Skrevet rundt middagstid og sakset fra min blog:
Er bloggen gået i stå - eller i sig selv? Tjah lidt i stå er den vist gået, men som så ofte før undskylder jeg mig med travlhed - og det i flere henseender.
December har gjort sit indtog med nisser, hjemmebag, stearinlys og sne i lange baner, men også med projektskriverier, overarbejde til husbonden, julegaveindkøb og snarlig eksamenslæsning. Jeg insisterer på at holde julehyggen intakt...på julelys på altanen, juledekorationer og kalendergaver til ungerne - det hele kombineret med alle de sædvanlige praktiske gøremål gør tiden knap. Men helt ærligt? Hvor lang tid tager det så at skrible et blog-indlæg ned? Og er det ikke noget af det, der gør det hele lidt sjovere og skaber værdi for mig?......så her har I mig tilbage foran skærmen for at dele lidt af mig (og jeg retfærdiggør det med, at jeg har skrevet 1½ sides projekt idag, samt lyttet og taget notater til 1 times interview).
Bekymrer mig lidt for min store pige, der i denne weekend sultestrejkede i næsten et døgn - den lille pige er så let påvirkelig, når mor og far har travlt. På sin vis vel et ganske positivt træk, og den der med sultestrejken garanterer da hende en masse opmærksomhed, men det gør mig så ked, at hun kommer dertil. Det burde slet ikke være nødvendigt. Den er svær, for vi gør, hvad vi kan for at få alle ender til at mødes, uden det går ud over pigerne. Men pigerne kræver mere end varmt tøj at tage på, mad at putte i munden og en seng at sove i - de kræver nærvær både af den fysiske og psykiske slags, og dét skal de have! Nogle gange skulle man kunne være halvandet menneske i stedet for ét, det ville gøre alt meget nemmere. Men min kære husbond viste sig at være den ultimative redning - han tilbragte det meste af søndagen med at være baby (til tider iført en isblå udklædningstop i smart satin på hovedet???) - på at blive afleveret i vuggestue, hentet, puttet, sunget, madet og hvad den tre-årige ellers kunne finde på!! Så i aftes puttede vi en glad pige, der endelig fik spist en masse, og jeg afleverede en glad og tilsyneladende velafbalanceret pige i børnehaven i morges.
Den yngste pige er tilsyneladende ikke så påvirket af travlheden. Hun knokler derudaf med sit glade og positive sind og forsøger kontinuerligt med sit veludviklede sprogundersøgelsesgen at involvere os i sine tanker. Jeg forundres gang på gang over de tilsyneladende ret indviklede af slagsen, der kan spire fra en 1½ årig. Ellers øver hun sig i en anden essentiel evne: på- og afklædning - dog primært påklædning. Beklædningsdele og fodtøj er i højsædet hos den lille frøken - hvor skal det dog ende henne?
Skrevet her til aften:
Havde knap fået skrevet sidste linje i ovenstående før de ringede fra vuggestuen, at Lina var lagt til at sove med feber (38.6), så jeg skyndte mig at få lavet en masse mere projekt i konstant forventning om, at de lige om lidt ville ringe og fortælle, at hun var vågen. Men klokken blev hastigt tre uden en opringning - jeg var færdig med dagens skriverier, så jeg skyndte mig ned efter begge pigerne. Hun lå stadig og sov da jeg kom, men vågnede hurtigt og var temmelig varm. Heldigvis hjalp det lidt at komme ud i kulden og hun sad og hang i mine arme frem til kl. 16.30, hvor Pelle kom hjem og hun rigtig livede op! Så hun har spist og spist (måtte næsten stoppe hende til aftensmaden - hun blev bare ved!), leget og fjollet. Hun gik rundt og sagde med meeeget ynkelig stemme "Lina syyyg" efterfulgt af et kunstigt klynk og et grin over sin egen morsomhed 
skøre pige...
Efter maden bad hun selv om at komme ind og sove - temperaturen sagde 38.0 og hun gik ud som et lys.
Så vi satser på en hurtig omgang!
Har slet ikke fået ønsket alle fødselarerne tillykke, givet skulderklap til dem der har det lidt svært og glædet mig over dem, der har det godt i alt for lang tid...satser på at være stærkt tilbage efter d. 12. januar (jep vi har eksamen d. 5., 7., 10. og 12. januar...sådan...der røg den jule"ferie"!)
