Jeg elsker at være mor, det skal der ikke være tvivl om, men ligenu er jeg lidt ked af det, fordi jeg har så meget, som jeg skal nå. Jeg skal have pakket hele huset ned, og der skal alligevel være rent og rydeligt, når man har sådan en lille størrelse, der blæser rundt i alting, og jeg har en stor eksamensopgave, som skal skrives, og ligemeget hvad jeg begynder på, så når jeg kun lige at komme igang, og bliver aldrig færdig med noget som helst, fordi Dicte sover ikke særlig længe, og jeg vil jo gerne lege med hende, når hun er vågen. Men det er hårdt aldrig at kunne gøre noget færdigt, og når Per kommer hjem og kan tage Dicte lidt, så har han en million ting, som er vigtigere end mit, så han ikke har tid til at holde ordentligt øje med hende og gider ikke rigtig lege med hende, så der skal jeg alligevel holde øje og lave mad med hende på armen nærmest. Jeg har bare brug for en halv dag, hvor jeg lige kunne komme til bunds i bare et par enkelte ting. Havde håbet, at Per kunne tage ud til sine forældre med Dicte i den her weekend, men der skal han ud og bygge hus for en kammerat, så der får jeg heller ikke lavet noget, og jeg bliver bare mere og mere stresset og ked af det, og føler ikke, at jeg kan være der fuldt ud hele tiden for Dicte, fordi der er så meget, der skal laves. Jeg har mistet appetitten, og har kontant ondt i maven og skælder ud på Per hele tiden og er bare ked af det.
Anmeld