort tid!
Nu når jeg står og skriver dette kan jeg godt selv se det lyder helt fjollet, han har jo prioriteret mig MEGET, men den der fysiske del af det, den mangler jeg altså! Jeg kan jo slet ikke lade være med at røre, nusse og kysse... Hvorfor er det ikke sådan for ham??
Hvordan overvinder jeg min egen frygt, accepterer at han ikke er en nusse fyr (ikke at det generer ham at jeg er sådan) og bare påskønner at jeg har fået en absolut skøn og fantastisk fyr ind i mit liv, hjem og hjerte?
Jule-kram til jer alle
