Hvad skal jeg lige gøre her?

Piger har brug for Jeres hjælp!  Jeg er ano da jeg ikke ved om jeg har noget familie der glor med! 

Sagen er min mor. 

Vi er 3 piger i søskende flokken 

Den ældste mener at det HELE hænger på hende, når der er noget med vores mor. Den ældste søster i flokken bor ca. ½ times kørsel fra vores mor. 

Den yngste bor ca. 1 time og jeg selv 1½ ca fra vores mor. 

Sagen er den at jeg fik et opkald fra min søster, at nu skulle vi altså stille et ULTIMATUM til vores mor. 

Jeg har direkte meldt fra til min familie og MOR at jeg gider ikke at det er jeg og manden der skal kontakte min mor hver gang, lige for at sige hej osv. 

Min søster har tit diskussioner med vores mor og det vil jeg slet ikke blande mig i, har sagt til begge parter at deres diskussioner kan de holde helt for sig selv, for det gider jeg virkelig ikke spilde min tid på. 

Men det ultimatum min søster vil have vi giver vores mor er: 

Hun skal sige hvis hun ikke gider sine børn. 

Hun skal have noget hjælp. 

Hun er typen der regner med at alle ting sker af sig selv. 

Der er mange ting hun skal have hjælp til. 

En ting forstår jeg slet ikke, HVORFOR skal jeg være med i det ultimatum når jeg har meldt fra for end del år siden at jeg gider ikke min mor? 

Sådan som jeg ser min mor er: 

Hun kontakter mig aldrig, og interessere sig ikke for mit barn, hun ringer eller skriver faktisk aldrig til mig for at høre om hvordan det går. 

Jeg kan sagtens skrive og ringe til hende, hvor hun vælger at ignorere opkald og sms fuldstændigt! (Dengang jeg havde lidt kontakt til hende) 

Jeg sagde til min søster op til flere at jeg HAR meldt fra med kontakt osv til min - Men det er som om hun ikke rigtigt vil høre på det når jeg siger det. Har virkelig sagt det til hende mange gange at jeg vil ikke deltage i dette ultimatum. 

Så kommer sætningen fra min søster: "Jeg synes du skal give mor en chance til" 

RIGHT! Har givet hende mange chancer, hvor det kun holdte i 14 dage med kontakten. Jeg har taget rigtig mange snakke med min mor, som jeg slet ikke har fået noget ud af - End et sværd i ryggen af hende, gang på gang. 

Altså hvad skal jeg stille op med den situation? Jeg er 100% afklaret med at jeg ikke vil have kontakt til min mor, men min storesøster vil ikke rigtig høre på det jeg siger - Føler jeg. 

Hvis nu jeg gik til Psykolog og fortalte situationen med min mor og at jeg var afklaret med at det er sådan og at jeg har meldt ud - Hvad vil h*n så svare til mig? 

Evt. svar: 

At jeg ikke skal gøre mere, da jeg har meldt ud fra start at jeg har sagt fra og sådan er det? 

PIGER - Håber I kan hjælpe mig. 

Hold fast i din beslutning, og bare vær hård og kontant og sige det over for din søster/søskende... Og kan hun/de ikke forstå det er det deres problem!!!

Kender alt til dette, da jeg selv har været i nogen lunde sammen situation med min mor og søskende....

Men skulle nærmest tror det var "min" historie du fortalte, eller  i hvert fald næsten.. Hehe

Anonym skriver:

Piger har brug for Jeres hjælp!  Jeg er ano da jeg ikke ved om jeg har noget familie der glor med! 

Sagen er min mor. 

Vi er 3 piger i søskende flokken 

Den ældste mener at det HELE hænger på hende, når der er noget med vores mor. Den ældste søster i flokken bor ca. ½ times kørsel fra vores mor. 

Den yngste bor ca. 1 time og jeg selv 1½ ca fra vores mor. 

Sagen er den at jeg fik et opkald fra min søster, at nu skulle vi altså stille et ULTIMATUM til vores mor. 

Jeg har direkte meldt fra til min familie og MOR at jeg gider ikke at det er jeg og manden der skal kontakte min mor hver gang, lige for at sige hej osv. 

Min søster har tit diskussioner med vores mor og det vil jeg slet ikke blande mig i, har sagt til begge parter at deres diskussioner kan de holde helt for sig selv, for det gider jeg virkelig ikke spilde min tid på. 

Men det ultimatum min søster vil have vi giver vores mor er: 

Hun skal sige hvis hun ikke gider sine børn. 

Hun skal have noget hjælp. 

Hun er typen der regner med at alle ting sker af sig selv. 

Der er mange ting hun skal have hjælp til. 

En ting forstår jeg slet ikke, HVORFOR skal jeg være med i det ultimatum når jeg har meldt fra for end del år siden at jeg gider ikke min mor? 

Sådan som jeg ser min mor er: 

Hun kontakter mig aldrig, og interessere sig ikke for mit barn, hun ringer eller skriver faktisk aldrig til mig for at høre om hvordan det går. 

Jeg kan sagtens skrive og ringe til hende, hvor hun vælger at ignorere opkald og sms fuldstændigt! (Dengang jeg havde lidt kontakt til hende) 

Jeg sagde til min søster op til flere at jeg HAR meldt fra med kontakt osv til min - Men det er som om hun ikke rigtigt vil høre på det når jeg siger det. Har virkelig sagt det til hende mange gange at jeg vil ikke deltage i dette ultimatum. 

