Hvad ville I gøre?

Hej Min dejlige datter på snart 8 måneder er begyndt at have den berygtede seperationsangst. Den kommer sig til udtryk i, at hun kravler efter mig og ofte når jeg forlader et lokale bare for 2 sek. begynder hun at græde. Derudover er hun bange for fremmede, og har svære ved at falde i søvn, hvilket er det, som dette indlæg handler om.

Hun har altid været dygtig til at sove og falde i søvn selv inde på hendes værelse. Vi gøre meget i, at hun helst skal falde i søvn selv uden for meget hjælp fra vores side så som aen, syngen osv. Selvf. synger vi for hende inden hun skal sove, men vi vil helst at når hun er kommert ned i sengen så skal hun selv sove.

Vores putteritual ser således ud: Vi skifter hende og giver nattøj på. derefter sætter en af os sig inde på hendes værelse i stolen med en flaske mælk. den anden kommer så med hende.

Inde i stolen får hun sin mælk og vi synger/nynner "den lille ole". Når hun er færdig med mælken og har fået et godnat kram ligger vi hende ned i sengen. Som oftest putter hun sig med sutten eller tommelfingeren i munden og falder i søvn. -

MEEN nu er hun begyndt at vågne op ca. 1/2 til 1 time efter og så græder hun dybt ulykkeligt når vi går fra hende. Vi forsøger at køre den metode hvor man går ind med jævne intervaller i dette tilfælde 1 min, 3 min. og 5 min.(godnat og sove godt -metoden.)

Men det eneste der ser ud som om det virker, er hvis en af os bliver inde ved hende og aer hende eller sidder tæt ved sengen. Men det vil vi jo helst undgå.

Når pigen så endelig sover, ja så kan vi ikke bevæge os inde i stuen og vi kan næsten heller ikke se tv. for så vågner hun og opdager at vi ikk er på værelset. (lejligheden er ikke så stor så stuen er lige udenfor hendes dør). De sidste to aftener er vi simpelthen gået ind i soveværelset for ikke at larme og for at håbe at hun sover igennem til næste dag. (soveværelset er blevet vores helle).

Nå men altså det er jo ikke skide optimalt, at skulle fortrække til soveværelset, at pigen vågner efter en time, og at hun bliver så ked af det.

Skal sige, at hun lærte at kravle den 30.11 og det måske kan have en indflydelse på, at hun har opdaget at vi kan gå fra hende.

Derudover er hun forkølet, så den kan selvf. også have sin indvirkning. men så voldsomt er det heller ikke, og hun får dryppe næse inden senge tid.

Har I nogle gode ideer til hvad vi kan gøre? Har I erfaring med lignende og hvor længe varede det??

Jeg følger lige med her.

Vi har hele tiden haft svært ved at lægge Johanna i seng, og hun har heller aldrig sovet igennem, så på den måde er det ikke helt samme situation som hos jer. Men her er det også blevet værre de sidste uger, som også har været sammenfaldende med at hun for alvor er begyndt at kravle og begyndende seperationsangst. Jeg kan heller ikke gå fra hende bare et par minutter i løbet af dagen uden at hun bliver ked af det. Nogle gange er jeg jo simpelthen nødt til det og efterlader hende i kravlegården et øjeblik, og hun græder til jeg kommer tilbage.

Hej med dig

Har det lidt på samme måde. Min datter er 7 mrd på lørdag, og hun græder bare, vi forlader rummet - eller hvis vi leger titte bøh - øv altså........... igår vågnede hun kl. 23.00, 00.30, 01.30 og 02.30 - hun var så helt tilstoppet af snot, så hun ku ikke tage sutten. Men det samme var i barnevognen, da hun sku sove til middag. Jeg fatter ikke hvorfor?

Vi har ligesom jer en rigtig godt putteritual, først ser hun Teletuppies. Bagefter nattøj på, og ind i stuen igen hvor hun får lidt mælk at drikke og lidt fuldkornsfrugtmos eller ymer. Så sidder vi alle og ser lidt tv. Tandbørstning, og så ind på værelset. Vi lægger hende begge to i seng og synger en kort sang og tænder livmoderen (dims der siger som livet indeni livmoderen). Så siger vi godnat og går ud. Hun brokker sig ikke - men kan vågne efter 2 timer og græde helt vildt.

Jeg aner ikke, hvad I skal gøre? Andet end at I IKKE må ændre på ritualet - I skal gøre helt som I plejer og I må ikke tvivle på jer selv, så kan hun mærke det. Men det er så svært! Jeg ved det - for man aner jo ikke hvad fa.... man skal gøre.

