[citat][f][småt]Miamaja skriver:[/småt][/f]
Jeg må indrømme jeg har fået den tanke selv, da jeg ikke havde barn;)... at kunne hende moren til skrighalsen da ikke gøre noget for at få det til at holde op, når man var ude og handle osv.
Ja, og nu oplever jeg det selv som mor og gud hvor jeg hader følelsen. man står der i en butik eller toget (hvor jeg var på vej til tivoli forleden dag, og så HYLEDE min lille pus og han har bare lungerne iorden. jeg siger dig, han skriger så næsten glas går i stykker:$
han er nu 17 måneder og er kommet i den alder hvor han giver sin mening om hvad han vil have og hvis han ikke får sin vilje, ja så kan man høre det. :$jeg plejer bare at forholde mig roligt - det gør det jo ikke bedre at blive arrig:'(
men sjovt er det ikke, man kan mærke folks øjne i nakken, jeg sveder og er varm og prøver med ALT (legetøj, en tår mælk, mad, vuggen og hoppen -HVAD SOM HELST8D
Det er bare svært, synes jeg. Hvad gør i selv, super mødre?;)
Jeg ELSKER min lille pus som han er men han har temperament og hvis der noget han er utilfreds med så ved alle det, og han har aldrig været en stille baby som bare kunne sidde i sin babygynge som så mange andre babyer der er glade og tilfredse så længe numsen er ren og maven fuld:)[/citat]
Uha hvor jeg kender det og også varmen, der pludselig føles som om man står midt i en vulkan. Det er pokkers ubehageligt og indimellem ahr jeg bare lyst til at sende Rasmus til Grønland på en one way ticket, når han laver det nummer. Desværre er det bare et led i opdragelsen, som vi må tage på os, selv om det er meget sjovere når de små poder lægger armene om os, knuser til og fortæller med de meste fortryllende øjne, at man er verndes bedste mor. Så er alt skrigeriet i føtex jo glemt... lige ind til næste gang man står svedene ved kølerdisken, fordi ungen vil have en kinermælkesnitte...
KH
Anne
Anmeld