Så kommer sætningen fra min søster: "Jeg synes du skal give mor en chance til" 

RIGHT! Har givet hende mange chancer, hvor det kun holdte i 14 dage med kontakten. Jeg har taget rigtig mange snakke med min mor, som jeg slet ikke har fået noget ud af - End et sværd i ryggen af hende, gang på gang. 

Altså hvad skal jeg stille op med den situation? Jeg er 100% afklaret med at jeg ikke vil have kontakt til min mor, men min storesøster vil ikke rigtig høre på det jeg siger - Føler jeg. 

Hvis nu jeg gik til Psykolog og fortalte situationen med min mor og at jeg var afklaret med at det er sådan og at jeg har meldt ud - Hvad vil h*n så svare til mig? 

Evt. svar: 

At jeg ikke skal gøre mere, da jeg har meldt ud fra start at jeg har sagt fra og sådan er det? 

PIGER - Håber I kan hjælpe mig. 

I grunden er der vel ikke så meget at hjælpe med, for du har jo taget det mest fornuftige valg, man kan tage efter uttallige sår på sindet...nemlig at vælge det menneske fra, som gør dig ked af det. At denne person sørgeligt nok, så er din mor, er der ikke noget at gøre ved. Man vælger nu engang ikke sin familie på livets præmisser, men på de præmisser man får stillet til rådighed af sin families evner og sind.
Desuden lyder din søster til at have visse træk tilfælles med din mor, siden hun heller ikke hører hvad du siger, eller???
Blot en tanke.
Så træk du dig bare ud af det, og meld ud til din søster at du ikke vil bruge mere af dit liv, på et menneske der gør dig ked af det, og som ikke vil dig nok til at ville række ud efter dig.
Så må søster pive og skabe sig som hun vil.

Kærligst
Sussie

KarinaIda skriver:

Hold fast i din beslutning, og bare vær hård og kontant og sige det over for din søster/søskende... Og kan hun/de ikke forstå det er det deres problem!!!

Kender alt til dette, da jeg selv har været i nogen lunde sammen situation med min mor og søskende....

Men skulle nærmest tror det var "min" historie du fortalte, eller  i hvert fald næsten.. Hehe

 

Jeg synes virkelig jeg har sagt MANGE gange til dem at jeg har meldt fra og har endda sagt det til andre familie medlemmer også. Men nogen af familie medlemmerne har min søster jo snakket med inden hun ringede til mig sagde at nu skulle vi give vores mor et ultimatum.

SussieThyssen skriver:

I grunden er der vel ikke så meget at hjælpe med, for du har jo taget det mest fornuftige valg, man kan tage efter uttallige sår på sindet...nemlig at vælge det menneske fra, som gør dig ked af det. At denne person sørgeligt nok, så er din mor, er der ikke noget at gøre ved. Man vælger nu engang ikke sin familie på livets præmisser, men på de præmisser man får stillet til rådighed af sin families evner og sind.
Desuden lyder din søster til at have visse træk tilfælles med din mor, siden hun heller ikke hører hvad du siger, eller???
Blot en tanke.
Så træk du dig bare ud af det, og meld ud til din søster at du ikke vil bruge mere af dit liv, på et menneske der gør dig ked af det, og som ikke vil dig nok til at ville række ud efter dig.
Så må søster pive og skabe sig som hun vil.

Kærligst
Sussie

Jeg synes virkelig jeg har gjort mit og vil slet ikke deltage i dette. Som jeg skrev i indlægget til en anden bruger ovenfor, så snakker andre familie medlemmer med min storesøster og får hende til at ringe til mig osv osv og at de er så sikre i deres sag om at jeg vil deltage i det. 

ALTSÅ - De ved jeg har meldt fra, hvorfor bruger de dog tid på at ringe til mig, når de ved svaret! Det forstår jeg ikke.

Jeg har jo også brudt med min mor, - eller rettere, hun har valgt mig og os fra. Min mor er jo psykisk syg, pga tidlig skade. Jeg ved ikke hvad din mors 'undskyldning' er for at være som hun er.

Men gør det du føler bedst for. Hvis du ikke føler noget positivt sammen med din mor, så lad det ligge.

Du vil helt sikkert få en masse energi af at tage den beslutning.

Men dete r nok sundt at snakke lidt med en psyk under alle omstændigheder

Zafir skriver:

Jeg har jo også brudt med min mor, - eller rettere, hun har valgt mig og os fra. Min mor er jo psykisk syg, pga tidlig skade. Jeg ved ikke hvad din mors 'undskyldning' er for at være som hun er.

Men gør det du føler bedst for. Hvis du ikke føler noget positivt sammen med din mor, så lad det ligge.

Du vil helt sikkert få en masse energi af at tage den beslutning.

Men dete r nok sundt at snakke lidt med en psyk under alle omstændigheder

Ja jeg tænker også det vil være det bedste at snakke med en psykolog og h*n vil nok også sige det samme til mig som I også gør.

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt hele natten, ikke rigtig fået sovet. Ikke smart af mig! 

Jeg går til en psykolog og får snakket frem og tilbage og jeg 100% sikker på h*n vil sige "Hvorfor rode mere i det, når du har sagt fra?"