Gør det noget ved baby?

Jeg har en søn på 5½ som virkelig prøver grænser af.. og det har han gjort i et godt stykke tid nu, jeg skal virkelig op og marker hårdt og er oppe i en hård tone, det virkelig irriterende at man skal blive så sur på sit barn. Men man er jo nødt til at tage det med barnet, så det ved at det ikke er okay det han gør.

Nå men det jeg ville høre om er, gør det noget ved baby inde i maven? at jeg ofte er i disse tilfælder hvor man skal være sur og skælde ud. synes jo ikke det er særligt fedt, og bliver lidt bekymret for baby. 

Hvis du tænker op, om det at du bliver ophidset kan påvirke baby negativt, så nej  Pulsen vil formentligt stige, hvis din stiger, men det er ikke skadeligt

Ja det var nok noget i den retning... med at ens humør jo lige tager et vende punkt... Men er da glad for at høre det ikke gør noget, for opdragelsen kan jeg jo ikke lige indstille mens jeg venter mig.

noah3006 skriver:

Jeg har en søn på 5½ som virkelig prøver grænser af.. og det har han gjort i et godt stykke tid nu, jeg skal virkelig op og marker hårdt og er oppe i en hård tone, det virkelig irriterende at man skal blive så sur på sit barn. Men man er jo nødt til at tage det med barnet, så det ved at det ikke er okay det han gør.

Nå men det jeg ville høre om er, gør det noget ved baby inde i maven? at jeg ofte er i disse tilfælder hvor man skal være sur og skælde ud. synes jo ikke det er særligt fedt, og bliver lidt bekymret for baby. 

Jeg lytter lige lidt med her. Jeg har også haft de samme tanker om det kan påvirke mit ufødte barn når jeg bliver sur m.m

jeg tror ikke på at det gør nogen forskel for baby.

jeg har hørt om kvinder der har grædt hele vejen igennem deres graviditet, men har født små solstråler

så ingen grund til bekymring

Helt korrekt. Dog er det vigtigt OGSÅ at være glad, og at bearbejde "surheden". Det er noget med at vi udskiller forskellige hormoner alt efter om vi bliver vrede, glade eller bange. Og så er det åbenbart vigtigt at vi efter vi har været ex. bange bliver "ikke bange" igen, da den hormonforandring der kommer heraf er med til at "lære" babyen i maven at komme over angst.

Altså så selve det at have et "anfald" er helt okay, bare man ikke er vred/bange/glad/ked UAFBRUDT! Det er altså vigtigt at komme videre/skifte sind, så barnet "underbevist" lærer at alt bliver ok igen!

Jeg kan simpelthen IKKE huske hvor jeg har læst det her henne, og det kommer nok ud i en ikke videnskabelig måde her, men jeg synes det giver god mening! Altså barnet mærker jo også vores adrenalin-sus inde hos "den" og så er det altså godt for dens senere udvikling at den ved at der kommer tryghed/ro på igen bagefter!