Vi skal til NF-scanning i næste uge og er meget spændte. Hvis alt er vel, så kommer der dog et spørgsmål, vi skal tage stilling til, nemlig hvornår vi skal fortælle hans børn, at de skal ha en halvsøster eller -bror. Vi har ikke villet fortælle dem noget endnu, da det to gange er mislykket med graviditeten. Og vi har godt kunnet holde det skjult, da vi ikke bor sammen og jeg ikke ret tit ser hans børn.
I det hele taget er vores relation ikke helt traditionel, idet vi ikke er kærester, men kun venner, og det ved børnene heller ikke. De ved ikke helt, hvad vi egentlig har sammen. Af samme grund som førnævnt - at vi ikke bor sammen og ikke tit ses sammen med børnene - har det heller ikke været aktuelt, at skulle tage stilling til eller forklare.
De skal selvfølgelig vide, at de skal ha en halvsøster eller -bror, for jeg vil gerne, at mit barn får nogle søskende. Men hvornår vil det være det rigtige tidspunkt at fortælle det og hvordan forklarer man dem, hvad de kan forvente ? Det blir jo ikke en søster/bror, som de kommer til at se så meget, og måske også er meget forskellig fra, da faren og jeg også er utrolig forskellig og har vidt forskellig måde at opdrage børn på. Desuden vil der også være stor aldersforskel, da hans ældste er 11 år og den yngste 6. Så jeg er også lidt bange for at give dem for mange forventninger.
Anmeld