jeg er sur, ked af det og ekstrem gal.

Ja som overskriften lyder er jeg rigtig ked af det, sur og meget gal på alt og alle. Mest min kæreste det går ud over.

Jeg plejer det ikke, men sådan har det været de sidste 2-3 uger. Jeg bliver sur over alt hvad han gøre, og alt hvad alle andre siger og gør. Og bagefter bliver jeg virkelig ked af det. Jeg kan slet ikke styre mig.

Jeg fik en spontan abort her for et lille stykke tid siden, og ønsker af hele mit hjerte at blive gravid igen. (min kæreste ønsker det også) Jeg tænker ikke på andet end hvor godt det ville være, og det gøre mig rigtig ked af at jeg ikke er blevet gravid endnu. Godt nok er min mens ikke dukket op endnu, som den skulle for lidt over en uge siden. Men har testet og den er negativ.

Jeg ved ikke hvorfor det er jeg er så ked af det og så fandens sur. Inderest inde er jeg blevet så bange for at miste min kæreste. Det går jo også ham på at jeg er så sur hele tiden. Han ønsker sig jo at jeg ikke er så sur, men jeg prøver hele tiden på at stoppe, men jeg kan bare ikke? Jeg er så ked af det, bare der sker det mindste, begynder jeg at græde.

Nogen der har oplevet det samme? Eller ved hvad det måske kan være?

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder er jeg rigtig ked af det, sur og meget gal på alt og alle. Mest min kæreste det går ud over.

Jeg plejer det ikke, men sådan har det været de sidste 2-3 uger. Jeg bliver sur over alt hvad han gøre, og alt hvad alle andre siger og gør. Og bagefter bliver jeg virkelig ked af det. Jeg kan slet ikke styre mig.

Jeg fik en spontan abort her for et lille stykke tid siden, og ønsker af hele mit hjerte at blive gravid igen. (min kæreste ønsker det også) Jeg tænker ikke på andet end hvor godt det ville være, og det gøre mig rigtig ked af at jeg ikke er blevet gravid endnu. Godt nok er min mens ikke dukket op endnu, som den skulle for lidt over en uge siden. Men har testet og den er negativ.

Jeg ved ikke hvorfor det er jeg er så ked af det og så fandens sur. Inderest inde er jeg blevet så bange for at miste min kæreste. Det går jo også ham på at jeg er så sur hele tiden. Han ønsker sig jo at jeg ikke er så sur, men jeg prøver hele tiden på at stoppe, men jeg kan bare ikke? Jeg er så ked af det, bare der sker det mindste, begynder jeg at græde.

Nogen der har oplevet det samme? Eller ved hvad det måske kan være?

kan det ikk være en mindre depression ? jeg blev ligedan da jeg mistede

Og KÆMPE , er utroligt ked af det på jeres vejne at i mistede og alt hva jeg kan for at der snart er en positiv test til jer

Hmmm det kan jo være meget, men som jeg læser det er du stadig påvirket af at have tabt jeres barn og der har du en masse følelser du skal have bearbejdet så du ikke ender ud i en depression eller lignene. Men ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed overhovedet.
Lige meget hvad sender jeg et stort trøstende kram