twinboys skriver:
Hejsa så har vi været i børneambulatoriet med Oliver og endelig en børnelæge der lyttede til os...
For jer der ikke kender Oliver kommer lige her en opdatering...
Oliver er tvilling født i uge 25+0 Vægt 805 gram og 31cm...sammen med sin tvillingebror Alexander...
Vi har nu Oliver der idag er 7½år og han har ikke lyst til mad og spiser ingenting af sig selv...( Han kan spise selv, kan tygge og sluge maden, han fejler intet. ) Han kaster op hvis han er ved at spise og jeg skal ud af døren selv om farmand og bror er hjemme...
Men skruer lidt tilbage til jer der ikke kender Oliver´s for tidlige start...
Hans liv er startet med voldsomme og ubehagelige oplevelser, adskillelser, umodne organer samt uudviklet hjerne og nervesystem. Oliver vokser op, er ofte bange og utryg, mangler selvtillid og selvværdsfølelse og er meget sårbar. Han har hyperaktivitet, sanseintegrationsproblemer, indlæringsproblemer og konsentrationsbesvær. Han er tit bange for nye mennesker, nye steder, nye ting og oplevelser. Han bliver tit ked af det det giver og det sker fordi han bl.a. bliver overstimuleret af det sensitive nervesystem, får angst eller har mareridt.
I overstimulerede situationer græder han, kan ikke finde ro, har søvnproblemer, er utrygt ved fremmede mennesker og omgivelser, stresses nemt ved stærkt lys, uro, berøring, mange indtryk og lugte. Vi ser også let afledelig, negativ reaktion på mange sansestimuli, dagdrømmeri, uopmærksom, irritabel, aggressiv adfærd, negativ reaktion på berøring...Oliver har separationsangst dvs. han bliver dybt ulykkelig, hvis jeg skal til zumba eller møde mens vi f.eks spiser og han ikke er færdig og så kan vi være sikre på at han provokerer en opkast...
Vi har nu i 4 -5 år haft dette her med Oliver og endelig idag er det gået op for lægen at vi faktisk ikke kan mere og at det ikke er fysiske problemer Oliver har men er psykiske... Vi har bare kørt i ring og i ring...
Hun lovede os at sende vores sag videre til psykiatrien og så håber vi de vil hjælpe os... For lægen sagde at der skulle gøres noget nu... Jeg tør bare ikke tro på det, da det er hørt før... Men alligevel for det var drengenes egen børnelæge på sygehuset vi havde samtale med og tror og håber det sætter skub i det hele...
Der faldt en sten fra mit hjerte...og jeg ved nu at vi skal passe endnu mere på Oliver og skærme ham endnu mere så han ikke bliver overstimuleret...
En glad moar som håber at vi får Oliver ind i varmen igen ved proff folk som vil hjælpe ham og os...
Majbritt
