Hvorfor har man svigerfamilie???? laaaaaaangt

Hej....

Jeg er nødt til at få lettet mit hjerte....

Er så ked af det, for føler mine svigerforældre vader henover mig...

For at gøre en lang historie kort:

1:

Min mand har fra tidligere 2 børn, en dreng og en pige, og min svigermor interreser sig kun for drengen. Hun gør det åbenlyst han får lov til alt og pigen intet, hun brokker sig over hans datter hele tiden og hun har været entræls pige, mendet sidste år er hun blevet den sødeste og kærligste pige, men min svigermor ændre ikk hendes syn på hende Jeg føler ikke jeg kan gøre noget, når hverken deres mor eller far selv gør noget eller kan jeg?

2:

Min svigermor har flere gange valgt hendes x-svigerdatter frem for os, og første gang slog vi hånden af hende, men  så fik et barn og jg synes han skulle kendes hans bedsteforældre, så hun kom tilbage i vores liv. Men så finder ud af at min svigermor forrige sommer inviterede x-svigerdatteren med syd på sammen med hele min mands familie, men vi var ikke inviteret på trods af vi havde 14dages sommerferie med ungerne os.... igen tilgav eg på trods af min mands mening...Hun er tit ude og passe mine bonus børn-hvilket er helt ok- men hun tilbyder aldrig at passe mine brøn, hun inviterede svigerdatter ogde to store til julehygge en søndag her i dec. og da jeg ikke vidste det sagde jeg at mig og ungerne nok kom om søndagen, men det måtte vi ikke fordi hun havde en aftale med dem???!!! Hun købte f.eks. os en julekalender til den store dreng, men de andre fik intet og min bonus datter var endda med da hun gav ham en!!!! Nu skal vi holde jul hos svigerfamilen den 22dec da vi har de store der, men har lige fundet ud af at min mands x skal holde jul med MIN svigerfamilie d. 24 dec det fortalte min mands x ham, men det værste er at min svigermor har inviteret  os også, hvordankan hun tro jeg vil holde jul med min mands x? Jeg har købt julegave til  ungernes mor fordi det betyder meget for børnene men det synes min svigermor jeg ikke skal blande mig for hun køber ikke noget til oz fra dem, men det er jo ikke det det handler om, det handler om at børnene siger til mig de gerne vil give mor en gave til jul så selvfølgelig sørger jegfor det!!!!

de har været skilt i 4,5 år og vi har været sammen i 4år, vi er gift på 3 år og har to små børn på 2år og  på 10mdr.

Jeg har et super forhold både til hans unger og hans x og har hele tiden haft det....

Er det mig der er latterlig og smålig? Er jeg helt forkert på den hvis jeg ikke vil have hun ser mine børn mere?

knus

jeg har ingen svar men ville ikke bare hoppe videre uden at skrive et eller  andet

jeg kan da sørme godt forstå du ik vil lade hende se dine børn mere, hvad er hun da for en..... ?

jeg vil heller ikke lade hende se dem mere....

og nej synes ik du er småli, tværtigmod har du jo prøvet ihærdigt på at i kunne få et okay forhold til hinanden...synes det er ret synd at høre faktisk, sådan er nogle svigermødre bare ja vi kender dem jo næsten alle sammen og det er da bare så trist altså....

men gå efter hvad dit hjerte og din fornuft siger dig..... og tænk lidt på dine egne føelser istedet for alle andres og glædelig Jul til dig og din familie

maria87 skriver:

jeg kan da sørme godt forstå du ik vil lade hende se dine børn mere, hvad er hun da for en..... ?

jeg vil heller ikke lade hende se dem mere....

og nej synes ik du er småli, tværtigmod har du jo prøvet ihærdigt på at i kunne få et okay forhold til hinanden...synes det er ret synd at høre faktisk, sådan er nogle svigermødre bare ja vi kender dem jo næsten alle sammen og det er da bare så trist altså....

men gå efter hvad dit hjerte og din fornuft siger dig..... og tænk lidt på dine egne føelser istedet for alle andres og glædelig Jul til dig og din familie

tak.... er bare så forvirret, for det er jo min mands mor, og hvis jeg lukker af hva så hvis han en dag vil snakke med hende igen, så ender alle ungerne bare med at blive vildt forvirrt.... min mand vil helst slå hånden af hende.... åhhhh det svært kan  bare ikke holde ud at min bonus datter især ikke bliver behandlet ordenlig bare fordi min svigermor ikke kan lide piger- men hva så når min egen datter bliver stor....

