Vi har taget tilløb og "advaret" Bianca i længere tid om, at dagen snart ville komme. At der er små baby-nisser, som slet ingen sutter har, og derfor har Bianca nu sendt dem hendes sutter, da hun jo er en stor pige, som ikke behøver sine sutter længere.
I formiddags skrev Bianca et brev til julemanden.
Så fandt vi ALLE hendes sutter og lagde dem i kuverten.
Og så gik vi ud og sendte dem til postmanden ved at smide kuverten i vores postkasse....... og så glemte vi lidt om dét igen, mens vi kælkede og legede i sneen.
Da vi kom hjem, havde Bianca et uheld (vi prøver også at træne renlighed, men det er åbenbart dårlig timing, da pigebarnet så netop får tynd mave, den stakkel) - så hun kom i bad.
Da badet var ovre, og nattøjet på ...ahhh! - Så bankede det pludseligt på døren. Men der var slet ikke nogen udenfor. Kun en stor pakke med et rødt brev. Det var julemanden, som havde sendt en pakke og et brev, som tak for alle de dejlige sutter.
Bianca har i 2 uger kigget "ToysR'us"-katelog, hvor hun har forelsket sig i en lava-lampe " den med blå hat", som hun siger.
Så det var jo total heldigt og stor lykke, da julemanden så gav hende lige netop sådan én.
Hun har sovet middagslur uden sutter, og slet ikke nævnt dem.
Hun virker fuldstændigt afklaret og okay med det.....Meeeen nu må vi se de kommende par aftener/nætter, om det varer ved.
Men det er ihvertfald indtil nu, gået over al forventning godt.
Og jeg har en lille tro på, at det nok skal fortsætte med at gå så let 
Billeder følger af brevet der laves og sendes til julemanden
+ da hun finder sin gave, får læst brevet højt og ser sin gave.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld