Hvorfor

Jeg opretter dette ano, da jeg ikke vil at dem der kender mig, ved jeg har det sådan.

Men hvorfor har jeg så svært ved at overlade mit barn på 8 mdr til andre (familie).?

Hvis vi en dag har besluttet at have en kæreste dag, så kan jeg bare ikke tænke på andet end om mit barn har det godt, får det mad h*n skal, får sovet osv osv..

Hvordan gir jeg lidt slip, og nyder min kæreste (som er far til barnet)?

Jeg har jo også selv lidt godt af, at komme ud uden baby.

Håber på gode råd og erfaringer.

hmmm ... i bund og grund handler det jo om at du skal turde give slip og stole på at de mennesker du overlader din guldklump til er kompetente nok til at kunne passe ham... og så vil det nok være en idé for din egen skyld også at skrive ned hvad i laver hvornår i løbet af en hel dag så dem der passer ved hvordan det plejer at se ud og hvordan det altså så også skal se ud når de skal passe ...

altså .. skal din guldklump passes en hel dag så skriv fx

kl?? vi står op og mor laver havregrød (af så meget havregryn og så meget vand, blandes med ½ banan og lidt mælk)

kl?? vi skifter ble og tøj mens havregrøden køler af, der redes hår

kl?? vi spiser og drikker sødmælk og bliver vasket bagefter, skifter tøj om nødvendigt

kl??-?? vi leger ( gode lege er ???? )

kl?? vi spiser ??

kl?? vi leger (flere gode lege er??? )

kl?? vi spiser rugbrød uden kerner i bidder af 1cmx1cm og drikker mælk .. bagefter bliver man vasket og får skiftet ble

kl??-?? sovetid( sover bedst i barnevognen udenfor iført ??? og med ?? og evt 3 sutter???)

kl?? står op og får frugt (skåret i bidder /most - god frugt er??)

kl?? lege ( flere gode lege er??)

osv ... på den måde får du forklaret alle de vigtige ting og givet alle de gode morfif videre

eksemplerne ovenfor er selvfølgelig fra min egen datter  men skriv jeres dag ned som den nu er

og så er du nødt til at tænke på at i begge helst skal nå at øve jer på at mor går og kommer igen inden guldklumpen skal starte i DP/VS.. og det ville være en oplagt mulighed hvis noget familie eller en god veninde ville passe guldklumpen i et par timer første gang

evt kan i øve at der er én der lytter efter barnevognen i en times tid hvor du alligevel ved at guldklumpen sover .. så når mor måske lige at vænne sig til tanken

håber alt dette var til at forstå

serinasmor

Jeg har ikke selv haft problemet. Men jeg gjorde det ikke fordi jeg havde en datter som ikke var så nem, og ikke ville "belaste" f.eks min mor. Set i bagspejlet, helt åndsvagt. En mormor kan jo sagtens klare et grædende barn i et par timer. Meget bedre end en selv som til sidst er ved at gå til (det var Mellemørebetændelse non-stop) nå, men vendepunktet for mig blev da hun var omkring 9-10 måneder. Der fik jeg altså nok. Dvs jeg var PARAT til at nu skulle jeg altså lige have nogle timer fri. Så mit håb for dig er, at nogle måneder at lyster lig pludselig er der til at få nogle timers fri. Nu går jeg selvfølgelig ud fra at f.eks mormor eller farmor er helt kompetente kvinder til at tage hånd om barnet, og hvis det er tilfælde så kan du evt. gøre som vi gjorde første gang. Vi tog der hjem og lagde hende til at sove i barnevognen i deres have, så havde vi to timer hvor vi så gik på den lokale cafe og fik noget at spise og så var vi tilbage lige efter hun var vågnet. og sådan gik det så slag i slag.

Prøv også at tænke på det fra barnets side. Jo mere det er sammen med f.eks mormor og morfar fra starten, jo tættere bliver de knyttet. Og det ved jeg jo du ønsker. Så hvis ikke for din skyld, så prøv at tænke på det for dit barns skyld. Han vil elske et par timer væk fra de daglige rutiner og blive "forkælet" af bedste forældre.

Anonym skriver:

Jeg opretter dette ano, da jeg ikke vil at dem der kender mig, ved jeg har det sådan.

Men hvorfor har jeg så svært ved at overlade mit barn på 8 mdr til andre (familie).?

Hvis vi en dag har besluttet at have en kæreste dag, så kan jeg bare ikke tænke på andet end om mit barn har det godt, får det mad h*n skal, får sovet osv osv..

Hvordan gir jeg lidt slip, og nyder min kæreste (som er far til barnet)?

Jeg har jo også selv lidt godt af, at komme ud uden baby.

Håber på gode råd og erfaringer.

Hej med dig

Min datter er 7 mrd næste weekend. og jeg ved godt hvordan du har det.

For en måned siden startede hun i vuggestue, og jeg har kæmpet med mine tanker hver dag. Jeg føler ikke, at jeg har kunnet slappet af. Jobbet skulle gerne hjælpe på det, men der går nok noget tid, før jeg for alvor ikke har de tanker.

Du kan nok ikke gøre noget, fordi det er dit instinkt som mor. Og du har været sammen med dit barn 24 timer i døgnet i 8 mrd., og 9 mrd i maven. Det er en naturlig adskillelse, som kommer nu - men det er en lang process som du og baby skal igennem.

