hvor er mænd dog bare TOP fesne...

fudge hvor er jeg bare ked af det... hver evig eneste gang, uden undtagelse, når jeg blir glad, lun, forelsket i en fyr bakker han ud... Forrig gang var jeg faldet ret så meget for en fyr som lå midt i skilsmisse men stadig lovede guld og grønne skove, tog på ferie ved min mor, og efterfølgende havde han mødt en anden. Selvom han skrev han egentlig hellere ville mig, og stadig skriver det...

de sidste 2 måneder har jeg datet en rigtig sød fyr, været på 8 dates, snakkede helt vildt godt, og sms'ede hver dag. Men da han ikke havde så meget som prøvet at kysse mig, skrev jeg og spurgte om han overhovedet var interesseret... Jo jo det var han da... Han har ingen børn, men elsker børn og forgudet mit barn, er fast barnepige for sin veninde så det virkede ikke som om at det var et problem...

Vi skulle så ses igen i dag, og jeg har gjort hele hytten rent og sidder egentlig bare og venter på at han skriver og siger han køre... Så skriver han ud i det blå: Jeg synes du er en pisse sød pige, men tror du lægger mere i det end jeg gør, desuden er jeg slet ikke klar til et forhold med en der har barn.... WHAT?!?!? Shit man, hvor er det bare top fesent... Han vidste jo jeg havde barn, snakkede så meget om hvor fantastisk mit barn er mv, og hvorfor overhovedet date mig så. Forstår simpelthen ikke hvorfor fanden han så ikke kunne skrive han IKKE var interesseret da jeg nu skrev.. men men hellere lave en aftale og så "aflyse" (selvom han nu ikke har, men regner nu ikke med han kommer).

Jeg giver SIMPELTHEN op nu, jeg har endnu ikke været i et fast forhold fordi det her gang på gang sker. Jeg er hverken desperat eller giver udtryk for jeg søger et forhold, men falder i med begge ben hver gang... Jeg lagde ikke meget i det, men føler bare nu at han ser mig som en desperate enlig mor der bare VIL have en kæreste for alt i verden... IHHHH

Jeg dater slet ikke de samme typer hver gang, og er efterhånden blevet mindre kræsen, fordi jeg ved at det ikke hjælper at være overfladisk... men for pokker, efterhånden min erfaring at de alle sammen er ens... buuh...

sorry bare lige et tude indlæg herfra...

Anonym skriver:

fudge hvor er jeg bare ked af det... hver evig eneste gang, uden undtagelse, når jeg blir glad, lun, forelsket i en fyr bakker han ud... Forrig gang var jeg faldet ret så meget for en fyr som lå midt i skilsmisse men stadig lovede guld og grønne skove, tog på ferie ved min mor, og efterfølgende havde han mødt en anden. Selvom han skrev han egentlig hellere ville mig, og stadig skriver det...

de sidste 2 måneder har jeg datet en rigtig sød fyr, været på 8 dates, snakkede helt vildt godt, og sms'ede hver dag. Men da han ikke havde så meget som prøvet at kysse mig, skrev jeg og spurgte om han overhovedet var interesseret... Jo jo det var han da... Han har ingen børn, men elsker børn og forgudet mit barn, er fast barnepige for sin veninde så det virkede ikke som om at det var et problem...

Vi skulle så ses igen i dag, og jeg har gjort hele hytten rent og sidder egentlig bare og venter på at han skriver og siger han køre... Så skriver han ud i det blå: Jeg synes du er en pisse sød pige, men tror du lægger mere i det end jeg gør, desuden er jeg slet ikke klar til et forhold med en der har barn.... WHAT?!?!? Shit man, hvor er det bare top fesent... Han vidste jo jeg havde barn, snakkede så meget om hvor fantastisk mit barn er mv, og hvorfor overhovedet date mig så. Forstår simpelthen ikke hvorfor fanden han så ikke kunne skrive han IKKE var interesseret da jeg nu skrev.. men men hellere lave en aftale og så "aflyse" (selvom han nu ikke har, men regner nu ikke med han kommer).

Jeg giver SIMPELTHEN op nu, jeg har endnu ikke været i et fast forhold fordi det her gang på gang sker. Jeg er hverken desperat eller giver udtryk for jeg søger et forhold, men falder i med begge ben hver gang... Jeg lagde ikke meget i det, men føler bare nu at han ser mig som en desperate enlig mor der bare VIL have en kæreste for alt i verden... IHHHH

Jeg dater slet ikke de samme typer hver gang, og er efterhånden blevet mindre kræsen, fordi jeg ved at det ikke hjælper at være overfladisk... men for pokker, efterhånden min erfaring at de alle sammen er ens... buuh...

sorry bare lige et tude indlæg herfra...

