MoarJ skriver:
Med Julie's immunforsvar! 
I fredags var hun i dp som hun plejer... Og var dejlig frisk og klar til fødselsdag om aften, da jeg hentede hende.. 
Vi ankommer til fødselsdagen og hun er ligeså frisk som hun plejer at være... Så sad faster med hende og synes at hun var noget varm og synes at temperaturen skulle tages... Det klarede faster så lige...
Hun havde feber der lød på 39.8 Og den svingede meget hele aften... Nogle gange var hun frisk som et lyn og andre gang helt slasket og vil HELST gerne hænge ved os allesammen skiftevis, så hun gik på runde...
Hun spiste fint aftensmad osv... Vi køre hjem og hun sover hele vejen hjem.. Vi når lige at komme ind af døren og videre ind i stuen... Så starter opkasten - Dog kun Fredag aften...
Her resten af weekenden har det været meget skiftende med feberen...
Hun skulle have haft besøg af sin fætter igår - Det aflyste jeg da jeg ikke vil at han også skulle blive skidt.. Igår sov hun stort set hele dagen og hele formiddagen idag...
Synes på det sidste har der været meget med hende.. Det er sq synd for hende...
Lægerne siger det samme hver gang uanset hvor hårdt jeg banker i bordet... "Det er en virus"
Hele weekenden har hun været meget stille... Når jeg har ledt efter hende i lejligheden, har hun lagt sig til at sove de mest mystiske steder...
Midt på stuegulvet... I hundens kurv, på badeværelset, sådan lidt rundt omkring.
Jeg stod i køkkenet på et tidspunkt og der lagde hun sig, og jeg tænkte ikke mere over det...
Hun lagde sig til at sove.. så skyndte mig at tage et billede af det, inden jeg vil ligge hende ind i hendes egen seng...
Tilbage til lægen - Jeg må jo stole på det de siger... 
Så her kommer billedet..
NÅRH! Det skærer jo i hjertet at læse!
God bedring til den lille ven.
Og så vil jeg give dig et råd, som jeg har fået af min super-mor-venninde, som har tre døtre på hhv. 0, 2 og 3:
"Hvis du som mor mener, der kan være noget i vejen med dit barn, så hold fast i det! Du kender din datter, og det er din pligt/evne at følge din intuition!" Noget i den retning, har hun sagt til mig. Og jeg tager rådet meget seriøst, da jeg ved, at hun har oplevet nogle grimme episoder, hvor hun selv er blevet afvist af læger/vagtlæger, selvom hun har stået med et alvorligt sygt barn, som efterfølgende har måttet indlægges.
Ikke for at skræmme dig. Men mener, du er i din gode ret til at banke i bordet. Også selvom det viser sig "bare" at være en virus. Det vil jo bare være en glæde at få konstateret 
.
Og så igen: God bedring!
