Sidder og høre den her fantastiske sang
http://www.youtube.com/watch?v=YG7Tg16_1Ss
Og kommer til at tænke på min far.. - da jeg var 5år kom min lillebror til verden, og der var ike længere plads til mig, og jeg blev skubbet væk, og jo længere jeg kom væk fra, jo mere glemte jeg ham.. Jeg var derude hver anden weekend - indtil hans nye kæreste begyndte at slå mig, sparke mig og låse mig inde.. Der gik det hele ned af bakke.. I to år stod det på, til jeg ikke kunne rumme mere.. Så først min far igen da jeg var 15år, og husker han sagde "Velkommen hjem" og den her sang, får de minder frem i mig..
- Men der jeg vil hen, er at jeg ønsker for alt i verden ikke at nogle børn skal opleve det.. Det der gør mest ondt er at det kunne have været min søn, det kunne have været så mange børn.. Børn og vold høre ikke sammen.. VIL GØRE ALT FOR AT STOPPE DET!
Vil derfor rigtig gerne uddanne mig som pædagog på døgnhjem for misbrugte og voldsramte børn..
Hvordan kan man behandle et forsvarsløst barn sådan?..
Min familie har skubbet mig væk fordi de ikke kan lide mand, så den enste jeg rigtig er min far 
Puha.. Det er første gang jeg skriver det, og kommer sådan rigtig ud med det..
Sorry hvis det virker forvirrende..
Anmeld