Det er på ingen måde rart at falde i den fælde gang efter gang, og jeg har selv gjort det. Men er du nu sikker på, at der ikke er et mønster, i de fyre du falder for? Det kan være ganske små ting, som man ikke lægger mærke til, før lang tid efter, hvor det hele er kommet på afstand. Jeg er ved at læse en rigtig spændende bog om emnet "Kvinder, der elsker for meget - Du ønsker og håber, men han forandrer sig ikke". Den handler om, hvordan mønstre fra vores barndom gentager sig i de forhold, vi vælger.

Jeg har selv stået der, og benægtede, at jeg ubevidst gik efter fyre, som lagde en følelsesmæssig distance til mig. Men set i retrospekt har de hver og en haft disse fejl og mangler, som passede ind i det samme mønster. Og først når man for alvor erkender mønstret, kan man arbejde på det og komme videre. For der er mange kvinder, der følger uheldige mønstre, uden egentlig at være bevidste om det.

Efter jeg har anerkendt problemet og sagt til mig selv at "Jeg vil ikke finde mig i en mand, der ikke kan elske mig så højt, som jeg elsker ham", har jeg mødt manden i mit liv. Mit ideal-billede af en mand. Kærlig, støttende, omsorgsfuld, til at tale med osv. Før jeg mødte ham, synes jeg jo også, at jeg mødte mange forskellige, så jeg kunne ikke finde ud af, hvorfor forholdene altid gik i vasken. Men nu kan jeg sagtens se små fællestræk hos dem alle!

Synes du skal prøve det samme. Det er ikke din skyld, at fyrene er nogle røvhuller, som er uærlige og røvrender dig, men jeg synes, at du skal gøre alt hvad du kan, for at sørge for, at du ikke møder sådanne typer igen. Det er fandme hårdt og svært, men du skal være glad og lykkelig! Håber det lykkes for dig at finde manden. Min kom først, da jeg holdt op med at lede

Ej  hvor er du altså bare uheldig kan godt forstå du er gal og sur, det ville jeg godt nok også være, har selv prøvet det engang, med en fyr som var helt vild med mig som han sagde, men bare ikke lige kunne tage sig sammen til at blive kæreste med mig, da jeg så endeligt, havde fået ed kæreste blev han helt vild og ville pludselig en helt masse med mig, hvilket bare gjorde mig endnu mere sur og irriteret på ham end jeg var i forvejen mænd er til tider de største kujoner og røvhuller, håber og  for at drømmeprinsen snart finder vej til dig 

Anonym skriver:

fudge hvor er jeg bare ked af det... hver evig eneste gang, uden undtagelse, når jeg blir glad, lun, forelsket i en fyr bakker han ud... Forrig gang var jeg faldet ret så meget for en fyr som lå midt i skilsmisse men stadig lovede guld og grønne skove, tog på ferie ved min mor, og efterfølgende havde han mødt en anden. Selvom han skrev han egentlig hellere ville mig, og stadig skriver det...

de sidste 2 måneder har jeg datet en rigtig sød fyr, været på 8 dates, snakkede helt vildt godt, og sms'ede hver dag. Men da han ikke havde så meget som prøvet at kysse mig, skrev jeg og spurgte om han overhovedet var interesseret... Jo jo det var han da... Han har ingen børn, men elsker børn og forgudet mit barn, er fast barnepige for sin veninde så det virkede ikke som om at det var et problem...

Vi skulle så ses igen i dag, og jeg har gjort hele hytten rent og sidder egentlig bare og venter på at han skriver og siger han køre... Så skriver han ud i det blå: Jeg synes du er en pisse sød pige, men tror du lægger mere i det end jeg gør, desuden er jeg slet ikke klar til et forhold med en der har barn.... WHAT?!?!? Shit man, hvor er det bare top fesent... Han vidste jo jeg havde barn, snakkede så meget om hvor fantastisk mit barn er mv, og hvorfor overhovedet date mig så. Forstår simpelthen ikke hvorfor fanden han så ikke kunne skrive han IKKE var interesseret da jeg nu skrev.. men men hellere lave en aftale og så "aflyse" (selvom han nu ikke har, men regner nu ikke med han kommer).

