Jeg havde en dejlig telefon samtale i dag, men en bekendt veninde. Hun havde opsnuset ude i byen at jeg havde fået brystkræft og ville ringe og høre om det var rigtigt... Det måtte jeg jo så tilstå:(
Hun har selv haft brystkræft og kunne fortælle mig hvad hun følte den gang, hvordan hun havde det, hvordan hendes krop reagerede på kemo osv osv... Det var en rigtig dejligt samtale, den bekærftede for mig at jeg ikke er den eneste i verden der har den skrækkelige sygdom. At mine tanker ikke er underlige omkring det - som jeg ellers ind i mellem har følt, fordi jeg snakker med folk der ikke er syge (eller hvad man nu skal sige) og de har nogle gange lidt svært ved at forstå min tankegang omkring sygdommen osv.
Hun tilbød mig alt den hjælp jeg ville få brug for og vil tage imod... Hvor er det bare dejligt at nogle man "ikke kender" (hun er en af dem jeg kun ser når vi går i byen og sådan nogle ting) ringer og siger sådan noget(L)
Fantastisk samtale.. Ville bare lige dele den med jer..
Knus fra Camilla.
Anmeld