Har brug for hjælp ang sove hos mor/far eller på værelset

Min datter på 2½ år har kun i perioder haft problemer med at sove.

Men pludselig fra den ene dag til den anden for ca 2½ mdr siden begyndte det at gå den anden vej.

Først ville hun ikke sove medmindre jeg sad inde hos hende til hun sov. Det gjorde jeg så i en lang periode.

Så ville hun pludselig KUN sove inde ved os, hvilket hun så gjorde i en periode.

Så valgte vi at købe en junior seng til hende, i håb om at den nye seng var spændende og hun derfor ville sove på værelset. Mej NEJ. Hun har kun sovet i den 3 gange på 1 mdr.

Så nu sover hun i tremmesengen i sove værelset. Hvilket hun har gjort længe nu.

Jeg vil jo gerne have hende ind på hendes værelse igen, og har endda lagt min madras ind på hendes værelse for at få hende til at sove i hendes egen seng.

Jeg orker næsten ikke konflikten med hende og vi bor i lejlighed og har derfor svært ved at lade hende ligge og skrige.

Men hvad skal jeg gøre, ved ikke om vi bider os selv i halen ved at lade hende sove i soveværelset. Er bange for vi venner hende til at sådan skal det være, og hun aldrig kommer til at sove på sit værelse igen.

 Hun skal være storesøster til sommer og vi har altså ikke plads til både vores seng, hendes seng og vugge i soveværelset.

Så ved ik om jeg skal lade hende sove i tremmesengen i soveværelset noget tid endnu, eller sige til mig selv at NU skal hun til at sove selv igen. Kender bare mig selv så godt at jeg ved jeg giver op. For har sådan brug for at sove og orker som sagt ikke at diskutere det. Hun har en vilje så skærk som en gammel ole.

Hvad skal jeg gøre??

cecilie1984 skriver:

Min datter på 2½ år har kun i perioder haft problemer med at sove.

Men pludselig fra den ene dag til den anden for ca 2½ mdr siden begyndte det at gå den anden vej.

Først ville hun ikke sove medmindre jeg sad inde hos hende til hun sov. Det gjorde jeg så i en lang periode.

Så ville hun pludselig KUN sove inde ved os, hvilket hun så gjorde i en periode.

Så valgte vi at købe en junior seng til hende, i håb om at den nye seng var spændende og hun derfor ville sove på værelset. Mej NEJ. Hun har kun sovet i den 3 gange på 1 mdr.

Så nu sover hun i tremmesengen i sove værelset. Hvilket hun har gjort længe nu.

Jeg vil jo gerne have hende ind på hendes værelse igen, og har endda lagt min madras ind på hendes værelse for at få hende til at sove i hendes egen seng.

Jeg orker næsten ikke konflikten med hende og vi bor i lejlighed og har derfor svært ved at lade hende ligge og skrige.

Men hvad skal jeg gøre, ved ikke om vi bider os selv i halen ved at lade hende sove i soveværelset. Er bange for vi venner hende til at sådan skal det være, og hun aldrig kommer til at sove på sit værelse igen.

 Hun skal være storesøster til sommer og vi har altså ikke plads til både vores seng, hendes seng og vugge i soveværelset.

Så ved ik om jeg skal lade hende sove i tremmesengen i soveværelset noget tid endnu, eller sige til mig selv at NU skal hun til at sove selv igen. Kender bare mig selv så godt at jeg ved jeg giver op. For har sådan brug for at sove og orker som sagt ikke at diskutere det. Hun har en vilje så skærk som en gammel ole.

Hvad skal jeg gøre??

Jeg ville jo lade hende sove ved jer, men jeg går også ind for samsovning og sover med mine børn...det er jo smag og behag om man vil det og mine kan nu sagtens sove alene, men hvorfor skulle de når vi har det hyggeligt ved at sove alle sammen.

Men altså, hvis hun skal ud, så kunne en af jer jo sove inde ved hende i en periode og så vænne af den vej rundt... så er hun jo vænnet til værelset igen.