Vi har vores wc og gang og køkken lige ved hendes dør til værelset - og det er røv og nøgler. Især når far står op kl. 04.00........

Knus

dejligt vi ikke er de eneste. Så må vi håbe , at der er nogle derude som kan give os nogle fif eller ideer KOM ENDELIG. Hvad ville I gøre?

Gaia skriver:

Hej Min dejlige datter på snart 8 måneder er begyndt at have den berygtede seperationsangst. Den kommer sig til udtryk i, at hun kravler efter mig og ofte når jeg forlader et lokale bare for 2 sek. begynder hun at græde. Derudover er hun bange for fremmede, og har svære ved at falde i søvn, hvilket er det, som dette indlæg handler om.

Hun har altid været dygtig til at sove og falde i søvn selv inde på hendes værelse. Vi gøre meget i, at hun helst skal falde i søvn selv uden for meget hjælp fra vores side så som aen, syngen osv. Selvf. synger vi for hende inden hun skal sove, men vi vil helst at når hun er kommert ned i sengen så skal hun selv sove.

Vores putteritual ser således ud: Vi skifter hende og giver nattøj på. derefter sætter en af os sig inde på hendes værelse i stolen med en flaske mælk. den anden kommer så med hende.

Inde i stolen får hun sin mælk og vi synger/nynner "den lille ole". Når hun er færdig med mælken og har fået et godnat kram ligger vi hende ned i sengen. Som oftest putter hun sig med sutten eller tommelfingeren i munden og falder i søvn. -

MEEN nu er hun begyndt at vågne op ca. 1/2 til 1 time efter og så græder hun dybt ulykkeligt når vi går fra hende. Vi forsøger at køre den metode hvor man går ind med jævne intervaller i dette tilfælde 1 min, 3 min. og 5 min.(godnat og sove godt -metoden.)

Men det eneste der ser ud som om det virker, er hvis en af os bliver inde ved hende og aer hende eller sidder tæt ved sengen. Men det vil vi jo helst undgå.

Når pigen så endelig sover, ja så kan vi ikke bevæge os inde i stuen og vi kan næsten heller ikke se tv. for så vågner hun og opdager at vi ikk er på værelset. (lejligheden er ikke så stor så stuen er lige udenfor hendes dør). De sidste to aftener er vi simpelthen gået ind i soveværelset for ikke at larme og for at håbe at hun sover igennem til næste dag. (soveværelset er blevet vores helle).

Nå men altså det er jo ikke skide optimalt, at skulle fortrække til soveværelset, at pigen vågner efter en time, og at hun bliver så ked af det.

Skal sige, at hun lærte at kravle den 30.11 og det måske kan have en indflydelse på, at hun har opdaget at vi kan gå fra hende.

Derudover er hun forkølet, så den kan selvf. også have sin indvirkning. men så voldsomt er det heller ikke, og hun får dryppe næse inden senge tid.

Har I nogle gode ideer til hvad vi kan gøre? Har I erfaring med lignende og hvor længe varede det??

til jer alle.. Jeg ville ønske jeg havde nogle gode råd.. Men herhjemme har det været på nøjagtig samme måde, og det kom også i 7-9mdrs alderen... Jeg fandt ikke det gode råd, og bed i det sure æble hver aften og nat.. Da han var omkring de 10-11mdr stoppede det og han er nu ikke så seperationsangst længere, og heller ikke bange for nye mennesker... han ser selvfølgelig folk an, men ikke bange som før...

Øv... Har ikke nogen gode råd, vil bare sige at jeg har været i samme båd og at det med tiden er blevet bedre..

 

Gaia skriver:

dejligt vi ikke er de eneste. Så må vi håbe , at der er nogle derude som kan give os nogle fif eller ideer KOM ENDELIG. Hvad ville I gøre?

Ja, hvem ved hvorfor ungerne vågner sådan, og hvad kan man gøre ved det?

Er det alderen, 7-8 mrd?

Er det snotnæse som ødelægger søvnen?

Er det adskillelsesangsten?

Er det fordi baby er mere udviklet nu og drømmer ekstremt?

Mor bliver ret træt................ :-)

Det værste er, at hun vågner efter 1/2-1 times søvn. Hvorfor begynder hun at græde der og ikke den første gang vi putter hende?? Det er altså mystisk.

