separations angst

hej med jer!!!

ved ikke om det er et problem andre herinde kender, men jeg har en lille datter på 10mdr der ikke kan være alene, hun er ved at skrige lungerne ud hvis man er uden for synsvinkel, hvis det stod til hende ville hun være hos en hele tiden og man må ikke gå 2m fra hende så er hun helt ulykkelig er holder ikke op med at græde før man tager hende op og trøster hende og har hende helt ind til en, hun kan ikke sidde og lege selv, eller noget lign , så jeg slæber rundt med hende fra badeværelse osv når jeg skal på toilet osv, det eneste tidspunkt hun ikke er ked af det når man går er når hun er ude og sove om eftermiddagen eller når hun bliver puttet om aftenen, vi går meget op i at sige ordenligt farvel osv, så ved ikke hvorfor hun pludselig er blevet så angst for at være alene? nogle der har nogle gode fif til hvad man kan gøre?

vh marie

Mor til lille Matilde skriver:

hej med jer!!!

ved ikke om det er et problem andre herinde kender, men jeg har en lille datter på 10mdr der ikke kan være alene, hun er ved at skrige lungerne ud hvis man er uden for synsvinkel, hvis det stod til hende ville hun være hos en hele tiden og man må ikke gå 2m fra hende så er hun helt ulykkelig er holder ikke op med at græde før man tager hende op og trøster hende og har hende helt ind til en, hun kan ikke sidde og lege selv, eller noget lign , så jeg slæber rundt med hende fra badeværelse osv når jeg skal på toilet osv, det eneste tidspunkt hun ikke er ked af det når man går er når hun er ude og sove om eftermiddagen eller når hun bliver puttet om aftenen, vi går meget op i at sige ordenligt farvel osv, så ved ikke hvorfor hun pludselig er blevet så angst for at være alene? nogle der har nogle gode fif til hvad man kan gøre?

vh marie

Ja, jeg vil helt sikkert mene, at det er angsten. Det tyder det på. Heldigvis er det kun en periode - min første havde det også sådan. Det startede ved 6 mrd og sluttede omkring 1 år............... det var rigtig slemt.... ØVVVVVVVVVVVV

Men det som hjalp os, var at sætte ham i en gåvogn, som mange IKKE ANBEFALDER. Men han ku ikke kravle endnu, og dermed skulle jeg bære rundt på ham. Det kan jeg ikke med en diskoprolaps i ryggen. Så gåstolen blev det. Og det hjalp. Han drønede efter mig, og vi gjorde det til en leg, når jeg gik ud af hans synsfelt.

Om morgenen kunne han sidde i sin seng med legetøj og en uro, og stadig se mor, mens jeg børstede tænder og ordnet hår - men hans værelse lå også lige overfor badeværelset.

Vi har allerede købt en gåstol til vores datter på 7 mrd., fordi hun allerede nu også begynder at tude helt vildt, når jeg går væk. Også bare når vi leger titte bøh.................

Knus

Hej med dig

Du skal slet ikke være urolig det er en helt naturlig udvikling din lille pige er igang med! Det kan godt tære lidt på kræfterne at man ikke kan gå to skridt uden at det lyder som om at 3. verdenskrig bryder ud oppe i hovedet på baby men som der er skrevet før, det er en fase

Hun er blevet bevidst om at du kan forlade hende og måske ikke komme tilbage og det gør hende rigtig bange derfor skrigeriet og den ville være kommet om i havde gjort Jer umage eller ej med at sige farvel osv. -hvilke jeg personligt synes at rigtig rigtig godt det I gør! Det gør vi også selv herhjemme. Olivia har nemlig samme alder og har også været/er i samme periode ( det er nu ikke så slemt mere men kommer og går ) Så mod på! Det skal nok gå over igen

Stor hilsen

Sasja

PS. ved ikke om du har prøvet det men herhjemme har vi gjort det at vi har fortalt hende "nu går mor/far ud i køkkenet/værelset/badeværelset/etc vil du med??" og så lige stoppe op et par gange på vejen dertil så hun har en chance for at følge med. Eller også kalder jeg derfra hvor jeg er og spørger om hun kommer ind til mig.... bare et fif hvis ikke du har prøvet det

hej med jer tusinde tak for hjælpen, har prøvet alt det i har skrevet eller det vil sige det er i forvejen afprøvet, men jeg er glad for at hører at det bare er en fase og at det forhåbenlig går over.. hun er blevet passet ude flere gange og det er os gået fint nok lige indtil vi skulle til at ud og døren og vinke farvel;-(men det går hurtigt over matilde er glad bare hvis hun kan blive kysset, krammet og nusset hele tiden;-)