Ja undskyld mig men er lige lidt oppe at køre.
Var nede ved lægen med Emil, og vi står og venter på falsk henter os hjem, vi har ventet knap en time og min tålmodighed er ved at løbe ud, og Emil er syg og hans tålmodighed er helt væk. Så kommer der en dame ned fra lægen af, og skal til at sætte sin lille datter i barnevogen, imens hun gør vognen klar stiller hun pigen ved siden af sig.
Jeg kigger på tlf for at se om falck har ringet og i det jeg gør det puffer Emil let til pigen så hun lander stille på sin numse, pigen reagere ikke på det, hun kigger bare på Emil rigtig nysgerrig. Jeg skynder mig at tage Emil væk og siger til ham at det er altså ikke oki, og det vil jeg ikke se igen.
Så vender pigens mor sig om og kigger på Emil og siger til EMIL: Pas på din møgunge 
til en dreng på 2 hva fanden sker der for hende.
Siger så meget hårdt: Hold da kæft med at sige sådan noget, og slet ikke når barnets mor selv har skældt barnet ud.
Hende: Jamen det er han jo
Mig: Det er han fandme ik, og venty til dit barn selv kommer i den alder, så prøver du det nok også.
Hende: nej det gør jeg nok ikke lige.
Mig: nej gør du nok ikke når du har så perfekte børn, men hold kæft en anden gang, sådan snakker man bare ikke til et barn.
Hende: blev rød i hovedet og skyndte sig at gå.
Funck jeg blev gal, sådan siger man ikke til et barn på 2 år 
kunne forstå hvis det havde været en teenager der havde puffet til hendes barn, en som forstår at det ikke er sjovt. Men en på 2 kalder man ikke en møgunder lige i hovedet. Og slet ikke når moren har sagt det ikke er oki at man gør det. og sådan noget finder børn på nogle gange. Emil er nok ikke den eneste der kan finde på at gøre det, især ikke når tålmodigheden er væk.
Ej jeg blev gal, fandme ikke nogle der skal kalde min unge en møgunge.
