Anonym skriver:
Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at love min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.
Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.
Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du lovet mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".
Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.
Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.
Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.
Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.
Det er din fødsel, og ja man kan jo nemt love noget på forhånd, som man ikke bryder sig om når situationen nærmer sig, og synes sagtens du kan tillade dig at sige du har ombestemt dig, og du ikke føler dig tryg ved at hun skal være med i sådan et intimt øjeblik, og du gerne vil have oplevelsen, kun med din kæreste
det er jo en ærlig sag, og det er jo også stort for jer, og ja netop din/jeres beslutning, og synes sagtens du kan tillade dig at sige fra, specielt når du ikke føler dig tryg ved det
jeg skal dælme helelr ikke have alle mulige med, og havde ellers snakket lystigt om hjemmefødsel, og om min søster ville være med, men har så ombestemt mig hen af vejen, hjemmefødsel dog af andre årsager 