Er bare glad for at der er andre derude som har  eller prøver det samme. Det er ratr at vide, at vi ikke gør noget forkert og at det nok med meget stor sandsynlighed er den berygtede seperationsangst. Håber bare ikke det med gråden om aftenen skal vare ved i flere måneder. Allerede nu trænger vi (mig og manden) til at få vores aftener tilbage, hvor vi kan siddde samme og se tv, hvor vi kan ordne køkken (det må jeg gøre idag, da vi ikke turde begynde på det igår da hun endelig sov), at vi kan snakke i alm. toneleje osv.

Håber snart det er ovre, men øv øv det er jo første lige begyndt.

Gaia skriver:

Det værste er, at hun vågner efter 1/2-1 times søvn. Hvorfor begynder hun at græde der og ikke den første gang vi putter hende?? Det er altså mystisk.

Er bare glad for at der er andre derude som har  eller prøver det samme. Det er ratr at vide, at vi ikke gør noget forkert og at det nok med meget stor sandsynlighed er den berygtede seperationsangst. Håber bare ikke det med gråden om aftenen skal vare ved i flere måneder. Allerede nu trænger vi (mig og manden) til at få vores aftener tilbage, hvor vi kan siddde samme og se tv, hvor vi kan ordne køkken (det må jeg gøre idag, da vi ikke turde begynde på det igår da hun endelig sov), at vi kan snakke i alm. toneleje osv.

Håber snart det er ovre, men øv øv det er jo første lige begyndt.

Ja, sådan har jeg det også. I nat tror jeg, at vi lignede to zombier, som rendte frem og tilbage......... jeg kan heller ikke forstå det. For Elizabeth ved godt, at hun bliver lagt for natten - og først kommer op, når mor siger det er morgen (kl. 07.00). Jeg har også tænkt på, om det var fordi, at der er sket forandringer i hendes liv. Men hun har gået i vuggestue i 1 mrd nu., så det er ikke det. Men okay, så har vi været ret stresset pga. indlæggelse af farfar, et dødt marsvin (kaninen dødede i sommer) og så bliver vores bil ved med at gå i stykker og så snotnæsen oveni.

Jeg tror desværre, at det er endnu en periode som vi skal igennem...... jeg tror også, at det er bedst, hvis vi gør som vi plejer. Vi vil heller ikke larme, når hun endelig sover - men så tænker jeg på, om hun måske vågner, hvis vi nu gjorde som vi plejer???? Måske vågner hun, måske kan der blive for stille og så bliver hun mere urolig, fordi hun føler sig forladt???

De vågner jo i løbet af natten og aftenen, men vi ved det ikke, fordi vi sidder i stuen eller sover. Hvis tingene er som de plejer at være, så falder hun i søvn igen - men hvis der er for stille tidligt på aftenen, så kan det måske være derfor, at hun græder.... uha... jeg ved det ikke..............

Frederik er også i gang med seperationsangsten og vågner flere gange om natten. Han har aldrig rigtigt sovet igennem, bare så hårdt at blive frarøvet sin nattesøvn Men det er jo helt normalt. Mener det er fordi de drømmer der gør at de vågner grædende. Og der er jo ik andet for at trøste vores barn. Meeen gab det er hårdt. Men husk det bare er en periode og det skal nok blive bedre. Men hvornår, det må guderne vide.
Så i er ikke alene og det er helt normalt

hmmm ... Serina er 11 mdr og hendes seperationsangst er overstået (håber jeg )... den er i hvert fald overstået ved putning om aftenen ...

vi gjorde som vi plejede ... og vi larmede også i køkkenet da hun var kommet i seng .. ryddede op efter aftensmaden (som vi har for vane at udsætte til der), vaskede flasker og lavede nye flasker til dagen efter ... og hendes værelse ligger lige ud til køkkenet og døren er ikke helt lukket .. vi fandt ud af det var bedst hvis hun kunne høre os .. selv om hun sov eller var ved at falde i søvn .. for så kunne hun stadig høre at mor og far er ikke væk og jeg er ikke helt alene i verden ... det kunne dog godt tage lang tid at putte hende .. mange gange ind og ud af værelset .. men vi blev bare i køkkenet til hun sov tungt .. så var der ikke så langt og hun kunne høre os ...

vi legede gemmeleg med hende om dagen ... hun blev ikke ulykkelig men undrede sig nok lidt over hvor vi blev af .. hun lærte på den måde at selv om jeg ikke kan se mor/far så findes de endnu ... det var måske en idé der kan afhjælpe det lidt

håber for alle i tråden det snart er overstået

 

serinasmor