Ida sover også inde hos os, hun er også over 2 år. Hun ligger i sin rejseseng derinde- for det meste- hun har været meget syg og derfor har vi valgt ikke at tage den kamp lige nu. Hun har dog af og til prøvet at komme ind på sit værelse, men det er desværre endnu ikke et hit. Vi er trætte for hun vågner tit, og pga af jeg også er gravid så render jeg også meget om natten. Jeg er lidt træt af det, men på den anden side bliver jeg også hurtigt påvirket af andres holdninger. Vi prøver så at tage det som det kommer. Hun skal ikke være utryg ihvertfald.

Synes det kommer helt an på hvordan du/i har det med hun sover hos jer. Hvis det er ok for jer, er det lige meget hvad andre tænker og så bare lad hende ligge i soveværelset.

Men hvis det genere jer, så tag en beslutning om at nu skal hun altså sove på eget værelse (og det skal hun jo så inden den lille ny kommer). Og så stå ved den beslutning. Børn er vane - mennesker, nu er det blevet en vane at hun skal sove i soveværelset, det skal bare blíve en vane at nu er det eget værelse.. det tager et par dages kamp 4-6 dage vil jeg gætte på, men stå ved jeres beslutning, advare evt naboer om lid gråd omkring sengetid.

 Det er bare vigtigt  at lade jeres datter vide at I er der og passer på hende... men nu skal hun altså sove.  

god kamp ;-)

Jasmin sov inde ved os i en weekendseng indtil hun blev 4 år.

Men synes at hvis der ikke er plads til det når den lille kommer, så få hende ind på hendes eget værelse i en fart, så hun ikke forbinder den lille med at blive "smidt ud" af værelset.

Hej

Nu har jeg ikke selv børn (endnu), men er næsten færdiguddannet pædagog, og har da et forslag til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil have hende til at sove på eget værelse.

Det virker måske kynisk på nogen, men det er det altså ikke..

Start med at gøre sengelægningen hyggelig - læs en bog, børst tænder, hyg jer sammen stille og roligt, som I sikkert også plejer..

 Forklar hende hvad der skal ske - at hun skal sove på eget værelse i nat, og at du vil hjælpe hende med det.. Børn har tit godt af at vide, hvad der skal foregå, så de kan forberede sig lidt på det..

Når det så er tid til at sove, så læg hende i hendes egen seng og gør, som du plejer, siger godnat osv.

Hun vil sikkert gøre vrøvl, hvis hun ikke er vant til det, men hver gang hun rejser sig fra sin seng og græder eller andet, så gå ind til hende, vel at mærke UDEN at snakke med hende, bare sig "Du skal sove", og læg hende så ned igen og forlad værelset. Bliv ved med dette hver gang hun går ud af sengen, men husk ikke at forklare eller snak med hende, bare lige kort, og så læg hende ned.

Det kan godt være det tager en del gange, men det skulle vidst være ret effektivt.. Hun vil nemlig gerne have kontakt med jer, og når I så giver hende opmærksomhed, og snakker med hende, vil hun finde ud af at hendes metode virker, og blive ved.. Hun får jo det ud af det som hun gerne vil, nemlig at mor kommer ind og snakker..

Hvis du lader være med at snakke til hende, men bare kommer ind til hende, og siger godnat, og lægger hende ned gang på gang, så vil hun nok til sidst være så træt og også forstå, at der ikke er så meget andet at gøre, end at lægge sig til at sove.. Det kan godt være hårdt, men vær standhaftig! Hun får den tryghed, der skal til, når hun skal sove alene, for hun ved jo stadig at "mor kommer ind til mig, når jeg har brug for det.." - mor gør det bare, uden at føre den store samtale! ;-) Og derfor bliver det efter gentagne gange uinteressant..

Held og lykke med det :-)

Hilsen Sille, 11+5

min mor lod mig falde i søvn hos dem men bar mig ind når jeg var faldet i søvn... og hvis jeg vågnede i løbet a nattten og kom ind måtte jeg kun være der i5 min..!!

