At arve et barn

Siden Jesse blev født har vi tænkt over hvem, som skulle "arve" ham hvis vi begge dør. Og vi har simpelhen ikke kunnet finde ud af det. Det skal ikke være vores forældre pga af alderen. Henrik er enebarn så der er heller ikke nogen mulighed. Og jeg vil ikke have at han skal vokse op på min fars side af familien, så der smuttede også lige 2 af mine søskene. Min lillesøster og hendes kommende mand....nej jeg er ikke helt tryg ved det, og min lillebror er HELT udelukket. Vi vil heller ikke give ham til venner, for vi vil helst at Jesse skal blive i familiens varetægt.

Men nu tror jeg vi har fundet en...efter 2½ års snakken frem og tilbage. Henriks kusine på 24 år. Hun er Jesses barnepige, moden og ansvarlig og elsker knægten rigtig meget. Nu har vi spurgt hende, og bad hende om at tænke sig godt om, og snakke med hendes forældre inden hun siger ja. Det er jo en stor opgave at sige ja til.

Nu er det så jeg kommer til at tænke over et andet "problem" forbundet med det hele. Hvis vi begge dør, så arver Jesse jo alle vores aktiver (eller mangel på samme ;)), men der kommer jo ikke noget til udbetaling før han er 18 eller hvad? For hvis hun siger ja, så får hun jo også alle udgifterne. Hvordan løser vi lige det problem? Skal vi lave et testemente men en potion penge til hende? Og hvor meget skal det så være? Hun skal jo pludselig til at have et barn indenfor døren og det er jo ikke billigt. Og hvis hun er singel når det sker, kan hun så søge tilskud på lige for med andre forældre?

Noget 3. er om hvor bindende det er. For hvad nu hvis min fars side vil kræve ham? Min mor (og hele Henriks famile) synes det er en god beslutning vi har taget, så hun støtter os, men jeg ved ikke med "de andre". Hvor stor betydning vil det få - både hvis min far anfægter og min mor støtter?

Hold da op hvor er der meget at tage stilling til :S

WAUW, jeg synes det er så forbandet flot at I har taget den snak, og virkelig har gjort jer umage med at finde den rigtige løsning! (H) Jeg har et par gange forsøgt at komme ind på snakken med min mand, men faktisk så tror jeg han synes jeg bekymrer mig for meget, eller tager sorgerne på forskud..... (?) Jeg ved virkelig ikke hvordan man griber det an som I er igang med, men ville bare give et klap på skulderen over at I er så modige at tale om døden på den måde :'(

Grr... -Hvorfor skulle du nu lige sige det? ;) Vi går selv og overvejer det samme, men det bliver ved snakken, og vi når aldrig frem til et svar. Jeg tror I skal lave et børnetestamente, mener jeg det hedder. Mht. økonomien ved jeg ikke noget om, men mon ikke det hele kommer med i det testamente? Gud forbyde at I/vi/alle andre skulle komme ud for en ulykke, men man ved jo aldrig hvad dagen bringer. :'(

Vi har selv haft den samme snak.
Og husk nu at man ikke kan testamentere et barn til nogen, der er uvidende om det.. tjek allerførst ud med hende om det er muligt.

Derefter så skal man på en eller anden måde lave en fond, men det ved advokaten meget mere om, der hvor i alligevel skal lave børnetestamente

Hvor er det fedt at I har taget den snak...:) og fundet en god løsning..:)

Vi har fået det lavet, med hvem der skal "overtage" mikkel hvis uheldet er ude. (børnetestamente) og var hos en advokat og fik ordnet papirene, der skulle skrives under på osv. Han forklarede os at ALT hvad vi ejer tilfalder Mikkel i tilfælde af at vi dør... (og det kommer ikke til at "ramme" dem der skal "overtage" ham)

Det er lidt svært at skrive om faktisk, da der er blandet mange personligt ind i det, økonomi, følelser, gæld og indestående. Har jeg ikke lyst til at svare yderligere på et åbent forum, håber at du forstår...:$

Men synes at det er rigtig godt at I har haft den snak som vi alle sammen håber der aldrig kommer længere end til snakken, men derfor gør det ikke noget at være "forberedt" og sikre sit barn/sine børn...

Vi har også haft denne snak herhjemme, imens jeg har været gravid.. Og vi var meget enig om at vi skulle have lavet børnetestamente på Christian, når han var kommet til verden... Vi valgte hurtig begge hold bedsteforældre fra (her spillede alderen meget ind) og så ville jeg så heller ikke forlange at mine forældre i en alder af 50 og 60 år skule påtage sig det ansvar (selvom de nok gerne ville) Hos os var det vigtig at det blev i familien og ikke et vennepar.. Vi har valgt en på min side af familien og har gjort det meget klart for min mand's side af familien at det er det vi ønsker og at det står tydeligt skrevet at de ikke skal blande sig og prøve at få ham, hvis der skulle ske os noget...

Tak for svar alle sammen :) Jeg glæder mig til at høre om hun siger ja eller nej. Det er som sagt en meget stor beslutning. Men under alle omstændigheder skaffer jeg de papirer jeg skal bruge.

(H)

Hej Jeanne, skulle det værste ske, og kusinen skal være værge for jeres søn, så følger der penge med fra det offentlige. Din mands kusine vil altså få status af plejeforælder, og dermed betaler kommunen for, at hun passer jeres søn. Det skal I ikke betale. Det, jeres søn arver efter jer, vil ganske rigtigt blive båndlagt, til han er 18 år. Men man kan så vidt jeg ved søge om at få en portion penge ud inden de 18 år, hvis der er særlig gode grunde til det. Et børnetestamente er altid kun vejledende. Det er i sidste ende kommunen, der træffer afgørelse om, hvor et forældreløst barn skal placeres - udfra en konkret vurdering af 'plejeforælderen'. Men der vil selvfølgelig blive lagt vægt på, hvad forældrene selv har ønsket. mvh Dorthe