Gode råd og masser af spørgsmål

Hej alle,

Jeg er helt ny herinde, så håber jeg følger de uskrevne regler her i forum. Jeg har en hel bunke spørgsmål, som jeg har brug for at få svar på, og jeg håber, at i har tid og lyst til at besvare dem

Min kæreste og jeg har talt om, at vi ønsker os en lille ny. Det er rigtig spændende, og jeg stopper med p-pillerne efter udløb af denne pakke. Der er dog en række udfordringer forbundet med denne ønskede graviditet, og det er nok mest angsten for andres reaktion, der bekymrer mig.

For det første er vi unge. Jeg er 21, og han kun et par år ældre. Der hersker mange fordomme om unge, der får børn, og jeg ved ikke, hvordan mine forældre vil reagere. Jeg kan forestille mig, at de først bliver chokerede, og derefter glade. I hvert fald min mor. Men omvendt blev jeg selv undfanget, da min mor var 19, og født da hun var 20, så at blive vred er trods alt dobbeltmoralsk.

Den største udfordring er, at jeg går på universitetet. Bliver jeg gravid nu (jeg ved godt, at det kan tage lang tid, før det lykkes), vil jeg først få barnet på 3. semester. Jeg går på en uddannelse med få undervisningstimer og meget selvstudie, så jeg forestiller mig, at jeg ikke nødvendigvis behøver sætte min uddannelse på hold. Self. bliver det hårdt at læse, når man lige har fået en lille ny, jeg er godt klar over det, og har skam sat mig ind i en fandens masse ting omkring graviditet, men omvendt har jeg også hørt rigtig mange sige, at fx er fortsat på HF uden barsel, og der er jo endda flere timers undervisning hver dag! Jeg har max 12 timers undervisning om ugen, og ingen mødepligt. Forelæsningerne kan optages med diktafon, hvis det er. Hvad mener i? Er det realistisk at fortsætte uddannelsen med en lille ny ved min side?

Ydermere er den sidste ting, at folk måske vil være skeptiske, da min kæreste og jeg ikke har været sammen i mere end et halvt år. Nogen kan måske sige: "Sig mig, har i travlt?", men vi er ikke i tvivl om, at det vi har, er det helt rigtige. Vi flyttede sammen kort efter vi fandt sammen, fordi det hele bare føltes rigtigt, og vi har et godt og velafbalanceret forhold med kærlighed og god kemi, og stadig plads til et lille skænderi af og til for at få renset luften. Hvordan ville i forsøge at få folk til at forstå, at i ville have børn nu, trods ung alder og ikke så længe sammen?

 

Jeg har altid ønsket mig at få børn i en ung alder. Mit forhold til min mor er fantastisk, og det kan jeg tydeligt mærke skyldes, at hun er meget ungdommelig og aldersforskellen ikke er så markant som hos mange andre børn/forældre. Ydermere var der flere af mine lærere på gymnasiet der nævnte, at de synes det var det mest optimale at få børn under uddannelse. Hvis man venter til bagefter, og først kommer ud i verden, så skal man jo først etablere sig i arbejdslivet, få fast job, og før man ved af det, er man 30. Og som sagt ønsker jeg børn i en ung alder

Håber i har nogle gode svar! 

Ingen svar?

Vil bare ønske alt held og lykke :-) er selv 21 år, kæresten 24 og vi er super klar trods jeg er midt i udd. Det kommer også så meget mere an på økonomien i helhed og ens mentalitet ;-) puster babystøv i jeres retning :-)) jeg vil gerne lave et mere uddybende svar imorgen, da jeg pt bruger kærestens iPhone og har svært ved at skrive mere ) held og lykke :-)

SSL skriver:

Vil bare ønske alt held og lykke :-) er selv 21 år, kæresten 24 og vi er super klar trods jeg er midt i udd. Det kommer også så meget mere an på økonomien i helhed og ens mentalitet ;-) puster babystøv i jeres retning :-)) jeg vil gerne lave et mere uddybende svar imorgen, da jeg pt bruger kærestens iPhone og har svært ved at skrive mere ) held og lykke :-)

Så står du jo i lignende situation, glæder mig til at læse mit svar Jeg har SU + SU-lån, og han har SU og job. Vi har ingen gæld (altså udover mit SU-lån, self.), så vil mene, at vores økonomi er rimelig

Small talk kan jeg godt herover, min kæreste ser fodbold på comp. Derfor bruger jeg denne irriterende lille skærm ;p ej, men det er da også hvordan man priotere tingene min kæreste er udlært og med fast job, men jeg har selv 3,5 år tilbage med su, men det skal sgu nok gå med de rette prioteringer og vil også sige, jeg erklærede til min mor og søster at vi har baby planer, de blev super glade og kom med nogle vise ord "i er de eneste der kan mærke hvorvidt det føles rigtigt for jer", så det ville jeg ogaå dele med dig, ved mærke i dit spørgsmål om folks domme om jeres relativt korte forhold føles det rigtigt for dig, er det det helt sikkert også :-))

SSL skriver:

Small talk kan jeg godt herover, min kæreste ser fodbold på comp. Derfor bruger jeg denne irriterende lille skærm ;p ej, men det er da også hvordan man priotere tingene min kæreste er udlært og med fast job, men jeg har selv 3,5 år tilbage med su, men det skal sgu nok gå med de rette prioteringer og vil også sige, jeg erklærede til min mor og søster at vi har baby planer, de blev super glade og kom med nogle vise ord "i er de eneste der kan mærke hvorvidt det føles rigtigt for jer", så det ville jeg ogaå dele med dig, ved mærke i dit spørgsmål om folks domme om jeres relativt korte forhold føles det rigtigt for dig, er det det helt sikkert også :-))

Typisk med de mænd og bolden Ja, det er self. lidt bedre betingelser, at han har fast job, men omvendt tror jeg nu også, at det er muligt, selvom begge parter er på SU. Mine forældre var på bistand, da de fik mig, og boede ikke for sig selv den første tid pga. økonomien, så alt kan jo lade sig gøre!