Frederik er 3½ år, og han kom ind og sove ved sig selv for ca. 2 måneder siden... Indtil da sov han inde ved os, hvilket var meget hyggeligt... Men da vi fandt ud af han skulle være storebror, blev vi enige om at tage tyren ved hornene, og få ham på eget værelse i egen seng, inden min mave blev for stor... Det tog fire dage!!! Den første dag læste vi 3 bøger, sagde godnat og var derinde ca. 3 gange - han var meget ked af det, men vi gik ind og sagde: nu skal du sove, godnat... den anden dag læste vi 2 bøger, sagde godnat og var derinde én gang... den tredje dag læste vi 2 bøger, sagde godnat og var ikke derinde bagefter... den fjerde dag læste vi en bog, sagde godnat, og efter 10 minutter sov han... sådan har det været lige siden, og hvor er vi glade for vi tog kampen op... Det var da hårdt de første 2 aftener, både for ham og os... Men det gik, og nu vil han faktisk hellere sove inde i hans egen seng, for hans Brio-tog kan ikke lide at sove alene

Så tror bare det er at komme igang - selv om det nogle gange er lettere sagt end gjort... find det rigtige tidspunkt, hvor I har nogle dage at give af begge to, for det kan godt være hårdt - især hvis ens nattesøvn bliver afbrudt nogle gange...

Vi har nu en søn der sover igennem, som faktisk godt kan finde ud af at sove sammen med os, hvis vi er et andet sted, men som foretrækker at sove i egen seng - og faktisk nogle aftener be'r om  at komme i seng før hans normale sovetid... det skal lige siges at han har en lampe, der er tændt hele natten... i starten var det både loftlys og væg-lampe, nu er det kun væg-lampen, og nogle gange slukker han den selv...

Pøj pøj med det!!! Knus Birthe

Herhjemme samsover vi, så jeg er nok selvsagt stor fortaler at du bare lader hende sove hos jer når hun tydeligvis har brug for det.

Det at sove sammen giver tryghed og nærhed, og når man er 2½ år gammel kan man godt have rigtig meget brug for det. Man er pludseligt en af de store, folk har alle mulige forventinger til at man kan ting og der bliver garanteret også snart snakket en masse om den der børnehave - som altså er et ret abstrakt begreb når man er 2½ år gammel og ikke aner hvad en børnehave er.

Jeg tror på at i får en gladere og mere harmonisk datter af at imødekomme hendes behov for at sove hos jer. Tremmesengen har været hendes trygge rede i flere år, så når verden pludseligt er et stort sted er det helt naturligt at hun søger tryghed i det velkendte.

Herhjemme har vi ladet det med at sove i egen seng være noget der er kommet gradvist. Vores store dreng på 3½ bliver puttet i egen seng (det vil han gerne fordi hans værelse støder op til stuen, så han kan se og høre os når han er puttet), men han kommer stadig ind til os ved 4-5 tiden om morgenen og sover de sidste timer i vores seng.

Lillebror sover typisk igennem i egen seng, men han har modsat sin storebror aldrig været vild med samsovning og det har vi respekteret. Begge børn er dog vilde med at vi alle 4 morgenputter i voksensengen i weekenderne, og der kan vi nemt alle sammen sove til kl 9-10 stykker om formiddagen på den måde.

Men altså der skal jo nok komme en dag hvor hun ikke har lyst til/brug for at sove hos jer. Den dag er bare ikke kommet endnu

Jildes skriver:

Jeg ville jo lade hende sove ved jer, men jeg går også ind for samsovning og sover med mine børn...det er jo smag og behag om man vil det og mine kan nu sagtens sove alene, men hvorfor skulle de når vi har det hyggeligt ved at sove alle sammen.

Men altså, hvis hun skal ud, så kunne en af jer jo sove inde ved hende i en periode og så vænne af den vej rundt... så er hun jo vænnet til værelset igen.

Jeg tænker også, I kunne anvende denne metode, så hun løbende kunne blive vænnet til at sove hos sig selv inden den lille kom