Jeg er 100% sikker på, at baby har det godt, når du lader familie eller andre passe - så jeg vil æde min gamle hat på, at du sagtens kan slappe af, nye maden på en restaurant med kærsten, og bare hygge igennem. Så når du får dit barn hjem igen, er du fuld af overskud igen.

Men det tager nok et par gange, før du har det sådan. Så første gang er noget lort, anden er ligeså - måske 3 gang er bedre. Så mit råd til dig er, at få baby passet oftere, så du vender dig til tanken og kan få syn for sagen, at baby har det godt. Mange gange er det, det som det handler om.

Håber, det lykkes for dig.

Knus

Anonym skriver:

Jeg opretter dette ano, da jeg ikke vil at dem der kender mig, ved jeg har det sådan.

Men hvorfor har jeg så svært ved at overlade mit barn på 8 mdr til andre (familie).?

Hvis vi en dag har besluttet at have en kæreste dag, så kan jeg bare ikke tænke på andet end om mit barn har det godt, får det mad h*n skal, får sovet osv osv..

Hvordan gir jeg lidt slip, og nyder min kæreste (som er far til barnet)?

Jeg har jo også selv lidt godt af, at komme ud uden baby.

Håber på gode råd og erfaringer.

Lyt til dit hjerte!!! Du og dit barn er ikke klar til at blive adskilt endnu, og så ser jeg ingen grund til at øve vold på jer og tvinge jer fra hinanden, bare fordi andre (og måske også dig selv) med fornuften siger; at en mor bør forlade sit lille barn, for at være sammen med far. Det er ikke det dit hjerte/moderfølelse fortæller dig.

Vær tro mod dig selv!!! Elsk og nyd din lille baby. Det er så uendelig kort tid de er små, og jeg lover dig at du og din kæreste skal nok få MASSER af muligheder for alene tid sammen, bare ikke lige nu.

Vent!!!! Når du og dit barn er klar, så er der INGEN problemer overhovedet. Så gør du det med glæde!!!

Jeg ahr selv en lille datter (har 3 små børn) som jeg har holdt tæt til mig og det har været SKØNT!!! Nu er jeg super klar til at give hende fra mig (2år) og i foråret var jeg i sommerhus med nogle veninder hele weekenden, og jeg savende ikke min datter et eneste sekund!!! Jeg tænkte stort set ikke på hende, og når jeg gjorde tænkte jeg blot: Skønt at være uden børn!!! Det er altså den datter som INGEN andre en jeg havde holdt i armenen da hun var 3 uger, ikke mormor ikke farmor, ingen fik lov til at holde hende. Hun var MIN!!! Jeg kan ikke huske hvor gammel hun var før hun blev passet første gang, men hun var 'stor', og overnatning hos bedsteforældre, der har hun været 1½ år første gang.

Jeg tror NETOP at det er fordi jeg har fulgt mine indre følelse af at jeg skulle være tæt med hende, at jeg idag er istand til at være væk fra hende uden at savne hende eller have dårlig samvittighed. Hende og jeg har så stærkt et bånd der ALDRIG er blevet brudt på noget sårbart tidspunkt, at vi hviler SÅ meget i hinanden, at vi sagtens kan opleve verden hver for sig, uden at vi lider afsavn, overhovedet!

Anonym skriver:

Jeg opretter dette ano, da jeg ikke vil at dem der kender mig, ved jeg har det sådan.

Men hvorfor har jeg så svært ved at overlade mit barn på 8 mdr til andre (familie).?

Hvis vi en dag har besluttet at have en kæreste dag, så kan jeg bare ikke tænke på andet end om mit barn har det godt, får det mad h*n skal, får sovet osv osv..

Hvordan gir jeg lidt slip, og nyder min kæreste (som er far til barnet)?

Jeg har jo også selv lidt godt af, at komme ud uden baby.

Håber på gode råd og erfaringer.

Undskyld, men her går jeg lidt i den anden grøft. Måske skal I simpelthen bare vente lidt med den kærestedag eller hvad det nu er I skal uden baby. Jeg synes faktisk ikke man bliver nødt til at få en baby på 8 måneder passet, hvis man ikke er klar til det. Der er jo ingen tvivl om at baby sagtens kan klare sig, hvis han eller hun skal passes og at det kan gå helt fint, men hvis det ikke er ok med dig, hvis skyld gør du det så overhovedet for. Det er helt fint at erkende at man har brug for luft/tid til sig selv eller hvad det nu måtte være og derfor lader sig barn blive passet af en kompetent person man har tillid til, men jeg tror altid det er for ens egen og ikke for barnets skyld, og bestemt ikke noget man skal forcere bare fordi barnet har nået en bestemt alder.

Måske kunne I lave et andet hyggeligt, hvor jeres barn er med, så I alligevel kommer ud af huset og oplever noget andet.

Maria

Hej alle sammen.

Tak for jeres svar. Det gør det hele meget nemmere, at læse andres erfaringer og råd. Og jeg er nok ikke klar til at slippe min baby endnu, men dagpleje start er meget snart, så tænker at det måske er meget godt, at baby lærer, at når mor går, så kommer hun altså igen senere. Hmm, eller er det en dum tanke?

Jeg har læst jeres indlæg igennem nogle gange nu, og kan bruge noget fra jer alle sammen, så det er jeg glad for, Tak..

Her kommer noget pinligt: Jeg er bange for, at når min datter begynder i dagpleje, så kommer hun til at kunne lide dagpleje moderen bedre! . Undskyld, jeg ved godt det var en yderst dum kommentar..