Jeg giver SIMPELTHEN op nu, jeg har endnu ikke været i et fast forhold fordi det her gang på gang sker. Jeg er hverken desperat eller giver udtryk for jeg søger et forhold, men falder i med begge ben hver gang... Jeg lagde ikke meget i det, men føler bare nu at han ser mig som en desperate enlig mor der bare VIL have en kæreste for alt i verden... IHHHH

Jeg dater slet ikke de samme typer hver gang, og er efterhånden blevet mindre kræsen, fordi jeg ved at det ikke hjælper at være overfladisk... men for pokker, efterhånden min erfaring at de alle sammen er ens... buuh...

sorry bare lige et tude indlæg herfra...

Har været der MANGE gange.. Og det har stortset alle mine veninder også.. Ved ikke hvad der er med mænd..

Hvis du ikke havde haft et barn var det sikkert bare noget andet der var "problemet"... Men alligevel er det sikkert HELT sikkert ikke dig den er "gal" med - men ham/dem..

Ved ikke mænd er bare nogle idioter.. (næsten alle mænd!)

Secrets skriver:

Det er på ingen måde rart at falde i den fælde gang efter gang, og jeg har selv gjort det. Men er du nu sikker på, at der ikke er et mønster, i de fyre du falder for? Det kan være ganske små ting, som man ikke lægger mærke til, før lang tid efter, hvor det hele er kommet på afstand. Jeg er ved at læse en rigtig spændende bog om emnet "Kvinder, der elsker for meget - Du ønsker og håber, men han forandrer sig ikke". Den handler om, hvordan mønstre fra vores barndom gentager sig i de forhold, vi vælger.

Jeg har selv stået der, og benægtede, at jeg ubevidst gik efter fyre, som lagde en følelsesmæssig distance til mig. Men set i retrospekt har de hver og en haft disse fejl og mangler, som passede ind i det samme mønster. Og først når man for alvor erkender mønstret, kan man arbejde på det og komme videre. For der er mange kvinder, der følger uheldige mønstre, uden egentlig at være bevidste om det.

Efter jeg har anerkendt problemet og sagt til mig selv at "Jeg vil ikke finde mig i en mand, der ikke kan elske mig så højt, som jeg elsker ham", har jeg mødt manden i mit liv. Mit ideal-billede af en mand. Kærlig, støttende, omsorgsfuld, til at tale med osv. Før jeg mødte ham, synes jeg jo også, at jeg mødte mange forskellige, så jeg kunne ikke finde ud af, hvorfor forholdene altid gik i vasken. Men nu kan jeg sagtens se små fællestræk hos dem alle!

Synes du skal prøve det samme. Det er ikke din skyld, at fyrene er nogle røvhuller, som er uærlige og røvrender dig, men jeg synes, at du skal gøre alt hvad du kan, for at sørge for, at du ikke møder sådanne typer igen. Det er fandme hårdt og svært, men du skal være glad og lykkelig! Håber det lykkes for dig at finde manden. Min kom først, da jeg holdt op med at lede

Tak for svar... Tror jeg vil prøve at læse den... Men kan virkelig ikke se nogen ligheder, har før haft hovedet alvorligt i blød, for der gik jeg virkelig efter den samme type, og var mere eller mindre på samme tid det skete, så snart man havde haft sex første gang var de ude at døren igen... Nu har jeg virkelig prøvet at ændre stadegi, især efter jeg er blevet mor. Men kan selvfølgelig godt være der er noget jeg overser.... Leder heller ikke aktivt mere, tværdigmod, havde faktisk afvist den sidste flere gange fordi jeg ikke kunne rumme at blive såret igen, og at det bare er så vildt besværligt at date når man er enlig mor uden pasningsmuligheder... Men tror jeg vil give det et forsøg...

Anonym skriver:

Tak for svar... Tror jeg vil prøve at læse den... Men kan virkelig ikke se nogen ligheder, har før haft hovedet alvorligt i blød, for der gik jeg virkelig efter den samme type, og var mere eller mindre på samme tid det skete, så snart man havde haft sex første gang var de ude at døren igen... Nu har jeg virkelig prøvet at ændre stadegi, især efter jeg er blevet mor. Men kan selvfølgelig godt være der er noget jeg overser.... Leder heller ikke aktivt mere, tværdigmod, havde faktisk afvist den sidste flere gange fordi jeg ikke kunne rumme at blive såret igen, og at det bare er så vildt besværligt at date når man er enlig mor uden pasningsmuligheder... Men tror jeg vil give det et forsøg...

