Er nummer to, tre, fire lige så spændende..?

Jeg har tit tænkt på, om det er lige så vildt at få barn nummer 2,3,4 eller flere. Første gang er vel bare noget af det vildeste man kan opleve - føler jeg da.

Vil gerne høre Jer der har flere børn om hvordan I havde det da I fandt ud af, at I ventede nummer 2,3,4..?

.. Tine

JA, det synes jeg i hvert fald!

jeg synes alt mht graviditet - test, scanninger osv var lige fanstastisk med alle 4.

Dog synes jeg, det var meget mere afslappende at blive mor for 2., 3. og 4. gang, da man ikke var så usikker på alt som første gang. Jeg havde jo nærmest aldrig rørt en baby før jeg pludselig selv havde en med 31 år!

heise

forresten da jeg fandt ud af at jeg ventede nr 2, var min reaktion: OH my God!! for min søn var kun lige 4 mdr..... men det var jo tildels selvvalgt, da vi ikke beskyttede os. Havde ikke regnet med det gik så hurtigt

ved nr 3 var det bare: YES, men hun var også nøje planlagt.

nr 4 var også bare en god fornemmelse

heise

Da jeg fik nr 1 tænkte jeg , jeg kan ikke føle lige så stor kærlighed til flere end en .............

MEN jeg tog fejl  , ok jeg var ikke så obs på min mave som de andre gange med nr 4 men det tror jeg spiller ind at dette var min nemmeste gravidet , ingen veer før tid , ingen blødninger , ingen svangerskab forgiftning osv , og så det at der kun er 15 mdr i mellem nr 3 og 4

Dette har været et lille problem da lægerne gerne ville vide hvordan hun var i maven pga hun er handicappet og jeg kan kun sige der var liv hver dag

at gå fra nr 1 til nr 2 var lidt hårdt , men at gå til de andre var nemt , og var Alberte ikke handicappet havde vi flere

Børn er jo ikke ens heller ikke fordi de er søslende ok noget køre på rutinen og erfaringen jo flere du for , men noget virker bare ikke på nr 2-3-4 selvom det virkede på nr 1 , men at sidde med flokken omkring bordet , jeg elsker det , og alle giver mig et sus i vommen på deres ejen speciele måde .

uhh følger lige med her " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

jeg kunne godt tænke mig at vide om man synes det er lige så hårdt det første år, når det er nr 2, 3, 4 osv " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12392.png" alt="" />

Når man er gravid første gang kan man ligge timevis på sofaen med en hånd på maven og tænke BABY!!!! -når der først løber en lille trold rundt i huset, så tager det selvfølelig en del opmærkosmhed.

Jeg havde ikke behov for at min mand var med til læge/jordmoder ALLE gangene da jeg var gravid med nr 2 og nr 3. Det var han første gang og det var helt klart rigtigst der, men ikke de andre gange.

Når barnet så er der, ja, så er det fantastisk IGEN, men på en anden måde! man har ro, slapper af, og ved hvad man skal nyde!!! Med den første havde jeg (og sikkert mange andre) en tendens til hele tiden at kigge frem. Frem til at baby kan sidde op, frem til baby begynder på grød, frem til baby kan spise rugbrødshapsere, frem til baby kan kravle, frem til baby kan gå, frem til baby begynder at kunne sige lyde der minder om ord osv.

Ved nr 2 og 3 har vi været meget bedre til at dvæle ved nuet og bare NYDE der var baby var lige nu, istedet for at tænke: det blvier også sjovt når han kan sidde selv.

Jeg tænker at selvfølgelig kan det ikke være det samme at få nr 2,3,4, som nr 1. Men det er IKKE bedre med nr 1. Det er bare anderledes!!!

Heise skriver:

JA, det synes jeg i hvert fald!

jeg synes alt mht graviditet - test, scanninger osv var lige fanstastisk med alle 4.

