Hej piger
Jeg har virkelig brug for jeres hjælp da jeg ikke ved om det er helt normalt det som jeg de sidste par dage har tænkt.
For at forstå det hele, kommer der lige en hurtig forhistorie.
Da jeg blev 18 begyndte jeg at drikke rigtig meget, jeg måtte ikke drikke før, så det var virkelig stort for mig. Desværre tog det hurtigt overhånd og jeg begyndte at drikke mere og mere og til sidst næsten hver dag.
Jeg gik i byen hver fredag og lørdag og næsten hver eneste gang havde jeg en ny flirt kørende, på dette tidspunkt kom jeg ikke sammen med nogen fast, men kyssede med en masse forskellige (en af de ting jeg fortryder mest)
Som 19 årig er det gået helt galt og min læge siger til mig at jeg skal stoppe med det samme med at drikke ellers skal jeg på antabus, og for mig var det ikke svært at vælge det jeg bare vidste at jeg som 19 årig slet ikke skulle på antabus, så jeg stoppede fra den ene dag til den anden.
Lige inden jeg bliver 20 mødte jeg så min kæreste, og ham har jeg været sammen med i 28 måneder, så det er næsten 3 år siden jeg stoppede med at drikke. I de 3 år har jeg måtte sige nej tak til store fødselsdage hos veninder, julefrokoster og andet fordi jeg simpelthen er blevet så bange for alt med alkohol, men i år mente min kæreste jeg skulle prøve at tage med tøserne til julefrokost, fordi jeg virkelig trængte til at komme lidt ud. Jeg tog med dem og vi drak en smule og bagefter gik vi så i byen, men i byen fik jeg det virkelig underligt, jeg fik lyst til at flirte igen, jeg følte mig som den gamle mig og jeg fik det virkelig dårligt.
Og så er mit spørgsmål så, er det normalt? Er det normalt man vil flirte når man har en kæreste derhjemme som man virkelig elsker utroligt højt? Jeg har virkelig tænkt meget over det her og er så bange for at jeg måske alligevel ikke er klar til et fast forhold, selvom jeg elsker at komme hjem til ham. Åhh, hvad gør man?
Håber ikke kan finde rundt i mit indlæg, jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det!