Herhjemme bor vi i lejlighed, og har 2 værelser til børnene. Det ene er et lille kammer (ca. 6 m2) og så et reelt værelse der nok er dobbelt op (altså 11-12 m2).
Vi har 2 børn. En datter på 4 år, og så vores søn der er knap 8 mdr. Den lille sover selvfølgelig stadig ved os, og derfor er der ikke indrettet noget værelse til ham endnu. Men det skal vi snart igang med, og vil jo gerne udnytte pladsen bedst muligt?
Vi har snakket lidt om at det lille kammer kunne være et fælles soveværelse for børnene (evt. køjeseng) og så kunne de bruge det store værelse til legeværelse.
Den store pige er selv meget opsat på at sove sammen med lillebror, men omvendt ved jeg ikke hvordan de ville klare at dele legeværelse 2-3 år ud i fremtiden??
Nogen erfaringer eller meninger om dette?
Har selv en god fornemmelse ved at have børnene sovende i samme værelse, så de ikke ligger alene i hver deres værelse. Det giver en god tryghed, og jeg var selv glad for at sove ved min søster. Men er det anderledes når det er søster/bror og ikke søster/søster???
Anmeld