.......men stod den anden dag alligevel lige pludselig i et dilemma omkring forhåbenligt
kommende graviditet.
Jeg arbejder på en institution for hjerneskadet børn og mange af dem har også fysiske handicaps. Jeg holder meget af mit arbejde og jeg syntes jeg får så meget umiddelbar glæde fra ungerne at det er helt fantastisk. 
Den anden dag kommet vi til, i anden sammenhæng, at snakke med min svigermor om det at have et hjerneskadet barn og sagde hun at hun syntes det eneste rigtig var at få det fjernet. Heldigvis havde jeg, inden denne samtale, snakket med min kæreste om, at hvis vores barn ville være hjerneskadet, afhængig af graden selvfølgelig, ville jeg ikke vælge en abort for det ville for mig være det samme som at vælge et af de skønne unger på mit job fra. Han er heldigvis helt enig med mig i denne beslutning.
Nu er jeg så bare begyndt at være lidt bange for at min svigermor ikke vil kunne acceptere vores barn hvis vi skulle få et hjerneskadet barn.
Ved ikke helt hvor jeg vil hen - blev bare så bange for at mit kommende barn
ikke ville blive elsket af sin farmor hvis det ikke levede op til hendes standard 
Anmeld