Fra NyhedsavisenEn del børn født af misbrugere kan ikke tåle kram eller farverigt tapet med børnemotiver. Deres hjerner er for skadet Et lille barn græder. Gråden kommer fra en barnevogn på Skodsborg Observations- og behandlingshjem i Nordsjælland. Her bor børn fra nul til syv år.
Halvdelen af dem er børn af mødre, der har fyldt deres kroppe med gift, mens de var gravide. Enten i form af dråber fra en sprut- eller ølflaske, en kanyle eller piller.
Det grædende barn bliver taget op af barnevognen af en pædagog. Hendes tøj er dæmpet i farverne. Det samme er de vægge, der omgiver dem. Og de gardiner, der altid bliver trukket for, når solen skinner. Alt sammen fordi de fleste af børnene er så hjerneskadet, at de ikke tåler farvestrålende ting omkring sig. Selv ikke solskin. Deres hjerner kan simpelthen ikke kapere så stærke indtryk.
Læs mere her
Anmeld