Tror du har ret i, som din mor og søster siger. Man ved selv, om det føles rigtigt. Nogen gange skal man følge sin intuition og mavefornemmelse! Min mavefornemmelse har altid ret, og jeg er så spændt på det her projekt, men også nervøs, fordi det er så nyt og spændende!

Tror du så at det er bedst at fortælle mine forældre om vores planer, før jeg er gravid, eller først sige det når jeg er?

Ihh, det lyder da dejligt for jer, og at i har tænkt og talt tingene igennem :-) hvad er i hver især igang med, med udd.? :-) jeg er selv igang med pædagog udd:-) min familie er meget glade for deres svigersøn :p så det var også derfor de blev glade, tror de havde set den komme, så de blev glade! Men er heller ikke en 'typisk' 21årige, så de stoler fuldt ud på vores kompetencer som kommende forældre :-) hvis du har et åbent forhold til din mor, synes jeg da det er en ide at sige højt, men føler du det bare er mellem din kæreste og dig, synes jeg du skal holde det tæt og nyde jeres fælles beslutning om baby :-) vi har valgt ikke at fortælle mine svigerfotældre, fordi de ville blive meget lykkelige over at skulle være farmor og farfar, så det skal bare være en stor overeaskelse til dem ) og så også fordi vi har prøvet siden april og er jo ikk blevet det indtil videre, så vi ønsker heller ikk yderligere opmærksomhed fra familien :p altså, konstante spørgsmål "er der noget nyt?" agtigt :p

SSL skriver:

Ihh, det lyder da dejligt for jer, og at i har tænkt og talt tingene igennem :-) hvad er i hver især igang med, med udd.? :-) jeg er selv igang med pædagog udd:-) min familie er meget glade for deres svigersøn :p så det var også derfor de blev glade, tror de havde set den komme, så de blev glade! Men er heller ikke en 'typisk' 21årige, så de stoler fuldt ud på vores kompetencer som kommende forældre :-) hvis du har et åbent forhold til din mor, synes jeg da det er en ide at sige højt, men føler du det bare er mellem din kæreste og dig, synes jeg du skal holde det tæt og nyde jeres fælles beslutning om baby :-) vi har valgt ikke at fortælle mine svigerfotældre, fordi de ville blive meget lykkelige over at skulle være farmor og farfar, så det skal bare være en stor overeaskelse til dem ) og så også fordi vi har prøvet siden april og er jo ikk blevet det indtil videre, så vi ønsker heller ikk yderligere opmærksomhed fra familien :p altså, konstante spørgsmål "er der noget nyt?" agtigt :p

Vi har talt og talt. Jeg skal til lægen næste uge, og regner med at spørge hende til råds om, hvordan jeg skal gribe det an. Skal egentlig afsted fordi jeg døjer med brystsmerter, enorm træthed, og nogle andre ting (hvilket kunne tyde på graviditet, men er stadig på p-piller og har testet negativ 2 gange )

Jeg vil ikke lige fortælle endnu, hvad vi studerer, fordi jeg gerne vil forblive lidt anonym, indtil vi er nået lidt længere, og det er vidst for nemt at regne ud, hvem jeg er, hvis jeg fortæller, hvad vi laver Tvivler på nogen jeg kender er herinde, men altså.

Jeg har et meget nært forhold til min mor, så tror jeg fortæller hende det. Jeg tror hun bliver det glad, det eneste der nok vil bekymre hende er min uddannelse, men må jo bare forklare hvordan det godt kan lade sig gøre. Hun har tit talt om, at hun glæder sig til at blive mormor, og jeg tror hun er spændt på den dag, hvor hun skal være det. Mine svigerforældre har også sagt til min kæreste for nylig, at de ville blive glade, hvis han kom hjem og sagde, at han skulle være far

Jeg kan godt se det fornuftige i, at i ikke har fortalt det. Med de omstændigheder i har, hvor i ved, at de bliver begejstrede, er det også rigtig fint at kunne give dem en overraskelse. Jeg tror også jeg nøjes med at fortælle min mor det, og så kan hende og jeg tale om fremgangen. Jeg håber, at i har held snart! Jeg er spændt på, hvor lang tid det vil tage for mig at blive gravid, for jeg skal jo også først af p-pillerne..

Det forstår jeg faktisk godt, vi er også anonyme indtil der er en lille en derinde :-) igen, pga alt den opmærksomhed man får omkring det:-) alle mine tætte veninder ved det selvfølgelig også, kan nemlig slet ikk holde det tæt :p men vi kan også skrive mere privat istedet, pt er det jo alligevel kun os i tråden, så hvis det er din interesse, så bare svar i privat beskeden :-) hvor længe har i talt km det, og hvornår besluttede i jer at få en lille bebs? min mor og kæreste har hver især en fornemmelse for at jeg ikk får mens næste gang, Hehe - ved dog ikk hvornår de to er blevet så kloge på mit underliv, men de sagde det samme dag faktisk, og ikk i forbindelse med hinanden så håber da de får ret Hehe..

Er der virkelig ikke andre, der har nogle råd? I er jo så mange med erfaring herinde!