En behandlingskvinde bliver mor

Sørme om jeg ikke havde ret, da jeg for fjorten dage siden - med undren - tænkte "kan det mon passe at jeg har ægløsning nu??". I lørdags kom min menstruation igen...kun lige 6 1/2 uge efter fødslen! Af en kvinde der bare ikke har kunnet undfange, der virker det sådan lidt komisk at hele graviditeten kun er blevet opfattet som et mindre bump på vejen af min cyklus!! Jeg er endda så præcis, på trods af graviditetspausen, at min næste mens skal komme til nytår...præcis samme dato som de to foregående år

Og så sidder man der på toilettet og tørrer sig og ser...BLOD! og man når lige at tænke "shit!" inden det går op for een, at det selvfølgelig er menstruationen. Så synker hjertet og man tænker "åh nej...og der kommer gæster idag og nu er jeg bare ked af det!" inden man tænker "hov! jeg HAR jo fået mit barn...det GØR ikke noget at jeg har fået menstruation!". Meget meget mærkelig følelse og jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt kan slippe min kamp, der er en lillebitte stemme der hulker et sted inde i mit hjerte "der røg endnu et ubefrugtet æg lige ned i toilettet".

Jeg ved at det er helt normalt, at det der med, at man er blevet nogens forælder, det er noget der går op for een om og om igen, men jeg tror alligevel at det er helt anderledes for os behandlingskvinder, der endelig får vores børn i armene.
Nu er z snart 7 uger og vi kigger stadig på hinanden og siger "hun er VORES og hun BLIR!" og kan slet ikke forstå det alligevel. Man har vænnet sig til kampen, man har vænnet sig til at være to...underligt nok, når det eneste man hele tiden har villet være er 3! Og så kom hun, vores z, og det går op for een hver eneste dag, at hun bor her hos os og vi er hendes mor og far

Åh x altså

Man bliver sådan revet med af alle de følelser du får skrevet ned

Den følelse af "hun er faktisk min" kan komme mange mange gange i fremtiden.... vi får den stadig ind imellem.... det er så vildt at være NOGENS MOR!

Og jeg tror godt jeg kan følge dig i det med ikke at kunne ryste "behandlingskvinden" af dig... og så alligevel ikke helt for jeg har jo aldrig stået der..

Men det ER vildt at være mor!

Jeg kan stadig kigge på Marcus og Ida og helt overrasket tænke at jeg er deres mor. Det kommer af og til, men for de kvinder (som dig) der har kæmpet en hård og lang kamp for at få et barn må det være meget anderledes.

Jeg fik først min mens 8 mdr. efter jeg havde fået Marcus og jeg var ved at gå til da jeg bare gerne ville have den hurtigt. Vi ville jo gerne have et barn mere og til det skulle jeg jo have ægløsning. Den kom jo så også og idag har vi to små dejlige børn. Så istedet for at være ked og tænke at der røg endnu et barn så prøv at tænk på at nu er muligheden åbnet for at z på et tidspunkt kan få sig en bror eller søster

Men jo z er JERES og hun BLIVER helt sikkert.

Karo skriver:

Jeg kan stadig kigge på Marcus og Ida og helt overrasket tænke at jeg er deres mor. Det kommer af og til, men for de kvinder (som dig) der har kæmpet en hård og lang kamp for at få et barn må det være meget anderledes.

Jeg fik først min mens 8 mdr. efter jeg havde fået Marcus og jeg var ved at gå til da jeg bare gerne ville have den hurtigt. Vi ville jo gerne have et barn mere og til det skulle jeg jo have ægløsning. Den kom jo så også og idag har vi to små dejlige børn. Så istedet for at være ked og tænke at der røg endnu et barn så prøv at tænk på at nu er muligheden åbnet for at z på et tidspunkt kan få sig en bror eller søster

Men jo z er JERES og hun BLIVER helt sikkert.

uf, jeg fik helt tårer i øjnene, Karo! ja! det er præcis sådan jeg skal tænke jo

hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg bare lyst til at prøve igen med det samme, jeg kan slet ikke få nok af det her baby-mor-noget!! men så alligevel...jeg har ikke modet til at prøve sex endnu, så det er jo sådan set ret præventivt, kan man sige

TbCp skriver:

Den følelse af "hun er faktisk min" kan komme mange mange gange i fremtiden.... vi får den stadig ind imellem.... det er så vildt at være NOGENS MOR!

Og jeg tror godt jeg kan følge dig i det med ikke at kunne ryste "behandlingskvinden" af dig... og så alligevel ikke helt for jeg har jo aldrig stået der..

Men det ER vildt at være mor!

jeg tænker også, at den dag hun selv siger "Mor" der går det op for een igen...og så var der en der sagde, at det øjeblik hvor man står i institutionen og andre børn siger "er du zs mor?" så føler man sig MEGAvoksen og MORagtig

Jules skriver:

Åh x altså

Man bliver sådan revet med af alle de følelser du får skrevet ned

Jeg er også spændt på den dag, hvor jeg skal hilse på mens. igen. Jeg er ret sikker på det bliver med blandede følelser, som du også beskriver. Som jeg skrev den anden dag, ligesom dengang hvor jeg heppede på min mens. for at vi kunne starte i behandling. Det var SÅ mystisk.

Jeg tror Karo's måde at tænke på er rigtig god. Den tager jeg også til mig..

Jeg tjekker dagligt for blod, når jeg er på toilet, af ren angst.. Ligesom for 2 mdr siden, da testdg var nær... Jeg tror vi bliver lidt skøre, vi behandlingskvinder. Men det lykkedes os! I har z, og vi har bandit'en, som bjørnen har døbt den lille!

x skriver:

jeg tænker også, at den dag hun selv siger "Mor" der går det op for een igen...og så var der en der sagde, at det øjeblik hvor man står i institutionen og andre børn siger "er du zs mor?" så føler man sig MEGAvoksen og MORagtig

Og FORÆLDRE-møder.... hvor man selv sidder som FORÆLDRENE.... hvor sindsygt er det lige

  Hvor er du skøn, x.