Anonym skriver:
Jeg er enlig mor... IGEN!!!
Jeg fik et barn i 2009 og var alene lige fra starten af. Havde egentlig vænnet mig til tanken om at sådan skulle det være resten af mine dage. Mit barn og jeg.
Pludselig dukker der den her mand op og ændre hele vores hverdag. Han tager mit barn til sig som var det hans eget og han elsker mig ubetinget. Og et er selvfølgelig gengældt.
Efter et godt stykke tid i forhold begynder vi at snakke fremtid og får også øje på drømmehuset. Vi kan se det hele for os, og for første gang kunne vi begge to se vores fremtid for os i billeder.
Vi satte alt i værk for at få det her drømmehus og selv om det var langt væk fra alt hvad jeg havde af omgangskreds ville jeg det her mere end noget andet.
1 måned før vi skal flytte ind går han fra mig. Med den begrundelse at han har brug for mere frihed.
Igennem hele vores forhold har han givet udtryk for at det var det han ville og at han endelig han fundet ud af hvad han ville med sit liv. Jeg spurgte ham tit om han ikke snart trængte til at komme ud sammen med drengene eller ligenede og svaret var altid NEJ!!
Nu sidder jeg tilbage her.... Dybt ulykkelig og har svært ved at finde en mening med livet. Mange af jer siger nok "Hvad med dit barn?!" Ja, hvad med mit barn?? Jeg elsker mit barn over alt på jorden men jeg er ikke en god nok mor. Jeg har intet overskud og ingen resourser og jeg magter kun mit barn meget lidt.
Mit barn fortjener bedre.
Når jeg ikke kan gøre den mand glad som jeg elskede alle mest. Når jeg ikke er værd at kæmpe for.
Når alt hvad jeg gav og gjorde er så let at kaste på gulvet.... Hvad er jeg så værd?
Jeg tør ikke elske igen. Jeg tør ikke tro på fremtiden.
Jeg er færdig. Jeg er fuldstændig færdig.
Hvor lang tid siden skete det? For det er meget normalt at have det som du har det, når det ikke er så længe siden det er sket. Jeg kan huske at da min daværende kæreste forlod mig, der var der også mange følelser og tanker, der kørte rundt oppe i mit hoved. Der gik faktisk et halvt år, før jeg havde det godt med situationen, og kunne tænke at det var ham der var et fjols, at jeg kunne finde en som fortjente mig. Det er klart du har grimme tanker oppe i dit hoved, men tro mig, der er ingen der er en bedre mor til dit barn end dig.
Jeg har prøve 3 gange at der var en fyr der gik fra mig....og jeg kom igennem det hver gang. Det er desværre en del af livet, og det gør os stærkere. Måske lærer man også en del om forhold, tager det videre i det næste forhold, og finder måske ud af, hvad man selv forlanger af et forhold, og hvilken mand der kan udfylde det. På mig lyder det som om at din x ikke har været 100 % klar til forholdet. Han har måske sagt nogle ting han ikke mente helhjertet, og da det så begyndte at blive alvor, stak han halen mellem benene. Der findes altså mænd derude, der er parat til et seriøst forhold, og du skal nok finde en af de mænd med tiden.....det fortjener du. Du bliver nødt til at tænke rationelt nu, lige trække vejret en ekstra gang, og tænke om denne fyr virkelig er det værd? Klart du har det dårligt nu, det ville være mærkeligt andet, men det er ikke dig, der har gjort noget forkert. Dit barn har brug for dig, og du har brug for dit barn. Det kan godt være du synes at du ikke er en god mor lige nu. Jeg er bare sikker på at du om et par måneder ikke kan forstå at du tænkte som du lige har gjort nu. Nogen gange når man har det svært, tænker man at det hele kan være lige meget. Det er en sund reaktion, og viser bare at du kun er et menneske med følelser.
Du får et kram herfra og et klap på skulderen, for jeg ved at du nok skal komme igennem det her 
Jeg ved ikke om det jeg skrev gav mening eller at du har fået noget ud af det. Men det var blot mine tanker, da jeg havde læst dit indlæg 
Anmeld
