hej hej

Hej alle i dejlige tøZer herinde :)

Har nu været bruger herinde i et godt stykke tid men har ikk rigtig været med i debaterne men har fulgt meget med på sidelinjen :) Og tak for en masse gode råd :D

Jeg har en Datter på 3 måneder i morgen :D og bor sammen med faderen i et lille hus vi har lejet på landet. :)

Så her sku alt jo være fryd og gammen - men nej :(

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 2 år, lille Hannah var ikke planlagt men nu er hun her og hun er bar for dejlig (L)

Kæresten er voksenlærling som maskintekniker og lige nu har han en arb´sdag fra 7 morgen til 16 aften. hvilket jo os her helt fint. :)

Her kommer så problemet (langt om længe :) ) Når han kommer hjem fra arb er han træt og sætter sig ved sin computer for li at slappe af (hvilket er helt fint med mig) Men han sidder der bar i mindst 2 timer - eller indtil jeg siger vi ska spise. når vi så er færdige sætter han sig igen medmindre jeg siger han ska være sammen med Hannah!
Altser han vil/er for doven/er for træt til at være sammen med hannah.
Han er kun sammen med hende når jeg siger han skal.
Har prøvet at få ham til at gå til babysvømning, gymnastik eller sang med hende man det vil han heller ikk´.
Hver gang jeg bringer det på bane blir vi uvenner.
Det går mig virkelig meget på for vil jo gerne ha at de ska være sammen.

Har kommer så spørsmålet : (weee endelig)
Hvordan får jeg ham til at være mere sammen med hannah af egen fri vilje uden vi blir uvenner... ??

huuuuha det blev li liiidt langt, det må i undskylde :)

stort kram herfra (H)

hejsa.. og velkommen :D

tjaa et lille forslag kunne måske være at alle ting skal være slukket i en time og så skal der kun koncenteres om jeres bebs... måske lidt svært når hun ik er ældre.. men man kan jo sagtens lille på gulvet hvor hun ligger på maven og man så også selv ligger på maven og opmuntre.. med hovedet mod hende. sådan ansigt til ansigt..

men jeg tror måske han mere er ved at forsøge sig på at vende sig til at i har en bette i huset.. tingene forandre sig jo.. og de fleste mænd synes ikke babyer er så interessante før de kan have sådan rigtig kontakt med dem.. hvor de måske kan kilde dem og de griner.. eller tumle med dem.. eller noget i den dur.. sådan havde min mand det ihvertfald.. han elskede da vores søn og var meget stolt af ham.. men han havde lidt svært ved at lege med ham.. det ligger måske mere naturligt for os kvinder.

måske du kunne prøve at opmuntre ham uden at sige noget.. men selv ligge dig på gulvet og fjolle lidt med hende.. måske han får blod på tanden:D

ved ik om du kunne bruge det til noget.. meen nu har du altså liiige et bette indput fra mig:)

Så det er altser helt normalt ?? :-o

hmm .. det med at alle ting ska være slukket i en time går han nok ikk med til :) han er lidt af en computernørd :)

det med at ligge hende på maven er os noget jeg gør i forvejen hun sys bar ikk li det er så fedt min sp har sagt det er godt såh vi prøver lidt hver dag :)



Men mange tak for dit svar ihvertfald :D

Det lyder desværre nøjagtig som det var her, da vi fik den første. Min mand er også computernørd og brugte meget tid på at spille (det er der ikke tid til længere med 3 børn :D). Men altså - jeg tror, de har rigtig svært ved at finde ud af, hvad de skal lave med så lille et barn. Der er jo ikke ret meget, man kan. Og jeg tror ikke, de - som os - kan sidde og kigge på babyen og sige dikkedik ret lang tid, for det er da også kedeligt :) Det synes jeg i hvert fald nu, men ikke dengang jeg fik mit første vidunder. Når min mand "var sammen med" vores søn, så var det ofte på armen foran computeren eller i hængevuggen ved siden af computeren :S

Jeg havde altså også rigtig svært ved det, for kunne jo ikke forstå, at han ikke havde lyst til at være sammen med vores nye barn. Men det var jo ikke sådan - han var jo enormt glad for ham alligevel.

Jeg har ikke lige nogle råd, men så ved du i hvert fald, at du ikke er ene om de følelser, og din kæreste ikke er helt unormal (der er i hvert fald flere af slagsen) og sikkert heller ikke så uinteresseret, som det virker til.

Det bliver helt sikkert bedre, jo større barnet bliver, og jo mere man kan med det. Om ikke ret mange mdr. kommer der jo også mere og mere respons fra hende og grinen, og så bliver det også meget mere ved.

Knus Line - og tillykke med jeres lille pige :)

PS. Jeg tror ikke, du kan få ham til at være mere sammen med hende af ham selv, men prøv at inddrag ham, spørg om I ikke skal gøre sådan og sådan, spørg om han ikke lige kan lege lidt med hende osv. Nogle gange har de (mændene) bare nemmest ved at få at vide, hvad de skal gøre ;)

Det lyder nøjagtigt som min kæreste, da vi fik victoria.

Han er også noget af en computernørd, og bruger meget af hans tid foran computeren, når han ikke arbejder.

Men det er blevet meget bedre efterhånden, som hun er blevet større, at han tager hende op når han kommer hjem, men nu gør hun jo også tegn til at hun vil over til ham og han kan se at hun bliver glad når han kommer hjem (Victoria er nu 8mdr.):)

Så mon ikke at det kommer når hun bliver lidt større. :D

Sådan var Kasper også da vi fik Mikkel. Vores søn er født 3 måneder før tid og var derfor meget meget lille og lagde i kuvøse i lang tid på sygehuset, når min kæreste så kom ned og besøgte os ville han ikke sidde med mikkel (hans egen søn!!)
Da vi endelig kom hjem fra sygehuset var Mikkel lige knap 4 måneder og jeg kunne IKKE lade far og søn være alene sammen. Det ville Kasper ikke, han blev næsten panisk...

Vi tog en lang snak om det en aften og Kasper forklarede at han var bange for at gøre noget forkert, og at han ikke vidste hvad han skulle og hvad han ikke skulle... Så vi tog en dag af gangen og Kasper gav Mikkel sutteflaske mens jeg holdte ham og pludselig en dag ville Kasper gerne prøve selv :D Og det blev starten på en SUPER far... Mikkel er i dag 2½ år og med sin far over alt, (hvis Kasper kan have ham med naturligvis)

Jeg tror at I skal tage en snak om det. Og ja jeg ved hvor træls det er, men som mand tror jeg at man føler sig "udenfor" i parforholdet på en eller anden måde når det pludselig kommer en baby der tager meget af den tid I før havde kun for jer selv..

Alt held og lykke med det her fra.

Knus fra Camilla, (som tror at jeres problem nok skal løse sig helt af sig selv når datteren bliver lidt ældre)

iih tak for alle jeres svar :)

Er meget mere rolig nu. Håber da at det kommer helt af sig selv lisom det har gjort med jer andre:)

Men kan godt se hvad du mener med at han måske føler sig uden for MorCamila - tror jeg tar en lille snak med ham om det i aften når hun er lagt i seng, ¨så må vi se :)

Men åbenbart er det jo ret normalt :)

Når min mand "var sammen med" vores søn, så var det ofte på armen foran computeren eller i hængevuggen ved siden af computeren

sådan er det os herhjemme :) ret frustrerende sys jeg :)
Men håber det kommer med tiden så :)