Tror ikke det holder :(

Jeg tror desværre jeg bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen og indse at mit forhold ikke kan reddes

Vi har et barn sammen på 2 år. For ca 1 år siden, fandt jeg ud af at min mand havde været mig utro i slutningen af min graviditet. Jeg var meget tæt på at gå fra ham på det tidspunkt - men det hele var så uoverskueligt med en 1 års fødselsdag og en jul lige om hjørnet. Jeg valgte at give det en chance for at se om det ikke var noget vi kunne løse sammen i fællesskab. Det er nu et år siden og det er på ingen måde blevet bedre. Jeg har slet ikke den samme lyst til forholdet. Jeg går og er sur og ked af det i hverdagen og det går jo også ud over mit barn.

jeg elsker min mand - men som faren til mit barn. Ikke som min mand

Det hele er bare ikke lige til at overskue. Vi har eget hus - som slet ikke er til at sælge nu og hvis vi skulle være så helsige at få det solgt, vil vi begge gå defra med en rimelig stor gæld

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg. Tror bare jeg trængte til at komme ud med det.

Tak fordi du læste med.

først får du lige en kæmpe

puha en situation at stå i.... der er jo ingen der kan råde dig til hvad du skal, men jeg kan da komme med min holdning

jeg personligt ville aldrig kunne tilgive utroskab.. jeg tror aldrig nogensinde jeg ville kunne stole på min partner igen, og det vil jo i sidste ende ødelægge parforholdet.. for som du skriver, så går man og er småsur og irriteret meget af tiden.. og det er absolut ikke sundt for et barn at være en del af.. jeg tror de kan mærke meget mere end man lige går og tror, selvom de ikke er ret gamle..

jeg håber du finder en løsning, om det så bliver det ene eller det andet..

knus tina

tb skriver:

først får du lige en kæmpe

puha en situation at stå i.... der er jo ingen der kan råde dig til hvad du skal, men jeg kan da komme med min holdning

jeg personligt ville aldrig kunne tilgive utroskab.. jeg tror aldrig nogensinde jeg ville kunne stole på min partner igen, og det vil jo i sidste ende ødelægge parforholdet.. for som du skriver, så går man og er småsur og irriteret meget af tiden.. og det er absolut ikke sundt for et barn at være en del af.. jeg tror de kan mærke meget mere end man lige går og tror, selvom de ikke er ret gamle..

jeg håber du finder en løsning, om det så bliver det ene eller det andet..

knus tina

Jeg har også altid sagt at jeg ikke ville kunne tilgive utroskab. men på en eller anden måde følte jeg at jeg skyldte os alle 3 at prøve at kæmpe for det.

Anonym skriver:

Jeg har også altid sagt at jeg ikke ville kunne tilgive utroskab. men på en eller anden måde følte jeg at jeg skyldte os alle 3 at prøve at kæmpe for det.

det forstår jeg også godt  men på en måde må frygten altid være der for om han gør det igen.. det er sku svært.. især når man elsker manden..

tb skriver:

det forstår jeg også godt  men på en måde må frygten altid være der for om han gør det igen.. det er sku svært.. især når man elsker manden..

Ja lige præcis.

Syntes også bare der er så mange ting der skal være styr på. Ny bolig, hvem skal have den lille hvornår osv. det er næsten ikke til at overskue...

Anonym skriver:

Ja lige præcis.

Syntes også bare der er så mange ting der skal være styr på. Ny bolig, hvem skal have den lille hvornår osv. det er næsten ikke til at overskue...

ja, det er ikke let.. jeg gik selv fra min den store piges far da hun var 8 måneder.. det var så ikke utroskab, men han havde kørt mig ned psykisk  vi havde 'heldigvis' ikke hus sammen, men derfor er der stadig en masser ting man skal have styr på..

Man må aldrig blive sammen pga. barn eller hus.... Selvom det virker uoverskueligt at skulle til at have dele barn og af med hus osv. er jeg sikker på det er det der i længden er bedst for dig og ikke mindst den lille.... Ingen er tjent med ikke at være lykkelig.....

Selvom det virker rigtig surt at skulle af med hus og ud af det med gæld, så er jeg sikker på det er det, der i det lange løb vil være bedst for jer....

Men  til dig, for det er da bestemt ikke en god situation at stå i......

Anonym skriver:

Jeg tror desværre jeg bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen og indse at mit forhold ikke kan reddes

Vi har et barn sammen på 2 år. For ca 1 år siden, fandt jeg ud af at min mand havde været mig utro i slutningen af min graviditet. Jeg var meget tæt på at gå fra ham på det tidspunkt - men det hele var så uoverskueligt med en 1 års fødselsdag og en jul lige om hjørnet. Jeg valgte at give det en chance for at se om det ikke var noget vi kunne løse sammen i fællesskab. Det er nu et år siden og det er på ingen måde blevet bedre. Jeg har slet ikke den samme lyst til forholdet. Jeg går og er sur og ked af det i hverdagen og det går jo også ud over mit barn.

jeg elsker min mand - men som faren til mit barn. Ikke som min mand

Det hele er bare ikke lige til at overskue. Vi har eget hus - som slet ikke er til at sælge nu og hvis vi skulle være så helsige at få det solgt, vil vi begge gå defra med en rimelig stor gæld

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg. Tror bare jeg trængte til at komme ud med det.

Tak fordi du læste med.

Du får lige en krammer her fra til at starte med..

Først vil jeg sige at jeg syntes det er flot at du tilgav ham sidste år da han havde været dig utro, hvertfald nok til at han ikke skulle rende og hoppe

Men ja, det køre så heller ikke alligevel, og lad værd med at tage det som et nederlag, du har gjord dit tros han svigtede dig og jeres familie.

Det du blir nød til nu er at tage EN ting af gangen. Tænk først og fremmest på dig og dit barn - Sig stop en gang for alle og så evt. finde ud af hvem af jer der skal rykke ud af jeres hus.

Alt det praktiske med jeres hus og gæld osv osv - fuck det, ja undskyld mig, men er din lykke ikke langt vigtigere end en gæld, det er kun penge
Det med samvær osv så er det os noget man finder ud af hen af vejen, ellers må i gå i statsamtet, det der er aller vigtigst er at du blir glad igen og finder ro, så jeres barn osse kan se at mor har det godt.

Alt det her blev vist lidt rodet - men for at gøre det hele kort - Tænk på dig selv og dit barn - så glem alt om gæld osv, er alligevel kun penge, og penge skal ikke sætte grænser for ens lykke

kram