Dog synes jeg, det var meget mere afslappende at blive mor for 2., 3. og 4. gang, da man ikke var så usikker på alt som første gang. Jeg havde jo nærmest aldrig rørt en baby før jeg pludselig selv havde en med 31 år!

heise

Dejligt at høre!  Jeg går jo med en fornemmelse i kroppen om, at jeg ALDRIG vil kunne elske andre så højt som jeg elsker lille William. Og det er faktisk noget jeg har frygtet!

Hvis jeg selv en dag skal have flere, glæder jeg mig til at kunne trække lidt på nogle erfaringer mht. graviditeten og barnets første måneder.

Mumto3 skriver:

Når man er gravid første gang kan man ligge timevis på sofaen med en hånd på maven og tænke BABY!!!! -når der først løber en lille trold rundt i huset, så tager det selvfølelig en del opmærkosmhed.

Jeg havde ikke behov for at min mand var med til læge/jordmoder ALLE gangene da jeg var gravid med nr 2 og nr 3. Det var han første gang og det var helt klart rigtigst der, men ikke de andre gange.

Når barnet så er der, ja, så er det fantastisk IGEN, men på en anden måde! man har ro, slapper af, og ved hvad man skal nyde!!! Med den første havde jeg (og sikkert mange andre) en tendens til hele tiden at kigge frem. Frem til at baby kan sidde op, frem til baby begynder på grød, frem til baby kan spise rugbrødshapsere, frem til baby kan kravle, frem til baby kan gå, frem til baby begynder at kunne sige lyde der minder om ord osv.

Ved nr 2 og 3 har vi været meget bedre til at dvæle ved nuet og bare NYDE der var baby var lige nu, istedet for at tænke: det blvier også sjovt når han kan sidde selv.

Jeg tænker at selvfølgelig kan det ikke være det samme at få nr 2,3,4, som nr 1. Men det er IKKE bedre med nr 1. Det er bare anderledes!!!

Haha, ja mon ikke man kan - altså ligge på sofaen i flere timer og drømme om og tænke på sin lille skid

Men selvfølgelig er det anderledes at få flere, og jeg kunne forestille mig, at man bare er meget meget rolig. Man er jo så ny i faget med den første, så det m bare være fedt at kunne nyde det på en anden måde med nummer 2-3-4. Som du beskriver det - så ser man jo frem til han kan sidde, kravle, snakke osv.

mortilflere skriver:

Da jeg fik nr 1 tænkte jeg , jeg kan ikke føle lige så stor kærlighed til flere end en .............

MEN jeg tog fejl  , ok jeg var ikke så obs på min mave som de andre gange med nr 4 men det tror jeg spiller ind at dette var min nemmeste gravidet , ingen veer før tid , ingen blødninger , ingen svangerskab forgiftning osv , og så det at der kun er 15 mdr i mellem nr 3 og 4

 

Dette har været et lille problem da lægerne gerne ville vide hvordan hun var i maven pga hun er handicappet og jeg kan kun sige der var liv hver dag

 

at gå fra nr 1 til nr 2 var lidt hårdt , men at gå til de andre var nemt , og var Alberte ikke handicappet havde vi flere

 

Børn er jo ikke ens heller ikke fordi de er søslende ok noget køre på rutinen og erfaringen jo flere du for , men noget virker bare ikke på nr 2-3-4 selvom det virkede på nr 1 , men at sidde med flokken omkring bordet , jeg elsker det , og alle giver mig et sus i vommen på deres ejen speciele måde .

Som du selv siger det - ville aldrig tro, at jeg ville kunne elske et andet menneske så meget som jeg elsker ham den lille skid her

Men hvor er det dejligt at høre, at det kan være lige så (hvis ikke mere) fantastisk at få flere..

Virkelig rart at læse, jeg har haft det meget på samme måde, og tænkt at jeg måske kun skulle have et barn. Men er nu gravid med nr. 2 og ser frem til forhåbentlig en lettere fødsel og bare at man har prøvet det hele før, så alt ikke er så uvant og nyt.

Måske skulle man nuppe et par stykke mere efterfølgende