Frygter I terror i højre grad nu?

 Frygter I terror i højre grad nu? - Her tænker jeg efter bomberne i Stockholm. Jeg synes pludselig det er kommet tæt på. Hvordan påvirker det jer? og hvad med jeres hverdag? 

Jeg bor i en lille landsby i vestjylland, så sandsynligheden for at blive ramt af terror her er nok ikke så stor

På Danmarks vegne genneralt, så har vi jo været under luppen i noget tid, og dette ændre vel ikke det store. Jeg frygter det ikke, for så har ekstremisterne vundet.

Marianne

www.stjerneleg.dk

jeg har aldrig frygtet terror og kommer aldrig til det...frygten går jo hen og bliver værre en terroren og større og mere omfattende og så har den jo netop opnået hvad den ville.

Men nej, jeg går ikke rundt og er bange for det....heller ikke for noget andet, hverken kan eller vil jeg bruge tid og energi på.

Synes det er stygt det der er sket i Sverige...Men jeg tænker slet ikk over terrortrusler til daglig.
Jeg gjorde det da jeg boede i København, fordi jeg tit var på Nørreport og hovedbanen...Men ikk nu.  

Jamen selvfølglig er det skrækkeligt det der sker lige nu og så så tæt på. Men jeg må ærlig indrømme at jeg ikke tænker over det, den dag det rigtig kommer til danmark ja den dag ville jeg blive bekymret. 

Hvilke bomber i Stockholm?!? Følger da overhovedet ikke med.. Hehe.. Nå mht terror, så Næhh - frygter det ikke.. Nogen gange kan det da godt slå mig at det kommer hertil en dag, men gider ærlig talt ikke spilde min tid på det.. 

Risen skriver:

 Frygter I terror i højre grad nu? - Her tænker jeg efter bomberne i Stockholm. Jeg synes pludselig det er kommet tæt på. Hvordan påvirker det jer? og hvad med jeres hverdag? 

 

Næhh jeg frygter intet, men nu bor jeg også i en mindre by. Kunne da forestille mig at de der bor i større byer, måske også har en større frygt. Men under alle omstændigheder, så synes jeg ikke man skal lade frygten styre ens liv. Altså, man kan jo også få en tagsten i hovedet og dø af det, og det får os jo ikke til at bure os inde derhjemme. Hvis jeg hver gang jeg forlod hjemmet, skulle frygte noget der måske (og nok temmeligt usandsynligt) ville ske, jamen så ville jeg da blive vanvittigt.

Så uanset om jeg bor i den lille by jeg nu engang bor i, eller at jeg boede i en storby, så ville jeg fortsætte med at leve på den måde jeg nu engang gør, uden hele tiden at tænke på, hvad der kunne ske.

Så nej det påvirker mig ikke det mindste. Selvfølgelig får jeg det dårligt over at noget sådan faktisk sker, og føler med de mennesker, der bliver berørt af det. Men jeg kan ikke lade det styre mit liv

jeg frygter det, ligsom jeg frygter at blive ramt af en bil...  men sandsynligheden for at det kan ske hos os er større nu end den var for nogle år siden.. så kan man så diskutere om hvor det vil ske og hvordan det vil ske, for der har jo været en episode med ham der lors dukeiew gutten der dog blev anholdt fordi at bomben gik af på det "forkerte" tidspunkt... og den tror jeg han ville have futtet af på nørreport... og bombetrudsler mod jyllandsposten og kurt W.

men jeg kommer heldigvis ikke på de tæt befolkede områder som nørreport el hovedbanen særlig tit.... holder mig så langt væk derfra som muligt, dog ikke pga terror, men mest fordi at jeg er træt af asen og masen og en miliard mennesker.. men jeg er bekymret for det jo det er jeg, men jeg håber da selfølgelig ikke at der sker noget... 

men ham i Stockholm, der var ikke nogen der døde vel, der var vist kun to der kom til skade. og hvis det fortsætter sådan med at det kun er bombemændende der dør, så frygter jeg ingenting. men jeg frygter da self at uskyldige menneskeliv skal gå til grunde pga religiøse overbevisninger.. ... 

Næ, det gør jeg ikke..

jeg bor endda i KBH, og kommer inde i byen.

Ham tjetjeneren, han var så smart at bombe sig selv i hovedet meget kort fra min skole, hvor jeg var. Jeg skulle igennem HC ørstedsparken da de jagtede ham, men jeg ombestemte mig..

jeg fandt først ud af 2 dage efter hvad der var sket...

Jeg synes det er uhyggeligt at folk kan være så forblændet af religion, kultur og overbevisninger at de er villige til at ofre deres eget liv.. Især når de har børn.. Det forstår jeg bare ikke!!!