Jeg kan godt forestille mig, at det kan være super svært, når man er enlig mor. Uden self. at vide det helt, for jeg har ingen børn, men har en kæreste. Men bogen er i hvert fald spændende om ikke andet, så jeg kan godt anbefale den. Det behøver heller ikke være klare tegn. Fx den sidste jeg rigtig datede før min kæreste, som lovede mig guld og grønne skove den ene morgen, og om aftenen slog han op, og dagen efter var han sammen med sin x igen! Jeg synes jo, at han var anderledes end de andre fyre, men han havde det tilfælles med dem, at han ikke kunne give mig lige så meget, som jeg selv gav. Og du fortjener en, som vil give dig MINDST lige så meget, som du selv giver. Især når du har et barn 

Tropez skriver:

Ej  hvor er du altså bare uheldig kan godt forstå du er gal og sur, det ville jeg godt nok også være, har selv prøvet det engang, med en fyr som var helt vild med mig som han sagde, men bare ikke lige kunne tage sig sammen til at blive kæreste med mig, da jeg så endeligt, havde fået ed kæreste blev han helt vild og ville pludselig en helt masse med mig, hvilket bare gjorde mig endnu mere sur og irriteret på ham end jeg var i forvejen mænd er til tider de største kujoner og røvhuller, håber og  for at drømmeprinsen snart finder vej til dig 

Puhh de sidste par måneder har jeg bare fået så mange beskeder fra mænd jeg har datet, småkærestet med, og har selvfølgelig afvist dem alle sammen... Det er altid når jeg ser nogen der er valgmuligheder.. men men gør jo ikke den store forskel når de også var nogen klaphatte..  Jeg er simpelthen sådan en klovn til at sige fra, og snakker stadig godt med mange af mine eks'er (hvis man kan kalde dem det) så ender altid med at sidde og høre på deres kæresteproblemer, som de selvfølgelig fandt lige efter de sagde til mig de ikke ledte efter noget seriøst... Og får altid afvide "hvis bare hun var mere som dig...." Mmmm KLAPHAT...

Ellim skriver:

Har været der MANGE gange.. Og det har stortset alle mine veninder også.. Ved ikke hvad der er med mænd..

Hvis du ikke havde haft et barn var det sikkert bare noget andet der var "problemet"... Men alligevel er det sikkert HELT sikkert ikke dig den er "gal" med - men ham/dem..

Ved ikke mænd er bare nogle idioter.. (næsten alle mænd!)

Jah det ville det nemlig, tror efterhånden jeg har hørt alle undskyldninger der findes... Og tit og ofte synes jeg det er en undskyldning for ikke at sige sandheden... Ofte er det nemlig problematikker der har været der hele tiden, som barn, afstand alder osv. hvilket ikke burde være et problem hvis det ikke var det til at starte med...

fatter simpelthen ikke man kan skifte mening så hurtigt.. Hvis der ikke er interesse er der ikke intersesse, det er en ærlig sag, men det andet er simpelthen for åndsvagt....

Secrets skriver:

Jeg kan godt forestille mig, at det kan være super svært, når man er enlig mor. Uden self. at vide det helt, for jeg har ingen børn, men har en kæreste. Men bogen er i hvert fald spændende om ikke andet, så jeg kan godt anbefale den. Det behøver heller ikke være klare tegn. Fx den sidste jeg rigtig datede før min kæreste, som lovede mig guld og grønne skove den ene morgen, og om aftenen slog han op, og dagen efter var han sammen med sin x igen! Jeg synes jo, at han var anderledes end de andre fyre, men han havde det tilfælles med dem, at han ikke kunne give mig lige så meget, som jeg selv gav. Og du fortjener en, som vil give dig MINDST lige så meget, som du selv giver. Især når du har et barn 

Det kunne der nok være noget om... Tror faktisk min veninde har den. må liiige låne den af hende.. og så ellers tage en pause fra mænd noget tid..

Anonym skriver:

Det kunne der nok være noget om... Tror faktisk min veninde har den. må liiige låne den af hende.. og så ellers tage en pause fra mænd noget tid..

Ja, tag lidt tid til at slikke dine sår og kom ovenpå igen! Og så kommer han sku nok rendende. Da jeg første gang mødte min kæreste, måtte jeg sige, at jeg desværre ikke søgte en kæreste, da jeg var begyndt at hvile i mig selv, og havde det godt alene. Ugen efter mødtes vi igen og kyssede, og ja. Så måtte jeg jo ligesom erkende, at jeg måske alligevel ikke havde så meget lyst til at være alene På 3. date besøgte jeg ham, og jeg er endnu ikke taget hjem. Vi har været sammen hver dag og hver nat, og efter 1½ månede flyttede jeg ind. Så alt kan ske!