Hvordan undværer man sin kæreste?

Hej allesammen

Jeg sidder herhjemme med min store mave og har lige været syg så jeg tog ikke med min kæreste til juletamtam. Så nu har jeg siddet her og det er blevet mørkt og jeg har fået ryddet op og arbejdet lidt og sådan. Men ! Jeg kan ikke lade være med at savne ham, nærmest helt sygeligt! Jeg bliver helt ugidelig og har slet ikke lyst til noget, når han ikke er her.

Er det normalt at have det sådan? Vi har altid været nærmest uadskillelige da vi begge har det bedst når vi er sammen, men jeg er alligevel blevet helt chokeret over, hvor afhængig jeg egentlig er af hans tilstedeværelse!

Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære ham for eksempel en hel nat eller tage ud at rejse uden ham, selvom jeg egentlig er mere rejselysten end han.

Ændrer det sig mon om en måneds tid når vores lille bebs kommer til verden, og jeg får en anden at se til og være sammen med?

Eller er det bare sundt at have sådan et forhold til et andet menneske? Vi er jo begge lykkelige for hinanden og det er ikke noget problem bortset fra i stunder som disse.

Hvordan har I det med jeres kærester? Kan I holde jer fra dem?

Da jeg var gravid var jeg også meget påvirket af det du beskriver. - Tror det er noget helt basalt med at man har skabt det her liv med et andet menneske, og derfor bliver man pludselig helt afhængig af at den person er ved en. - Det er sikkert noget sådan helt gammeldags med at manden skal passe på en når man er sårbar, og forsørge dig og baby etc.

Nu kunne jeg til tider dog godt ønske ham hen hvor peberet gror :-)

jamen mig og christian bor lige nu rimlig langt fra hinanden men ser hinanden ret ofte alligevel, men jeg må sige jeg glæder mig til feb. hvor jeg flytter til hjørring så vi kan være sammen 

for jo jeg savner ham som en sindsyg når vi ikke er sammen...