Uf en sørgelig situation at stå i :-( Og de store tabere er jo børnene.. Har ikke de vilde råd, men tænker om i ikke skal tage en alvorlig snak med hende og få fortalt hvordan i føler og oplever tingene og så stille et ultimatum, at enten tager hun sig sammen ellers er det slut med familie hygge, og når børnene bliver store nok kan de jo selv tage stilling til om de vil have kontakt med hende.. Kunne forestille mig at din bonusdatter ikke må være vild begejstret for at være sammen med hende..Er ikke et egentlig råd, for har ikke noget erfaring omkring det, så ved ikke hvordan og hvorledes, var bare lige en tanke.. :-)

Heidibh skriver:

Uf en sørgelig situation at stå i :-( Og de store tabere er jo børnene.. Har ikke de vilde råd, men tænker om i ikke skal tage en alvorlig snak med hende og få fortalt hvordan i føler og oplever tingene og så stille et ultimatum, at enten tager hun sig sammen ellers er det slut med familie hygge, og når børnene bliver store nok kan de jo selv tage stilling til om de vil have kontakt med hende.. Kunne forestille mig at din bonusdatter ikke må være vild begejstret for at være sammen med hende..Er ikke et egentlig råd, for har ikke noget erfaring omkring det, så ved ikke hvordan og hvorledes, var bare lige en tanke.. :-)

har haft den snak med hende mange gange nu og hver gang ender vi tilbage i samme rille... hun synes vi er hysteriske og hun gør det rigtige så det har jeg opgivet...

Hun lyder godt nok speciel (sagt meget diplomatisk). Hun blander sig i den grad i ting, der på ingen måde kræver hendes indblanding. Hun forskelsbehandler i den grad små uskyldige børn (det kan i øvrigt give en del problemer for dem både indbyrdes og hver for sig i det lange løb). Jeg ville ikke acceptere hendes opførsel i mit eller mine børns liv.

Jeg synes, at du og din mand skal sætte jer ned og tale tingene igennem. Tror det er vigtigt at du lytter til ham. Hvis man ønsker at slå hånden af hende, så skal du foreligge dine bekymringer vedr. det videre forløb. I skal tage en beslutning i fællesskab og så skal I begge stå ved jeres beslutning.

Det lyder som om du har stået for nogle af beslutningerne. Du skriver: "jeg synes han skulle kende sine bedsteforældre", "igen tilgav jeg på trods af min mands mening". Det er vigtigt for alle parter at din mand får noget styring, lige netop i en sag som denne.

Du virker meget bekymret for forvirring ved eventuel senere kontakt. Tror ikke du skal bekymre dig voldsomt om dette. På det tidspunkt er børnene større og så kan I jo på en alderssvarende måde forklare dem hvordan tingene hænger sammen. En 2 årig vil måske affinde sig med: "Farmor og farfar har vi ikke set et stykke tid, men nu skal vi hen og besøge dem", mens en 8 årig formentligt skal bruge en lidt mere uddybning - hvilket man sagtens kan give på en saglig måde uden "voksen detajler".

Håber I finder en god løsning

thildemus skriver:

Hun lyder godt nok speciel (sagt meget diplomatisk). Hun blander sig i den grad i ting, der på ingen måde kræver hendes indblanding. Hun forskelsbehandler i den grad små uskyldige børn (det kan i øvrigt give en del problemer for dem både indbyrdes og hver for sig i det lange løb). Jeg ville ikke acceptere hendes opførsel i mit eller mine børns liv.

Jeg synes, at du og din mand skal sætte jer ned og tale tingene igennem. Tror det er vigtigt at du lytter til ham. Hvis man ønsker at slå hånden af hende, så skal du foreligge dine bekymringer vedr. det videre forløb. I skal tage en beslutning i fællesskab og så skal I begge stå ved jeres beslutning.

Det lyder som om du har stået for nogle af beslutningerne. Du skriver: "jeg synes han skulle kende sine bedsteforældre", "igen tilgav jeg på trods af min mands mening". Det er vigtigt for alle parter at din mand får noget styring, lige netop i en sag som denne.

Du virker meget bekymret for forvirring ved eventuel senere kontakt. Tror ikke du skal bekymre dig voldsomt om dette. På det tidspunkt er børnene større og så kan I jo på en alderssvarende måde forklare dem hvordan tingene hænger sammen. En 2 årig vil måske affinde sig med: "Farmor og farfar har vi ikke set et stykke tid, men nu skal vi hen og besøge dem", mens en 8 årig formentligt skal bruge en lidt mere uddybning - hvilket man sagtens kan give på en saglig måde uden "voksen detajler".

Håber I finder en god løsning

tak for dit svar.... jeg tror du har ret, og som sagt det er jo hans familie, vil han cutte må det egentlig være hans valg.... tak