Nu går jeg altså igang..... !"#¤%&/()=(/&

Jeg hader overskuelige opgaver 

Jeg gik i igår igang med 2 ugers skriftlige eksamen, og det er bare noget møg. Jeg har læst en roman, The Fifth Child, som dog kun er på 123 sider, men for søren hvor er den bare detaljeret!

Først skal jeg redegøre for Johan Cullbergs kriseteori, hvilket er strygende nemt, liiiige bortset fra at jeg ikke helt ved hvor han "går til" i mine bøger, og nu er det over 24 timer siden jeg skrev en mail til min lærer omkring det - stadig intet svar.

Så skal jeg analysere min roman med fokus på dit og dat, hvilket tager en KRIG! Og så skal jeg inddrage noget nyt, hvilket er familie normerne i 60'erne, i England. Det er også som sådan fint nok, bare lidt stressende.

Til sidst kommer det mest øv spørgsmål, som jeg slet ikke var forberedt på: Besvarelsen skal indeholde en diskussion af krisen udviklingspsykologiske konsekvenser. I diskussionen inddrages desuden forholdet mellem individet og familien. WHAT?! Jeg fatter det ikke. 

Jeg skal aflevere den 21. december: jeg håber på at give den en skalle og blive færdig før tid, det er bare SÅ svært da jeg arbejder bedst under pres.  Arg, hvor er det irriterende.

Ynk. Brokkeindlæg herfra (jeg burde slet ikke være på baby, jeg havde sat mig for at gå igang kl 10.00, og nu er den 11 minutter over..)

hvis jeg lige på pippe lidt til dig - uden at vide om jeg rammer rigtigt - så vil jeg umiddelbart tro, at der i spørgsmålet om individet og familien menes den udvikling der sker i 60'erne i familiemønstrene. at de unge får en helt ny rolle, der kommer fx et helt marked for dem da de er de "nye forbrugere" (tøj, musik osv er direkte rettet mod de unge, der tjener deres egne penge som IKKE går til familien, som det ellers har været tilfældet førhen, men er de unges helt egne penge). Der kommer et kæmpe skel mellem forældre og unge fordi tiderne ændres så hurtigt, at forældrenes erfaringer fra deres egen ungdom overhovedet ikke kan tilpasses de nye unges liv. Individet bliver en virkelig størrelse, man er ikke en familieenhed på samme måde som før den økonomiske optur i 60'erne (ja, det starter jo rent faktisk i 50'erne).

nåh...jeg ved ikke om det er rigtigt i forhold til resten af din opgave, jeg tænkte bare jeg lige ville lægge mine 2 cents og så kan du i hvert fald bruge dem eller smide dem videre ud af vinduet hvis det er

Tjuhl skriver:

hvis jeg lige på pippe lidt til dig - uden at vide om jeg rammer rigtigt - så vil jeg umiddelbart tro, at der i spørgsmålet om individet og familien menes den udvikling der sker i 60'erne i familiemønstrene. at de unge får en helt ny rolle, der kommer fx et helt marked for dem da de er de "nye forbrugere" (tøj, musik osv er direkte rettet mod de unge, der tjener deres egne penge som IKKE går til familien, som det ellers har været tilfældet førhen, men er de unges helt egne penge). Der kommer et kæmpe skel mellem forældre og unge fordi tiderne ændres så hurtigt, at forældrenes erfaringer fra deres egen ungdom overhovedet ikke kan tilpasses de nye unges liv. Individet bliver en virkelig størrelse, man er ikke en familieenhed på samme måde som før den økonomiske optur i 60'erne (ja, det starter jo rent faktisk i 50'erne).

nåh...jeg ved ikke om det er rigtigt i forhold til resten af din opgave, jeg tænkte bare jeg lige ville lægge mine 2 cents og så kan du i hvert fald bruge dem eller smide dem videre ud af vinduet hvis det er

 Nemlig!

Og diskussionen kunne jo handle om forskellen på dengang og i dag med fokus på individualiseringen, løsrivelse fra familiebåndene, traditioner osv.

hvis jeg lige på pippe lidt til dig - uden at vide om jeg rammer rigtigt - så vil jeg umiddelbart tro, at der i spørgsmålet om individet og familien menes den udvikling der sker i 60'erne i familiemønstrene. at de unge får en helt ny rolle, der kommer fx et helt marked for dem da de er de "nye forbrugere" (tøj, musik osv er direkte rettet mod de unge, der tjener deres egne penge som IKKE går til familien, som det ellers har været tilfældet førhen, men er de unges helt egne penge). Der kommer et kæmpe skel mellem forældre og unge fordi tiderne ændres så hurtigt, at forældrenes erfaringer fra deres egen ungdom overhovedet ikke kan tilpasses de nye unges liv. Individet bliver en virkelig størrelse, man er ikke en familieenhed på samme måde som før den økonomiske optur i 60'erne (ja, det starter jo rent faktisk i 50'erne).

nåh...jeg ved ikke om det er rigtigt i forhold til resten af din opgave, jeg tænkte bare jeg lige ville lægge mine 2 cents og så kan du i hvert fald bruge dem eller smide dem videre ud af vinduet hvis det er

Tusinde tak for dit svar! Det er dejligt at der er nogle der er klar med en hjælpende hånd Jeg ved ikke hvor meget jeg kan bruge det, romanen handler bl.a. om en kvinde der ønsker en kæmpe familie med sin mand, hvilket familien er imod pga. penge osv (og pga. normer indenfor familielivet ang. størrelsen af familien) så jeg tror jeg skal lægge vægt på hvor meget modstand hun får fra familien. - Det største problem er så at det 5. barn er meget besværligt, men at deres læge blot siger at han fysisk er helt normal. Intet om det mentale! Det passer også meget godt ind i de noter jeg har til bogen. Men tak!

qp skriver:

 Nemlig!

Og diskussionen kunne jo handle om forskellen på dengang og i dag med fokus på individualiseringen, løsrivelse fra familiebåndene, traditioner osv.

Mange tak! Jeg ved ikke heeelt hvor aktuelt det er forhold til romanen, du kan prøve at læse mit andet svar. Jeg vil helt sikkert have det I skriver i baghovedet, måske kan jeg bruge det!