Syntes lige I skulle læse den her...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

374 visninger
4 svar
0 synes godt om
23. august 2008

Pia.

[f]TYV STJÅLET FRA EN ANDEN SIDE[/f] Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm. Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel! Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige , fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det. Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt! Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem! Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til Trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen. Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og Måtte gå et år om. Frygteligt! Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af dem. Tillykke!!!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. august 2008

Honningblomst

Ja, den har efterhånden været fremme mange gange....jeg håber da at nutidens børn lever lige så "farligt" og udviklende og udforskende som alle andre generationer af børn-...:)
Knus og god regnvejrsdag....

Anmeld

23. august 2008

Bastian

Jeg har også læst den flere gange med et smil på læben. Den er meget sød og har et par gode pointer, men jeg er gudskelov glad for, at mange tingene har udviklet sig med tiden f.eks. brugen af autostole, senge uden blybaseret maling, airbags, børnesikring mm. Selvfølgelig giver det ikke mindre kreative og nyskabende generationer, at vi er blevet klogere med tiden (det synes jeg de unge iværksættere tydeligt beviser - de er om muligt mere nyskabende end nogensinde før - måske nogle netop pga den nye teknik og den nye teknologiske virkelighed?). Tvivler i det hele taget på det rosenrøde i "de gode gamle dage"...

Jeg er også LYKKELIG for at mit barn er født i 2008, for jeg gad godt at vide, hvordan han var blevet behandlet med sit handicap dengang. Der var han sikkert blevet betragtet som en outsider og en ballademager og fået så mange nederlag.

Måske en lidt seriøs svar på en sjov lille fortælling...

Anmeld

23. august 2008

Bastian

Bastian skriver:

rettelse: mit barn er ikke født i 2008 ;-)

Anmeld

23. august 2008

Stumpen

Fantastiske pointer!!!!! :D Nogle af tingene må jeg da også erkende jeg mener er godt der er indført, men når det så er sagt, så synes jeg virkelig denne artikel til tider rammer min tankegang... Jeg tror nogle forskere gør forældre mere pylrede end godt er... Jeg skriver det ikke for at give forskerne skylden for forældrenes opførsel, men vi ved jo at man lytter til autoriteterne... Men når nu vi fra 40'erne til 80'erne havde det så godt og frit, hvorfor er det så os der sætter grænserme for den unge generation i dag????? (H) Anja..

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.