2 lange/korte måneder

I dag 26 nov er det præcis 2 måneder siden min mor døde.

Hvor er det utroligt så hurtig og langsom tiden kan gå på en gang.

I dag var Jacob, børnene, Jørgen(stedfar) og jeg på kirkegårde med en julebuk og blomst til mor. 

Jeg tænker på min mor hele tiden, på alt og intet omkring hende.

Hvor ville jeg ønske hun var her, så jeg kan hører hende grine.

At hun kan se hvor dygtig Cassandra er blvet til mange ting især at snakke (ligesom sin mor)

At hun kan se hvor stor Julius er blevet.

Hvor mærkelig vores jul vil blive!

AT jeg første gang siden 2003 skal holde nytår uden hende, at i år der skal planlægges nytårsaften....

Jeg fik i går set på den julegave som bedsteforældrene skal ha, der havde jeg bag på skrevet til mormor, ja det bliver så "kun" til bedstefar.

Hvor dårligt jeg har det med:

- at jeg torsdag 23 sep. lovede Cassandra hun snart ville se sin mormor, og at jeg ikke kan holde det...

- at jeg var så træt af sygdom til sidst.

- at jeg sidste gang jeg snakkede med mor (ever) i telefon torsdag 23 sep, ikke rigtig gad, da jeg ikke helt kunne hører eller forstå hende. Hun lød meget træt.

- at jeg er sur over sidste gang jeg så hende vågen, at hun var mere interseret i hvor min venindes søn var, en at sige noget til mig.

Hvor længe vil der gå før jeg ikke vil tænke på min mor hele tiden? Jeg ved ikke om jeg kan meget mere, at være små ked af det hele tiden.

Jeg savner min mor, jeg kan ikke undvære hende.....

Ville ikke så meget med mit indlæg......

det er bare ikke sjovt at miste nogen og slet ikke nogen så tæt på at man aldrig havde kunne forestille sig et liv uden.

Jeg kan godt forstå du syntes livet er røv-uretfærdigt og at du SAVNER din mor helt vildt.

Sender de aller bedste tanker til dig og familien.

Sender dig et stort knus...............og kan fortælle dig at sorg tager tid, og at man ikke kan gøre så meget andet end at være tilstede i den. En dag, vil du pludselig opdage at den mister sit greb i dig, gradvist.

Knus Mette

KÆMPEKRAM til dig, sødeste!!! Det må være SÅ forfærdeligt!!!!!

Ove får det osse svært juleaften og nytårsaften.... Juleaften er det 4 mdr. siden, at hans far døde.

Han tænker på sin far hver dag, men heldigvis har han sin uddannelse, som han skal koncentrere sig om, det hjælper da lidt.

Men jeg håber du klarer dig nogenlunde gennem julen og nytår med sorg i bagagen, det må være SÅ svært!!! Så jeg sender dig mine varmeste tanker!

Får helt gåsehud og tårer i øjnene. INGEN har lyst til at skulle undvære sin mor. Og man burde også få lov til at blive meget ældre selv, og opleve mange flere ting sammen, inden døden meldte ind.

Det gør mig meget ondt på dine vegne, Helene.
Alle de svære tanker og følelser, som du står tilbage med nu.

Man holder nok aldrig nogensinde op med at sørge og savne.
Man lærer "bare" at leve med følelserne af sorg og savn.

Jeg sender dig et stort varmt trøstende knus 

Mange tak alle sammen.

Jeg er så glad for at I er her, når jeg har brug for det

Åha søde ven..... Det er bare så hårdt!!! Alle de der tanker om hvad man ville have gjort anderledes eller alle de ting man ikke fik sagt. Alle de ting den person nu aldrig vil opleve... Jeg kender det desværre godt..... Og ja den første jul er altid den værste..... Knus til dig

lion skriver:

I dag 26 nov er det præcis 2 måneder siden min mor døde.

Hvor er det utroligt så hurtig og langsom tiden kan gå på en gang.

I dag var Jacob, børnene, Jørgen(stedfar) og jeg på kirkegårde med en julebuk og blomst til mor. 

Jeg tænker på min mor hele tiden, på alt og intet omkring hende.

Hvor ville jeg ønske hun var her, så jeg kan hører hende grine.

At hun kan se hvor dygtig Cassandra er blvet til mange ting især at snakke (ligesom sin mor)

At hun kan se hvor stor Julius er blevet.

Hvor mærkelig vores jul vil blive!

AT jeg første gang siden 2003 skal holde nytår uden hende, at i år der skal planlægges nytårsaften....

Jeg fik i går set på den julegave som bedsteforældrene skal ha, der havde jeg bag på skrevet til mormor, ja det bliver så "kun" til bedstefar.

Hvor dårligt jeg har det med:

- at jeg torsdag 23 sep. lovede Cassandra hun snart ville se sin mormor, og at jeg ikke kan holde det...

- at jeg var så træt af sygdom til sidst.

- at jeg sidste gang jeg snakkede med mor (ever) i telefon torsdag 23 sep, ikke rigtig gad, da jeg ikke helt kunne hører eller forstå hende. Hun lød meget træt.

- at jeg er sur over sidste gang jeg så hende vågen, at hun var mere interseret i hvor min venindes søn var, en at sige noget til mig.

Hvor længe vil der gå før jeg ikke vil tænke på min mor hele tiden? Jeg ved ikke om jeg kan meget mere, at være små ked af det hele tiden.

Jeg savner min mor, jeg kan ikke undvære hende.....

 

Ville ikke så meget med mit indlæg......

 du får et kæmpe knus

michella80 skriver:

Åha søde ven..... Det er bare så hårdt!!! Alle de der tanker om hvad man ville have gjort anderledes eller alle de ting man ikke fik sagt. Alle de ting den person nu aldrig vil opleve... Jeg kender det desværre godt..... Og ja den første jul er altid den værste..... Knus til dig

Ja og når det så sker så tæt på jul.

Men du må hellere ikke ha det så sjovt lige for tiden

lion skriver:

Ja og når det så sker så tæt på jul.

Men du må hellere ikke ha det så sjovt lige for tiden

Nej.... Jeg synes det er ved at blive bedre.... Også selvom vi var til begravelse i går.... Men det er rart at få det på plads og få det overstået. Nu kommer den der tid hvor man skal forstå hvad der er sket... Og det kommer igennem at man ikke længere kan se hende i weekenden, at hun ikke kommer til jul, at hendes fødselsdag ikke skal fejres osv osv...